Brief

Hvad hvis Marine Le Pen bliver præsident i Frankrig? 10 konsekvenser for EU og NATO

Marine Le Pen

Hvem vinder det franske præsidentvalg? I store dele af marts fremstod dette spørgsmål som nærmest afklaret. Efter Vladimir Putins invasion af Ukraine tydede alt på, at Emmanuel Macron, ikke mindst pga. ”statsmands-effekten” (”rally round the flag”), ville sikre sig en ny periode.

I dagene op til første valgrunde 10. april blev det imidlertid klart, at stemningen var vendt. Det store tema var ikke længere slagets gang i Ukraine eller Macrons fredsmæglerrolle, men snarere franskmændenes indtryk af deres svækkede købekraft. Resultatet af valget blev, at Macron med 27,85% af stemmerne, ligesom i 2017, skal op i anden runde imod Rassemblement Nationals Marine Le Pen med 23,15% af stemmerne. 

Efter første valgrunde fremstår det fortsat ikke som det mest sandsynlige - men absolut heller ikke længere utænkelige scenario - at Marine Le Pen rykker ind i Élysée-Palæet. Målinger op til anden runde den 24. april peger fortsat på, at Macron vil vinde. Som flere analytikere har mindet om, var der imidlertid også mange, der i 2016 troede, at Hillary Clinton ville besejre Donald Trump i den amerikanske præsidentvalg. 

Europa-politikken har indtil videre ikke fyldt meget i valgkampen og er ikke nævnt i Le Pens korte valgpamflet. Macron har heller ikke brugt megen tid på Europa – i hans i forvejen meget beskedne valgkamp. Meget tyder på, at Europa vil spille en større rolle i anden valgrunde. I hvert fald har Macron betegnet den som en ”folkeafstemning om Europa". Det må også forventes, at der kommer mere fokus på begge kandidaters holdning til Rusland. Det skyldes også, at Le Pen for at vinde valget er afhængig af højrefløjspolitikeren Eric Zemmours stemmer, der i modsætning til hende, ikke har taget klart afstand fra Putins invasion. 

I dette brief forsøger Tænketanken EUROPA at give et bud på, hvilken Europapolitik Marine Le Pen vil føre, hvis hun vinder valget – og ikke mindst hvilke konsekvenser det kan få for EU-samarbejdet. Briefet bygger primært på Le Pens valgkampsmanifest og den såkaldte Warszawa-erklæring fra december 2021. Warszawa-erklæringen blev underskrevet af Le Pen sammen med bl.a. Viktor Orbans Fidesz-parti i Ungarn og Jaroslaw Kaczynskis Lov og Retfærdighedsparti i Polen. Selvom man kan altid skal være varsom med at trække en direkte linje fra valgprogrammer til efterfølgende embedsførelse, er der meget som tyder på, at en Le Pen-sejr vil udløse et fransk europæisk jordskælv på niveau med den franske nationalforsamlings afvisning af det europæiske forsvarssamarbejde (EDC) i 1954 og General De Gaulles ”tomme stols politik” i 1965 i det daværende EF. Begge begivenheder førte til store omkalfatringer af den europæiske integrationsproces.

En mulig Le Pen-sejr vil i givet fald indtræffe på et tidspunkt, hvor Frankrig og ”Vesten” står stærkere end meget længe. Selvom Macron langt fra har fået alle sine EU-ønsker igennem, er der grundlæggende enighed om, at EU i de senere år er blevet ”mere fransk". F.eks. har Tyskland for første gang nogensinde med genopretningsfonden accepteret, at EU optager gæld i fællesskab, ligesom ”strategisk autonomi” ikke længere er et fyord i hovedstæder som Haag, København og Berlin. Alle EU-lande har i lyset af corona- og nu også Ukraine-krisen købt ind på Macrons tankegang om, at Europa skal omlægge sine forsyningskæder og sikre f.eks. egen produktion af værnemidler, fødevarer og mikrochips. Et farvel til Macron på lige netop dette tidspunkt vil have et ironisk skær over sig. Pointen er dog ikke til at overse: Nogle franske vælgere har åbenbart en anden definition af, hvad det vil sige at være fransk i Europa end Macron.

Mindst lige så klart er det, at en Le Pen-sejr vil udfordre selve begrebet ”Vesten”. Lige her og nu er Vesten defineret ved en historisk stærk fælles afstandtagen fra Putins aggression – lige fra USA’s Joe Biden over Storbritanniens Boris Johnson til alle EU’s ledere. Konkret er ”Vesten” blevet enige om historisk hårde sanktioner over for Rusland, NATO har styrket østflanken, Finland og Sverige er på vej ind i alliancen, og flere lande med Tyskland i spidsen har genbekræftet, at de vil bruge 2 pct. af deres BNP på forsvaret. 

Vinder Le Pen, vil denne enighed – ikke mindst pga. hendes relationer til Putin og holdning til NATO-samarbejdet – blive udfordret. Situationen kompliceres blot yderligere af, af en sejr i USA vil kunne blive set som en optakt til en kommende præsidentvalg valgkamp, hvor Le Pens allierede Donald Trump muligvis genopstiller. Selvom det kan lyde spekulativt, er internationale kommentatorer derfor allerede begyndt at overveje, hvorved en Trump-Le Pen Ruslands-politik vil adskille sig fra en Biden-Macron-udgave. 

Læs hele briefet ved at klikke på PDF-filen i venstre side. 

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.