Kommentar

Hollandsk EU-holdskifte presser Danmark

Det har mildest talt været store skifteår i Danmarks EU-alliance, de sparsommelige fire. Østrig har haft hele tre kanslere, Nederlandene har brugt ni måneder på at danne regering, og i Sverige meldte statsminister Stefan Löfven i efteråret sin exit. Den store udskiftning og turbulens har allerede svækket alliancen.

Meget tyder på, at det vil fortsætte, når den nye regering træder til i Haag efter nytår.

Ved første øjekast forekommer det noget paradoksalt. For trods de mange måneders forhandlinger hedder statsministeren i Nederlandene fortsat Mark Rutte. Og som om det ikke var nok: De fire regeringspartier er også alle gengangere.

Pointen er imidlertid, at Nederlandene fylder langt mere i EU end de øvrige lande i alliancen, og at magtforholdene internt i regeringen har forrykket sig.

Efter brexit er landet i høj grad rykket op i "indflydelseshierarkiet". Den årlige analyse fra tænketanken European Council on Foreign Relations viser faktisk, at Nederlandene nu er det tredje vigtigste land, kun overgået af Tyskland og Frankrig. Haag er så at sige nummer tre på "ringelisten", når landene er på stemmejagt i vigtige sager. Landets indflydelse svækkes bestemt heller ikke af, at Mark Rutte med Angela Merkels exit nu, sammen med Ungarns Viktor Orban, er den mest erfarne omkring topmødebordet.

Selv om den nye regeringskonstellation er den samme som før valget, er det mere EU-skeptiske kristendemokratiske parti blevet overhalet stemmemæssigt af det social-liberale D66. Helt konkret betyder det, at D66' s leder, Sigrid Kaag, meget vel kan overtage kristendemokraten Wopke Hoekstras finansministerpost. Han var ellers i mange år kendt som "Mr. No", når et øget EU-budget var til debat. Tag bare diskussionen om EU's genopretningsfond, hvor han kæmpede side om side med Østrig, Danmark og Sverige.

Dykker man ned i den 47 siders lange koalitionsaftale, er den også holdt i helt andre toner end dem, man normalt har hørt fra sparealliancens medlemmer. F. eks. står der i aftalen, at der er brug for »et stærkt og beslutsomt EU« - med Nederlandene i en ledende rolle.

Hvis ikke EU selv bliver en global spiller, vil Europa blot blive en spilleplade for bl. a. Kina. I lyset af dette er Ruttes regering nu åben for traktatændringer - helt i tråd med den nye tyske regering. I det hele taget virker det som, at Rutte og Kaag har taget bestik af, at der blæser nye vinde i Europa med Olaf Scholz' nye trepartisregering.

Helt som Scholz støtter Nederlandene nu flertalsafgørelser, når EU skal vedtage internationale sanktioner, ligesom det ellers så sparsommelige land nu også vil investere massivt i klima. Det hører også med, at regeringsgrundlaget er renset for de såkaldte røde linjer, når det gælder den vigtige diskussion om en reform af stabilitets- og vækstpagten.

Som mange koalitionsaftaler er den dog holdt i temmelig overordnede vendinger. En afgørende test for, hvor stort skiftet er i Haag, venter lige rundt om hjørnet. Allerede til foråret, om end afbrudt af det franske præsidentvalg, skal EU se stabilitets- og vækstpagten efter i sømmene. Ikke mindst de sydeuropæiske lande presser på for, at grønne investeringer kan få en særregel i gælds-regelsættet. Hvis Rutte også i handling viser, at han har foretaget et holdskifte, vil der ikke være meget tilbage af den gamle spare-alliance. 2022 kan derfor meget vel blive året, hvor Danmark må gå på jagt efter nye venner i EU - eller tage bestik af de nye magtforhold efter regeringsskiftet i Berlin og Haag.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.