Analyse

Har nej-sigere større tillid til EU end til Folketinget?

Tilliden til Folketinget er afgørende for afstemningen om retsforbeholdet

Resume Folkeafstemningen om retsforbeholdet handler om, hvorvidt vi har tillid til vores folkevalgte.

Denne analyse blev bragt i Berlingske 5. september 2015

Den 3. december 2015 skal danskerne for ottende gang stemme om Danmarks forhold til EU. Denne gang handler det om, hvorvidt vi skal erstatte det 22 år gamle retsforbehold med en tilvalgsordning. Med tilvalgsordningen kan Folketinget fra sag til sag beslutte, om Danmark skal deltage i eller stå uden for nye EU-retsakter på området for retlige og indre anliggender (RIA).

Omkring hver fjerde dansker er imidlertid i tvivl om, hvad de skal stemme. Det viser en række meningsmålinger, herunder en nylig meningsmåling foretaget af YouGov på vegne af Tænketanken EUROPA.

Nu er EUs politik inden for RIA-området heller ikke ligefrem let at overskue. Tvært­imod er det et af de mest juridisk og politisk komplicerede områder i EU. RIA fremstår som et kludetæppe af mere eller mindre isolerede samarbejdsområder, der dækker alt lige fra det politimæssigt samarbejde om efterforskning af narkokarteller over lige konkurrencevilkår og retssikkerhed for konkurstruede virksomheder til gensidig anerkendelse af skilsmisseafgørelser.

RIA-samarbejdet består af tre hovedtråde: (1) politi- og strafferetligt samarbejde, (2) civilretligt samarbejde og (3) grænse­kontrol, asyl og indvandring. Folketingets fem aftalepartier ønsker primært at tilvælge retsakter inden for de første to hovedtråde.

I dag er der 274 vedtagne EU-retsakter, der omfatter det danske retsforbehold. Da Danmark allerede har tilsluttet sig alle retsakter, der udgør en videreudbygning af Schengen-samarbejdet og desuden har fire parallel­aftaler, står vi reelt kun uden for 167 af de 274 gældende EU-retsakter.

Danmark har dog i dag ikke stemmeret på de 107 retsakter, der omfatter Schengen og vores parallelaftaler. En omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning vil give os mulighed for at forme og stemme om de regler.
Ud over at retsakter inden for Schengen og parallelaftalerne overgår til tilvalgsordningen, har aftalepartierne også valgt 22 nye retsakter til, som vi på nuværende tidspunkt ikke er en del af. Otte af de 22 retsakter dækker det strafferetlige samarbejde (EUs fælles indsats over for grænseoverskridende kriminalitet) og 14 det civilretlige samarbejde (såsom lovgivning, der sikrer bedre vilkår for virksomheder). Faktisk har Folketingets fem aftalepartier på nuværende tidspunkt valgt flere retsakter fra (145), end de har valgt til.

Et spørgsmål om tillid

Hvis danskerne stemmer ja til tilvalgsordningen, vil Folketinget fremover kunne vælge nye retsakter til med et almindeligt flertal, når det gælder politi- og strafferetligt samarbejde, og med enstemmighed blandt de fem aftalepartier, når det gælder asyl og indvandring. Befolkningen lægger altså fremtidige beslutninger i hænderne på Folketinget ved at sige ja til tilvalgsordningen.

Det bekymrer Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance. De frygter en "glidebane", for hvordan kan man sikre sig, at Folketinget ikke lusker EU ind ad bagdøren? Svaret er: Det kan man såmænd heller ikke, men her må man dog huske, at ethvert parti og enhver kandidat jo står til regnskab over for vælgerne, når der er valg til Folketinget.

I bund og grund baserer nej-partiernes bekymringer sig ikke på EU som sådan. Modstanden baserer sig på manglende tillid til et flertal af Folketingets partier. Tilvalgsordningen forudsætter, at man har tillid til, at et flertal i Folketinget kan varetage Danmarks interesser i EU-spørgsmål, ligesom Folketinget træffer beslutninger på vegne af befolkningen på alle andre områder. Tilliden til Folketinget er grundpillen i vores repræsentative demokrati­.

Nej-partiernes manglende tillid til Folketinget, når det gælder EU-spørgsmål, herunder tilvalgsordningen, er iøjnefaldende, når man sammenholder det med målinger af vælgernes tillid til nationale parlamenter på tværs af lande, som bl.a. Eurobarometer og European Social Survey gennemfører.

Her rangerer Danmark helt i top, hvad angår tillid til vores nationale parlament. I den nyeste Eurobarometer-måling fra juli 2015 siger 63 pct. af de danske respondenter, at de har tillid til deres nationale parlamentet (kun overgået marginalt af Finland og Sverige). Gennemsnittet i EU er blot 31 pct. Politologisk forskning viser, at den høje tillid i Danmark bl.a. skyldes vores demokratiske styre, proportionale valgsystem og lave korruption, der alt sammen er gavnligt for borgernes tillid til folkestyret.

For tvivlerne er det derfor centralt at spørge sig selv, om man har tillid til Folketinget. Alternativet er at stemme nej til tilvalgsordningen og dermed overlade det til EU-institutionerne og EUs øvrige medlemslande dels at afgøre, om Danmark skal have lov til at få parallelaftaler fremover, dels at forme rammerne for det fremtidige samarbejde på RIA-området. På den måde er det paradoksalt nok noget af en tillidserklæring til EU at stemme nej til at afskaffe retsforbeholdet.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.