Brief

Handelsboykot er ikke genvej til demokrati og menneskerettigheder

Resume For få årtier siden var fokus i handelsaftaler alene på reduktion af toldsatser og kvoter i varehandelen. Senere kom handlen med serviceydelser, og dernæst sikring af patenter og intellektuelle rettigheder samt krav om standarder og mærkning også ind i aftalerne. Skal EU, inklusive Danmark, nu til at stille krav om respekt for demokrati med frie valg, forsamlings- og ytringsfrihed og en retsstat, der beskytter fundamentale menneskerettigheder i sine handelsaftaler?

Kina overhalede i 2020 for første gang USA som EU´s største samhandelspartner. Lige før årsskiftet indgik EU en investeringsaftale med Kina, hvor det for første gang lykkedes at få Kina til at love tilslutning til arbejdstagerorganisationen ILO´s konventioner mod bl.a. slavearbejde samt efterlevelse af Parisaftalen.

Nu skal investeringsaftalen vedtages, men bl.a. flere europaparlamentarikere mener ikke, at aftalen er god nok. De peger på Kinas undertrykkelse af demokrati i Hong Kong og grove tilsidesættelse af menneskerettigheder for muslimske og tibetanske befolkningsgrupper og foreslår flere krav om demokrati og menneskerettigheder i EU’s handelsaftaler. EU er verdens største marked, så der er muskler bag handelspolitikken. Samtidig er ca. 35 mio. arbejdspladser dog afhængig af EU’s eksport til lande i resten af verden.

Men skal EU, inklusive Danmark, til at stille krav om respekt for demokrati med frie valg, forsamlings- og ytringsfrihed og en retsstat, der beskytter fundamentale menneskerettigheder i sine handelsaftaler? Det vil i givet fald være et kvantespring, da alle krav i aftalerne hidtil har været knyttet til produktion og konkurrence, som har en direkte effekt på den handel, der søges reguleret. Det gælder ikke på samme måde for krav om demokrati, retsstat og tilhørende menneskerettigheder.

For få årtier siden var fokus i handelsaftaler alene på reduktion af toldsatser og kvoter i varehandelen. Senere kom handlen med serviceydelser, og dernæst sikring af patenter og intellektuelle rettigheder samt krav om standarder og mærkning også ind i aftalerne. Kritikken mod globaliseringens negative konsekvenser i form af social og skattemæssig dumping pressede krav om bl.a. tilslutning til ILO-konventioner og Parisaftalen igennem, og ”frihandel ” blev til ”aben, fair og bæredygtig handel”.

For at imødekomme disse krav rykkedede de handelspolitiske indgreb fra kun at være kontrol ved grænserne til også at være kontrol på produktionsstederne og krav til handelspartnernes indenrigspolitiske regulering.

Kina og mange andre af EU´s handelspartnere vil imidlertid anse krav i EU’s handelsaftaler om demokrati og menneskerettigheder som urimelig indblanding i landenes indre anliggender og derfor afvise dem, og der vil opstå konflikter, som kan udelukke EU fra handelsresultater, som konkurrenter vil udnytte.

Desuden vil det ”våben”, som handelsaftalerne har til at håndhæve overtrædelse af f.eks. menneskerettigheder, nemlig handelssanktioner, ofte ramme brede befolkningsgrupper. Institut for Menneskerettigheder og andre menneskerettighedsorganisationer er skeptisk mht. anvendelse af boykotvåbenet mod brede befolkningsgrupper, som i værste fald kan virke kontra produktivt.

En indsats for demokrati og menneskerettigheder er vigtig - også over for en stormagt som Kina - men den føres bedst i FN, i Europarådet og inden for EU' s udenrigspolitiske arbejde, f.eks. ved EU´s årlige topmøder med Kina samt i EU-landenes mange løbende bilaterale møder og diplomatiske kontakter. Sanktioner kan også blive nødvendige, men de bør målrettes mod de ansvarlige ledere i de pågældende lande.

Det er præcis med det formål, at EU i december sidste år vedtog en ramme for menneskerettighedssanktioner, hvor EU kan gå efter enkeltpersoner, enheder og organer, der er involveret i alvorlige menneskerettighedskrænkelser i hele verden. Denne indsats kan suppleres med bistand til NGO’er og andre, der lokalt kæmper for demokrati og menneskerettigheder.

Danmark står over for at skulle genforhandle den dansk-kinesiske partnerskabsaftale fra 2008, og her bør demokrati og menneskerettigheder være en del af drøftelserne - ikke mindst med en værdibaseret udenrigspolitik - men mest effektivt uden brug af ”megafon-diplomati”. Endelig må EU´s virksomheder i valg af underleverandører bidrage til at fremme de værdier mht. arbejdsforhold, miljø og produktsikkerhed som bør gælde globalt.

 

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.