Analyse

Grænsekontrol i EU kan udløse milliardregning

Grænsekontrol er dyrt

Resume Tirsdag blev den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse endnu en gang forlænget. En række studier viser nu de økonomiske omkostninger, hvis grænsekontrollen bliver en permanent realitet i hele Europa. Regningen bliver efter alt at dømme enorm.

En version af denne analyse blev bragt i Berlingske 20. februar 2017.

Tirsdag valgte den danske udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, at forlænge grænsekontrollen med yderligere 10 dages stikprøver ved den dansk-tyske grænse. Det skete, selv om Europa-Kommissionen på det kraftigste opfordrer medlemslandene til at fjerne kontrollen ved de indre grænser i Schengen-området.

Men det er ikke kun Danmark, men også en række andre europæiske lande, der midlertidigt har genindført grænsekontrol ud fra et ønske om at dæmme op for strømmen af flygtninge.

Ved den danske-tyske grænse er grænsekontrollen endnu ikke så skrap, da der først og fremmest er tale om stikprøvekontroller, men da danskerne her forleden vendte hjem fra vinterferie opstod der en otte kilometer lang kø. Hvis grænsekontrollen gøres permanent, og alle indrejsende tvinges til at vise pas og registrere sig, kan lange køer og lange ventetider atter blive til hverdag ved grænserne.

Der er dog meget mere på spil i denne sag end øget ventetid. Udfaldet kan også komme til at definere fremtiden for EU's indre marked. Og de politiske beslutninger om at styrke den nationale grænsekontrol eller om at sikre fri bevægelighed over EU's indre grænser vil få store økonomiske konsekvenser.
 
Ekstraordinært EU-topmøde om migration

Til marts vil der blive indkaldt til både et ekstraordinært og et ordinært EU-topmøde, hvor stats- og regeringscheferne skal søge at finde en løsning på den gordiske knude i slaget om grænsekontrollen og flygtningekrisen.

De næste få uger kan komme til at afgøre, om EU-landene formår at redde Schengen-samarbejdet eller vælger at suspendere det, mens medlemslandene vender tilbage til grænsebommenes æra fra tiden før det indre marked.

For Europa er situationen tilspidset. Krigen i Syrien og andre konflikter i nærområderne sendt millioner af mennesker på flugt.

Accelerationen i mobiliteten og størrelsen af flygtningestrømmen sætter hele EU under et enormt pres. På det seneste EU-topmøde 18.-19. februar i Bruxelles tog stats- og regeringscheferne bestik af de initiativer, der er taget indtil nu.

"Som reaktion på den migrationskrise, EU står over for, skal målet være hurtigt at dæmme op for strømmene, beskytte vores ydre grænser, mindske ulovlig migration og beskytte Schengenområdets integritet," konkluderede de på topmødet.

Men debatten afslørede store uenigheder mellem medlemslandene, og efter pres fra Tysklands kansler Angela Merkel blev det besluttet at indkalde til et ekstraordinært EU-topmøde i løbet af to uger, hvor man også skal mødes med Tyrkiets ministerpræsident, Ahmet Davutoglu, i det håb, at Tyrkiet vil bidrage til at stoppe flygtningestrømmen til Europa.

Det er langt fra sikkert, at marts måneds to EU-topmøde vil føre til et afgørende gennembrud for en samlet europæisk løsning på de udfordringer, som flygtningekrisen har skabt. Men uden en stærkere grænsekontrol ved EU's ydre grænser kan det blive svært at undgå mere grænsekontrol ved de indre grænser mellem EU´s medlemslande. Det er det store dilemma før marts måneds topmøder.
 
Borgerne vil gerne have mere EU

Alene i Grækenland har 900.000 flygtninge og økonomiske migranter krydset grænsen siden januar 2015, og det er langt over en million i hele EU. Intet tyder på, at strømmen stopper. Uden hjælp fra andre EU-lande kan grækerne ikke klare opgaven alene.

I januar blev 78 pct. af migranterne registreret med fingeraftryk på de græske øer, og det er et fremskridt i forhold til september, hvor det kun var 8 pct. Men modtagecentrene er for få, med for lille kapacitet. Selv om både den græske hær og flere hundrede eksperter fra EU´s grænseagentur er udkommanderet til de græske øer, og selv om forsvarsalliancen NATO også har skibe til havet mellem Tyrkiet og Grækenland, er det langt fra nok.

Langt stærkere kontrol og patruljering af de ydre EU-grænser er og bliver uomgængeligt. Alle medlemslandene bør bidrage og hjælpe frontlinjestaterne med penge, mandskab og udstyr.

Kommissionen presser på for, at man inden sommer enes om et fælles EU kyst- og grænseværn på mindst 1500 mand, der også får mandat til at gribe ind, når medlemslande svigter de indgåede aftaler. Det er et vigtigt første skridt, men EU-landene burde mangedoble indsatsen, så man gradvis får opbygget et europæisk svar på det amerikanske Homeland Security.

Uden strammere ydre grænsekontrol kan man ikke i længden forsvare den indre mobilitet i EU-området. Det nuværende Frontex-samarbejde med et lille beskedent budget på 250 mio. euro og få hundrede mand gør en ihærdig indsats, men ligner en dværg i forhold til udfordringerne.

Lykkes det ikke at skabe mere orden og sikkerhed ved de ydre EU-grænser, kan det udløse en negativ spiral, hvor medlemslande genindfører den nationale grænsekontrol ved de indre grænser. Ikke bare midlertidigt som i det forløbne år, men også mere permanent. EU-samarbejdet er ikke stærkere end det svageste led i kæden.  
 
National grænsekontrol koster milliarder
 
Genindføres den permanente grænsekontrol ved de indre EU-grænser, sendes Schengen-samarbejdet i respiratoren, og det indre marked risikerer at krakelere indefra. Det bliver ikke en gratis frokost. Den frie varehandel mellem landene i EU's indre marked overstiger 2800 mia. euro, og hver dag krydser 3,5 millioner EU-borgere grænsen mellem et af landene i Schengen-området. Hele 1,7 mio. europæere pendler over grænserne hver dag, og hvert år kører 60 millioner lastvogne over grænserne.

Genindførslen af grænsekontrollen har visse steder – som ved f.eks. de franske grænser – udløst flere kilometer lange køer og ventetider fra 30 minutter og op til 3 timer. Det vil være som gift imod det indre marked. Den franske regerings analyseenhed, France Stratégie, har regnet på, hvad den øgede grænsekontrol kan komme til at koste, hvis den bliver permanent og systematisk  – og ikke bare er midlertidig og stikprøveagtig.

De direkte omkostninger kan blive 50 og 134 mia. kr. om året. og skader grænsekontrollen også EU's fælles visumpolitik, kan de afledte omkostninger for EU-landenes turismeerhverv blive et tilsvarende beløb oveni.

Hvert år rejser EU-borgerne på 214 millioner turistbesøg på tværs af grænserne, så øget grænsekontrol får en meget negativ effekt. Økonomiske studier viser, at den frie bevægelighed mellem Schengen-landene udløste 10-15 pct. ekstra samhandel, men simulationer viser, at de negative konsekvenser ved permanent grænsekontrol vil svare til en ekstra told på 3 pct. (Dane Davis og Thomas Gift, The positive effects of the Schengen agreement on European trade, The World Economy, 2014.) Den bilaterale handel kan falde 10-12 pct., og frem mod 2025 udløses et betragteligt velstandstab.

Andre økonomiske analyser viser, at omkostningerne kan blive endnu højere. En ny analyse udarbejdet af Prognos AG for den tyske Bertelsmann Stiftung, vurderer, at de akkumulerede omkostninger for EU's Schengen-lande ligefrem vil være mellem 3500 til 10600 mia. kr fra 2016 til 2025, alt afhængig af, hvor stram grænsekontrollen bliver, og hvor meget det sætter sig i priserne. Det er et markant højere skøn end i analysen France Stratégie, og det understreger, at der er store usikkerheder forbundet med regnestykkerne.

Forskellene kan muligvis skyldes, at den tyske analyse inddrager en række dynamiske sideeffekter, hvor den ekstra told sætter sig i priserne, fører til øget inflation og en negativ løn-pris spiral, der i næste række også skader konkurrenceevnen og dernæst går ud over eksporten fra de europæiske lande til det globale marked.

Lavere global efterspørgsel efter europæiske varer på grund af den øgede indre grænsekontrol imellem Schengen-landene vil få virksomhederne til at sænke investeringsniveauet, reducere produktionen og fyre medarbejdere, der igen vil forstærke den negative spiral.

Der er i sagens natur mange usikkerhedsfaktorer, men en fællesnævner mellem de to økonomiske analyser er, at de begge forventer negative sideeffekter for industrivirksomhederne, for turismen, for logistikbranchen og for de direkte udenlandske investeringer. Denne risiko bør ikke bagatelliseres.

Fri handel over grænserne, høj mobilitet og velfungerede arbejdsmarkeder er værdifuldt for europæisk økonomi. Det gælder også i de danske grænseregioner som bl.a. Øresundsregionen og i Sønderjylland, der først mærker konsekvenserne af grænsekontrollens genkomst.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.