Debat

Glem briterne – EU overlever brexit

Resume Der er et solidt flertal af vælgere i alle EU-lande, der mener, at fremtiden vil være bedre, hvis deres eget land bliver i fællesskabet frem for at forlade det.

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten 11. august 2016.

Det britiske farvel til EU har udløst en lavine af kommentarer om EU’s opløsning, og nogle sammenligner ligefrem med romerrigets sammenbrud. Finansmanden George Soros skrev efter folkeafstemningen 23/6, at det praktisk talt er umuligt at stoppe disintegrationen af EU, og han forudså en flodbølge af antieuropæiske partier presse på for EU-exitten.

Magasinet Time fulgte i juli op med forsiden “The fall of Europe” – Europas fald symboliseret af 28 blå dominobrikker, hvor den første blå brik er ved at vælte de andre. Og Front Nationals leder Marine Le Pen hævdede, at "inden for 10 år vil Den Europæiske Union være dekonstrueret."

Dommedagsprofeterne maler fanden på væggen og sender os alle ned i et dybt sort hul. Problemet er bare, at dommedagsprofeterne har fejllæst folkestemningen.

Flertal støtter EU

Ja, der har været stigende euroskepsis i de senere år, EU befinder sig i en dyb krise og trænger til reformer. Men hele Europa falder ikke sammen, fordi 51,9 pct. af de britiske vælgere siger farvel, og brexit er ved at sende den britiske økonomi nedad. Faktisk tyder intet på, at flertallet af borgerne i EU-landene ønsker at følge trop.

Bortset fra i Storbritannien, Cypern og Slovenien er der et solidt flertal af vælgere i alle EU-lande, der mener, at fremtiden vil være bedre, hvis deres eget land bliver i fællesskabet frem for at forlade det.

I hele EU er det 55 pct. af vælgerne, der tror, at fremtiden er bedre inden for EU end udenfor, mens kun 33 pct. har den modsatte opfattelse, viste den seneste store måling fra Eurobarometer, der blev foretaget i maj, og som er offentliggjort her i juli.

Hele 72 pct. af danskerne har den opfattelse, at fremtiden er bedre for Danmark, hvis vi fortsætter som medlemmer af EU end går ud af fællesskabet. Kun i smørhullet Luxemborg er tilslutningen til fællesskabet lige så stærk. Det rammer en tyk pæl igennem myten om, at vi i dette land ligner briterne og nu går med hede drømme om at tage exitdøren.

Danskerne er pragmatiske

Flertallet af danskerne opfatter stadig EU som bureaukratisk, teknokratisk og ineffektivt, og de synes, at EU gør for lidt for at beskytte sine ydre grænser imod illegal indvandring, men samtidig ønsker flertallet af danskere, at EU viser mere lederskab og tager flere fælles beslutninger om de fælles udfordringer – lige fra det indre marked til miljøregler, EU-regler imod skattesnyd og en fælles immigrationspolitik.

I den offentlige debat råber nationalistiske debattører op i megafonen om, at danskerne er blevet euroskeptikere om en hals og længes tilbage til nationalstatens gamle trygge favn. Det er der ikke dækning for, når man kigger dybere i undersøgelserne.

Danskerne er pragmatiske EU-borgere, der nogle gange stemmer nej ved folkeafstemninger og kritiserer konkrete EU-initiativer, men samtidig synes de, at der tages godt vare på Danmarks interesser i EU. Det mener 64 pct. af danskerne. Og 69 pct. ønsker, at EU fortsat sikrer den frie bevægelighed for arbejdstagere, studerende og virksomheder i det indre marked, selv om nationalister herhjemme forsøger at piske en holdningsstorm op imod den frie bevægelighed.

Flere føler sig som EU-borgere

Det er også en myte, at folk ser europæisk identitet værende i modsætning til det at være dansker. Danmark er et af de lande, hvor man i de sidste fem år har set den største stigning i folk, der også føler sig som EU-borgere. De fleste opfatter sig mest som danskere, men de kan godt rumme nationalfølelse og europæisk borgerskab samtidig.

Hele 77 pct. af danskerne føler sig helt eller delvist som EU-borgere mod 69 pct. i 2011. Og selv om der tales meget om EU’s krise i medierne, er tendensen, at flere og flere europæere føler sig som EU-borgere.

Hen over sommeren har man i flere EU-lande set stigende opbakning til EU efter brexitafstemningen. Brexit har ikke ført til øget opløsning i Europa, men har tværtimod fået landene til at rykke tættere sammen om EU. Før folkeafstemningen var det knap 60 pct. af danskerne, der ønskede at blive i EU, men tallet er steget til næsten 70 pct. efter afstemningen, viste en Voxmeter-undersøgelse.

Den slags målinger bør ikke blive en sovepude. EU har stadig brug for reformer, så man bliver bedre til at træffe effektive beslutninger. Her halter det stadig. Borgernes fortsatte opbakning afhænger af, at EU faktisk får gjort noget ved de problemer, som folk oplever.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.