Debat

Fri os fra et Brexit-kaos

Resume Brexit er et kaotisk eksperiment, der er ikke værd at efterligne for Danmark.

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten 23. august 2017.

"I went to see England, but it wasn’t there". Sådan synger Rolling Stones-sangeren Mick Jagger på en ny solosang, der hedder ”England Lost”. Den er skrevet under indtryk af Brexit og rammer plet. Den britiske regering under ledelse af Theresa May virker fortabt og forvirret. Den har nu spildt over et år med uklare udmeldinger. Faktisk ligner brexit efterhånden mere en opskrift på kaos.

Siden sidste års folkeafstemning er pundet faldet med cirka 17 pct. over for den europæiske valuta, euroen. Snart er pundet ikke mere værd end euroen. Briterne er i processen blevet fattigere, de oplever faldende reallønninger og stigende importpriser, og i årets første måneder har den økonomiske vækst i Storbritannien været lavere end i resten af EU.

Brexit fremstår i dag som en elendig deal. Det er ved at gå op for briterne. Under en tredjedel af de britiske vælgere tror, at brexit vil have en positiv effekt på landets økonomi, og over halvdelen af vælgerne synes, at Theresa Mays regering har gjort det dårligt.

Billedet af den britiske chefforhandler, David Davis, der troppede spejlblank op til det første forhandlingsmøde med EU’s chefforhandler, Michel Barnier, har prentet sig fast.

Først ville May hellere gå planken ud med en hård brexit, men de seneste meldinger fra den britiske regering er, at den gerne vil have en overgangsordning og måske være med i en toldunion med EU i nogle ekstra år.

Ikke kun af hensyn til den britiske eksport og fri bevægelighed over grænsen mellem Nordirland og Irland, men også fordi der er meget stor risiko for, at Storbritannien ikke har en færdigforhandlet aftale på plads med EU inden den afgørende skæringsdato den 29. marts 2019.

Flere af de store finansselskaber har annonceret, at de vil flytte arbejdspladser og aktiviteter væk fra City of London til andre EU-lande. Erhvervslivet er ved at indse, at det kan blive en katastrofe, hvis Storbritannien falder ud af det indre marked.

Det er vælgerne også, for 69 pct. af de britiske vælgere mener, at det er vigtigt for Storbritannien at blive i EU’s indre marked, viste en Ipsos Mori-måling for nylig. Kun 24 pct. ønsker at forlade det helt.

Det er kun logisk. Uden for det indre marked og uden en toldunion med EU vil Storbritannien være på Herrens mark rent økonomisk. Det er billigere, lettere og mere ubureaukratisk for virksomhederne at handle direkte på et indre marked for over 500 millioner forbrugere end at skulle betale høje toldsatser og støde ind i alle mulige bureaukratiske barrierer.

Først efter at skilsmisseaftalen med EU er faldet på plads, og Storbritannien er trådt ud, kan briterne begynde at indgå handelsaftaler med andre magter. Der vil måske gå helt op til et årti, før briterne får ordnede handelsforhold. Og sandsynligheden for, at UK – når det står alene og ikke sammen med de 27 EU-lande – vil få meget dårligere handelsvilkår, når man skal forhandle med Kina, Japan, Sydkorea og andre asiatiske økonomier.

Brexit er endt som et diplomatisk mareridt, der er langt mere krævende end selv Den Westfalske Fred (fredsaftaler i 1648, som formelt afsluttede Trediveårskrigen, red.). Storbritannien skal i gang med at genforhandle ikke mindre end 759 traktater med 168 lande.

Der er også enorm usikkerhed om borgernes fremtidige rettigheder, og EU-arbejdstagere og forskere forlader nu Storbritannien i stedet for at skabe velstand til gavn for det britiske samfund. Storbritannien er ikke mere suveræn, når det alligevel vil implementere tusindvis af EU-regler og love fra over fire årtiers samarbejde. Og hvad bliver ny retspraksis?

Der venter en enorm opgave, som gør det nødvendigt at ansætte titusinder af nationale embedsmænd til at opbygge nationale kontrolorganer til at udfylde det tomrum, der efterlades efter EU. Efter brexit får Storbritannien mere nationalt bureaukrati, hvor man i EU kunne dele byrderne og opgaverne med 27 andre lande. F.eks. medicinkontrol og fødevaresikkerhed.

Renationaliseringen er ingen dans på roser. Her forleden advarede en ekspertrapport fra University of London m.fl. om, at Storbritannien går søvngængeragtigt i retning af en fødevarekrise, fordi ingen endnu har forholdt sig til fødevaresikkerheden efter brexit.

Antallet af udfordringer er enormt. Frem for at formulere overfladiske slogans om at tage kontrollen tilbage rammes Storbritannien af virkeligheden. Det er ikke kønt. Det gør ondt. Den økonomiske pris er høj. Politisk ligner det mere kaos end ordnede forhold. Dette eksperiment er ikke værd at efterligne for Danmark.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.