Debat

Fri bevægelighed er ingen bombe under dansk velfærd

Resume EU, det indre marked og vandrende EU-arbejdskraft har været en kæmpe gevinst for det danske samfund. Smides den pakke ud med badevandet for at indføre nye nationale velfærdsværn, kan det også koste på den velfærd, man har kær.

Dette indlæg blev bragt i Berlingske 12. april 2019

Danskernes tilslutning til EU har slået nye historiske rekorder. 70 pct. er tilhængere af EU, viste den nylige Kantar Gallup måling for Berlingske. Folk har taget bestik af det økonomiske og politiske kaos, som Brexit har udløst. Et dybt splittet Storbritannien risikerer at ramle ud af EUs indre marked uden ordentlige aftaler.

Siden folkeafstemningen i 2016 har Brexit kostet briterne mellem 440 og 600 mio. pund om ugen, og regningen vil givet vokse fremover. Flertallet af danskerne siger nej til at tage Englandsbåden. På et tidspunkt, hvor Trump, Putin, Erdogan og Xi Jinping udløser høj bølgegang på det globale ocean, er EU-fællesskabet en sikker havn for et lille land som Danmark.

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen mener, at det er i klar dansk interesse at blive i EU. Selv nej-partierne DF og EL har lige opgivet at føre valgkamp for en folkeafstemning, omend de ikke udelukker det i fremtiden. Men kan EU-tilhængere ånde lettet op og lægge sig i hængekøjen? Næppe.

Før Europa-Parlamentsvalget i 2014 advarede mange politikere om, at EU-reglerne for fri bevægelighed af arbejdskraft var »en bombe« under den danske model og velfærden. SU-modtagere, østarbejdere og jordbærplukkere fra andre EU-lande med adgang til dansk velfærd fik Dansk Folkeparti til at kræve et »velfærdsforbehold« i EU, og LAs Anders Samuelsen anbefalede i 2014 en folkeafstemning om velfærdsforbeholdet.

Den danske debat lignede den britiske. Storbritanniens daværende premierminister David Cameron indledte forhandlinger med EU om en national nødbremse og indeksering af ydelser, hvorefter han udskrev sin folkeafstemning.

Svaret kom 23. juni 2016, hvor et flertal af briterne stemte nej og valgte Brexit. Siden ved vi, hvad der fulgte. EU vil ikke lade Storbritannien plukke de gode kirsebær eller underminere de fire grundlæggende frihedsrettigheder i det indre marked for kapital, varer, serviceydelser og arbejdskraft. Punktum.

Det er den egentlige lære af Brexit. EU27 har stået sammen i forhandlingerne med Storbritannien og sagt kategorisk nej til at give Storbritannien adgang til det indre marked, hvis ikke briterne accepterer hele pakken med tilknyttede regler og rettigheder. I EUs indre marked må man ikke indføre nationale værn mod arbejdskraftens frie bevægelighed.

Derfor er det tankevækkende, at vi op til det kommende Europaparlamentsvalg igen ser danske politikere ringe med alarmklokkerne på samme måde som i 2014.

I debatten om reformen af EUs forordning 883/04 har Venstres Morten Løkkegaard kaldt det »en bombe under vores velfærdsydelser«, at vandrende EU-arbejdstagere måske får ret til danske dagpenge efter en måned i Danmark. Også selv om de først skal optjene retten dertil i deres hjemlande som arbejdstagere og forsikrede i et år.

EU-borgere er en overskudsforretning

Udsigten til, at den danske karensperiode må sænkes fra tre til en måned, får både ja- og nej-partier på barrikaderne. EU-forordningen vil »underminere hele den danske flexicurity-model«, siger Socialdemokratiets Peter Hummelgaard, og iflg. Folkebevægelsens Rina Ronja Kari vil den slå bunden ud af vores velfærdssystem.

Den retoriske grundfigur bygger på dem-imod-os sangen om, at EU »tvinger« Danmark og påfører Danmark »nederlag«. Som om EU-arbejdstagere udefra »truer« velerhvervede danske rettigheder og underminerer vores dagpengesystem og velfærdsmodel. Fredag 29. marts fik Danmark sammen med et blokerende mindretal af EU-lande midlertidigt bremset reformen. Det er stadig uvist, hvor sagen ender.

Men hvorfor maler danske politikere – på trods af alle fakta – fanden på væggen?

I 2017 brugte kun 41 personer EU-reglerne for sammenlægning af dagpengeforsikring og arbejde i hjemlandet til at søge danske dagpenge efter tre måneder. Det svarer til 0,05 pct. af alle dagpengemodtagere i Danmark, opgjort som fuldtidspersoner.

Er det en bombe?

Det ligner mere en bordbombe fra nytårsaften, der spreder farvede papirkugler, men ikke er farlig. Hvad med Sverige, der allerede har en dags karensperiode? Har svenskerne fået »dagpengefabrikker« med østarbejdere, som visse danske fagforeningsfolk frygter for, hvis karensperioden sættes ned? Nej. I 2017 brugte kun 134 EU-arbejdstagere sammenlægningsprincippet til at få dagpenge i Sverige.

Hvad ved vi i øvrigt? Efter få år i landet bliver flertallet af EU-arbejdstagerne medlemmer af danske fagforeninger og a-kasser. De normaliseres. Indtil nu har den danske velfærdsmodel været meget modstandsdygtig. Også inden for EU. Velfærden er udbygget efter det indre markeds etablering. Og der er indført opholdskrav, administrative opstramninger og lovændringer, som gør modellen ekstra robust.

Samlet set har EU-borgerne været en solid overskudsforretning. De betaler mere i skatter og afgifter, end de får i velfærdsydelser. Ifølge Finansministeriet bidrog EU-borgerne i 2016 netto med tre mia. kr. til velfærden. Forskningsundersøgelser af professor Dorte Sindbjerg Martinsen og Gabriel Pons Rotger dokumenterer, at EU-borgerne år for år har givet et positivt nettobidrag til velfærden.

Fremskrives tallene, viser det sig, at EU-borgernes nettobidrag til velfærden overstiger 43 mia. kr. for perioden 2002-2018.

Drop bomberetorikken

I det lys virker det uforståeligt, at danske politikere råber alarm og advarer om bomber under velfærden, når EU lægger op til reformer.

For tiden stilles byger af spørgsmål i Folketingets Europaudvalg om EU-borgeres træk på danske velfærdsydelser. Sikkert for at hente ammunition til valgkampen. Og som i 2014 har DF 1. marts igen stillet forslag om et dansk velfærdsforbehold i EU.

Problemet er bare, at vi efter Brexit kender svaret fra EU27: I kan ikke plukke i det indre markeds fire friheder og ensidigt blokere den frie bevægelighed af arbejdskraft. Enten er I med i hele det indre marked, eller også vil I ikke. Dette er det eksistentielle valg.

Vil politikerne, der advarer mod EU-bomberne, gå planken ud for at stoppe arbejdskraftens frie bevægelighed? Forhåbentlig ikke. Arbejdskraft fra EU28-landene gav i 2018 et positivt bidrag til bruttonationalproduktet på 70 mia. kr., vurderer Finansministeriet.

Men reelt er værdien højere. Medtages fuldtidsbeskæftigede EØS/EFTA-borgere (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og European Free Trade Association, red.) og selvstændige i RUT-registret (Registrering af udenlandske tjenesteydere, red.) overstiger bidraget til BNP hele 100 mia. kr.

Det er dog ikke alt. Oveni kommer alle markedsgevinsterne ved øget samhandel og eksport. En rapport af analysehuset Højbjerre, Brauer og Schultz viser, at Danmark årligt får en velstandsgevinst i det indre marked på 99 mia. kr. ekstra i bruttonationalproduktet. De undervurderer dog det ekstra arbejdsudbud i Danmark. I dag er der over 138.000 fuldtidsbeskæftigede EU/EØS/EFTA borgere i Danmark, og tager man højde for det øgede arbejdsudbud, bidrager det indre marked snarere med 168 mia. kr. om året til Danmarks BNP.

Så hvis danskerne går Daxit-vejen, som briterne tog Brexit-døren for at stoppe vandrende arbejdstagere, er dramaet virkelig serveret. Ord skaber deres egen virkelighed, og det er stærkt utilrådeligt at tale om bomber i tide og utide, hvor EU fremstilles som en ydre trussel. Hold op med det.

EU, det indre marked og vandrende EU-arbejdskraft har været en kæmpe gevinst for det danske samfund. Smides den pakke ud med badevandet for at indføre nye nationale velfærdsværn, kan det også koste på den velfærd, man har kær.

Læren af Brexit er, at vi ikke kan få et ensidigt velfærdsforbehold. Vi kan forsøge at indgå koalitioner med andre EU-lande om at reformere reglerne indefra.

Men bomberetorikken hører ingen steder hjemme. Den tænder op under en fremtidig EU-debat, som briternes erfaring burde have kureret os for at føre.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.