Notat

FRA EU’S VACCINESTRATEGI TIL DET GLOBALE VACCINEDIPLOMATI

Resume I foråret 2020 handlede vaccinespørgsmålet i EU både om at sikre adgangen af vacciner til Europas befolkning og få vacciner ud til verdens fattigste lande, så pandemien kunne bekæmpes bedst muligt. I vinteren 2021 handler vaccinespørgsmålet ikke længere om det globale perspektiv, men udelukkende om EU’s godkendelser, indkøb og udrulning af vacciner og medlemslandenes opbakning til en fælles EU-strategi. Imens har stormagter som Kina, Rusland og Indien ikke været sene til at indgå aftaler om leveringer af vacciner til en række lande af strategisk interesse for dem. Bl.a. har Kina og Rusland sikret sig et brohoved i Europa gennem leverancer til Ungarn og Serbien. Det kan være en fordel for dem, når EU i den kommende tid f.eks. skal udvikle en fælles Kina-politik sammen med Præsident Biden, eller når EU’s udenrigsministre skal diskutere nye sanktioner over for Rusland efter fængslingen af Navalnyj.  Skal EU få gang i vaccinediplomatiet igen, hænger det uløseligt sammen med udrulningen af vacciner inden for EU.  

Hovedkonklusioner

I disse uger kritiseres EU for at have sovet i timen og indkøbt for lidt og forkert ind af vacciner. Den langsomme udrulning af vacciner kan forlænge nedlukningen af de europæiske økonomier og medføre, at Europa klarer sig betydeligt værre gennem coronakrisen end f.eks. USA.  
 
Om kort tid kan kritikken dog være en helt anden: Hvorfor erkendte EU, USA etc. ikke i tide, at distribution af vaccine til bl.a. Afrika var afgørende for at undgå mutationer og nye nedlukninger og økonomisk tilbageslag – også i Europa?  
 
Manglen på vacciner har også skabt et helt nyt redskab i international politik, hvor lande som Kina, Indien og Rusland kan veksle leverancer af vaccine til nødlidende lande med geopolitiske gevinster, så som støtte i territorielle konflikter eller adgang til sjældne jordarter. 
 
I Europa har bl.a. Kina og Rusland sat fart på vaccinediplomatiet særligt i EU-landene Ungarn og Tjekkiet og på Balkan. Det kan give udfordringer i EU, når der f.eks. skal drøftes sanktioner over for Rusland eller ny Kina-strategi med Bidens USA. 
 
EU’s egen vaccinestrategi og globale vaccinediplomati hænger uløseligt sammen. Hvis ikke EU får fart på udrulningen internt i Europa, er det svært at få befolkningens opbakning til et mere offensivt vaccinediplomati. Lige så klart er det, at en svag vaccinestrategi vil øge risikoen for, at en tredje bølge rammer Europa fra f.eks. Afrika og svækker EU’s muligheder for at varetage regionale og globale interesser. 
 
EU har taget initiativ til at få vaccinestrategien tilbage på kurs med forslag til, hvordan produktionen af vacciner kan øges, tilføre midler til forskning i mutationer mv. Sidestillet hermed bør EU finde tilbage til udgangspunktet fra foråret 2021 og sætte turbo på vaccinediplomatiet: Øge den globale vaccineproduktion, hjælpe Afrika med at håndtere Covid-19-krisen, assistere EU’s naboer, reformere WHO etc. 

Læs hele notatet til venstre.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.