Notat

Forsvarsunionen styrkes, men Danmark står udenfor

Jens Stoltenberg og Federica Mogherini taler om EU's forsvar

Resume Ifølge en ny Eurobarometer-måling støtter 70 pct. af danskerne forsvarssamarbejdet i EU. Men dansk deltagelse blokeres af det 23 år gamle forsvarsforbehold. I 2016 har EU imidlertid fremlagt en række forslag som vil styrke og udbygge EU’s forsvarssamarbejde. Det gør en fornyet diskussion af det danske forsvarsforbehold presserende.

I september 2016 fremlagde Tyskland og Frankrig en fælles erklæring om deres intention om at styrke EU’s forsvarssamarbejde. Deres erklæring kom i kølvandet på Storbritanniens beslutning om at træde ud af EU. Storbritannien har siden årtusindskiftet bremset for et tættere forsvarssamarbejde, men nu er en række nye initiativer på vej. De kan potentielt isolere Danmark forsvarspolitisk i Europa.

De nye initiativer fra EU skal øge effektiviteten, synligheden og effekten af forsvarssamarbejdet, forstærke udviklingen i militært udstyr og styrke den europæiske forsvarsindustri. Med faldende forsvarsbudgetter i Europa kan bedre koordination af militærinvesteringer fremtidssikre Europas forsvar.

Et styrket forsvarssamarbejde i EU behøver ikke at kollidere med NATO. Initiativerne kan også komme NATO til gode, da det vil forbedre og effektivisere de europæiske forsvar, som NATO benytter i militære operationer. Både NATO og EU har i en fælles erklæring fra juli 2016 lovet at øge deres samarbejde, og har garanteret en minimal grad af overlap organisationerne imellem.

Hovedkonklusioner
  • Med Storbritanniens forestående udtræden af EU og en fælles erklæring om at øge forsvarssamarbejdet fra Tyskland og Frankrig, tager EU nye skrift til en tættere forsvarsunion.
  • I 2016 har EU fremlagt tre væsentlige initiativer for at øge integrationen på forsvarsområdet. Forslagene skal 1) at øge effektiviteten, synligheden og effekten af forsvarssamarbejdet; 2) forstærke udviklingen i militært udstyr; og 3) styrke den europæiske forsvarsindustri.
  • Forslagene kommer i kølvandet på faldende forsvarsbudgetter og aldrende militær teknologi i Europa. Kun ved at samarbejde kan EU-landene opretholde et effektivt militær og kernefunktionerne i deres forsvar.
  • Kommissionen har i november 2016 fremlagt en handlingsplan for at stimulere fælles investeringer i nyt militær udstyr, og støtte forskning i militær teknologi. Planen vil kunne reducere uhensigtsmæssig disponering af militært udstyr og forbedre konkurrencen på forsvarsmarkedet, hvor national protektionisme ofte er reglen.
  • EU vil også styrke sin evne til at træde ind i kriser og konflikter ved at udvide sin Rapid Response-værktøjskasse. Muligheden for at indsætte EU’s kampgrupper og oprette et permanent operativt hovedkvarter for militære operationer i Bruxelles undersøges nu.
  • Formålet med at styrke forsvarssamarbejdet er ikke kopiere NATO. I stedet kan udbygningen af de europæiske forsvar komme NATO til gode gennem en mere lige byrdefordeling mellem EU og NATO, flere forsvarsinvesteringer og større koordination.
  • Det styrkede forsvarssamarbejde vil ikke komme Danmark til gode direkte pga. det danske forsvarsforbehold. Danmark risikerer derimod at isolere sig, når EU’s forsvarssamarbejde styrkes.
  • Det danske forsvarsforbehold bør derfor genovervejes, og 70 pct. af danskerne støtter forsvarssamarbejde i EU.
Hent PDF
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.