Notat

Forsvarsforbeholdet bør også til afstemning

Danmark står uden for EU's millitære samarbejde

Resume Danmark har i over tyve år været afskåret fra at deltage i EU’s forsvarspolitiske samarbejde. I 1992 var argumenterne for et forsvarsforbehold præget af en frygt for en kommende EU-hær, som ville underminere både Folketinget, FN og NATO. Det er ikke sket. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er et mellemstatsligt samarbejde med et meget klart fokus på humanitære og fredsbevarende missioner, og FN ser EU som en uvurderlig partner i forbindelse med krisehåndtering og fredsskabende operationer. Derfor deltager lande som Sverige og Norge aktivt i forsvarssamarbejdet, mens Danmark hverken kan bidrage med soldater, ekspertise eller økonomisk støtte til EU’s operationer.

Forsvarsforbeholdet har således forhindret dansk deltagelse i EU-operationer med humanitært formål og med FN-mandat. Danmark har i samme periode været i front i adskillige farlige NATO-operationer på fremmed grund.

Et politisk flertal på Christiansborg har indgået aftale om at sende det danske retsforbehold til folkeafstemning senest til marts 2016, men forsvarsforbeholdet bør medtages i samme omgang. I en tid, hvor forsvarsbudgetter bliver mindre, og hvor stabilitet i Europas nærområde er afgørende for vores sikkerhed, er det vigtigt, at Danmark bliver en del af EU’s forsvarssamarbejde.

Hovedkonklusioner
  • Danskerne bør få mulighed for at stemme om forsvarsforbeholdet, når der senest til marts 2016 afholdes folkeafstemning om retsforbeholdet.
  • Forsvarsforbeholdet er siden 1992 blevet aktiveret i alt 24 gange i forbindelse med separate retsakter, hvoraf 10 har omhandlet iværksættelsen af militære operationer.
  • Mens Danmark har et forbehold for at deltage i EU’s humanitære operationer, har danske soldater været indsat i hårde, militære missioner i NATO-regi.
  • Befolkningens holdning til forsvarsforbeholdet afhænger af debattens karakter. Diskuteres suverænitet og generelle spørgsmål, er danskerne mindre tilbøjelige til at ville afskaffe forsvarsforbeholdet. Handler det derimod om konkrete tiltag såsom bekæmpelse af pirateri, er opbakningen til EU’s forsvarssamarbejde betydeligt større.
  • Udviklingen siden forsvarsforbeholdet blev vedtaget 1992 viser, at bekymringen og frygten for konsekvenserne af et samarbejde, ikke var begrundet. Der er derfor behov for en tidssvarende og konkret debat om forsvarsforbeholdet.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.