Notat

Folketingets EU-beslutningsproces er utidssvarende

Folketingets EU-beslutningsproces

Resume Den 1. november træder den nye Europa-Kommission til. Det første Kommissionen skal kaste sig over er arbejdsprogrammet for 2015. Men der er også andre vigtige tiltag, Jean-Claude Juncker har lovet at tage fat på.

Det gælder den politiske dialog med nationale parlamenter. Det er en vigtig og krævende opgave, da nationale parlamenter har set deres indflydelse svinde ind i takt med, at EU-integrationen er øget, og Europa-Parlamentet har fået mere magt.

I dette notat sætter Tænketanken EUROPA fokus på nationale parlamenters sårbare rolle i EU og giver fem konkrete forslag til, hvad der kan gøres for at styrke deres position. En opgave, Junckers første næstformand, Frans Timmermans, skal være med til at løfte.

Notatet viser, at Folketingets Europaudvalg kommer for sent ind i EU’s beslutningsproces og derfor har begrænset mulighed for at kontrollere regeringen. Folketingets EU-beslutningsproces er stadig utidssvarende og må moderniseres.

De nationale parlamenter risikerer at blive marginaliseret på grund af EU’s stigende brug af tidlige aftaler, da 85 pct. af EU’s lovgivning i dag bliver forhandlet på plads allerede ved første behandling. Det gør det meget svært for de nationale parlamenter at følge med og ikke mindst at kontrollere deres regeringer.

Juncker tilbyder en håndsrækning til nationale parlamenter og lægger op til, at nationale parlamenter igen kan komme på banen. Teten ligger dog ikke kun hos Kommissionen. Også nationale parlamenter og regeringerne kan gøre noget aktivt for at ændre de interne procedurer, så de nationale parlamentarikere får en større rolle i den samlede EU-beslutningsproces.

Hovedkonklusioner
  • Den danske model for EU-koordination mellem regeringen og Folketinget trænger til et grundigt eftersyn. Europaudvalget inddrages for sent og agerer derfor ofte gummistempel for regeringen.
  • Tendensen til at træffe beslutninger i EU allerede ved første behandling har gjort EU’s beslutningsproces mere effektiv, men udgør en demokratisk udfordring, da nationale parlamenter hægtes af.
  • Der er behov for, at Folketinget inddrages tidligere i processen, mens sagerne behandles på arbejdsgruppe- og COREPER-niveau i Rådet.
  • Lissabontraktatens lancering af det såkaldte ”gule” og ”orange” kort, der giver nationale parlamenter rollen som vogtere af nærhedsprincippet, er en symbolsk gestus til nationale parlamenter, men uden bid.
  • Nationale parlamenter skal ikke kun spille en rolle som bremseklods, som tilfældet er i dag, men have en konstruktiv og proaktiv rolle. Kommissionen skal tænke i nye baner. F.eks. kunne man give nationale parlamenter mulighed for at give Kommissionen idéer til ny lovgivning à la Europa-Parlamentets indirekte initiativret.
  • Der er brug for faste procedurer for en styrket politisk dialog mellem Kommissionen og de nationale parlamenter. Kommissionen bør inddrage udtalelser fra de nationale parlamenter i deres konsekvensanalyser. Kommissærerne og deres embedsmænd skal regelmæssigt besøge nationale parlamenter.
  • Nationale parlamenter skal have en repræsentant til stede under trialog-møderne, der rapporterer tilbage til nationale paramenter og holder dem ajourførte om nyeste udviklinger i forhandlingerne. 
Hent PDF
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.