Kommentar

Folketinget skal ind i EU-kampen

Resume Den store opgave for den nye EU-kommission bliver, hvordan man får de nationale parlamenter tilbage som medspiller.

Dette indlæg blev bragt i Politiken d. 9. november 2014

Svend Auken kaldte for otte år siden Europaudvalget for »håbløst utidssvarende«. Siden er det danske Folketing og Europas øvrige parlamenter kun blevet mere afkoblet i EU's beslutningsproces. 

Danmark har traditionelt været et af de lande, andre har skelet til for inspiration til, hvordan man kontrollerer sin regering i EU-politikken.

Især nyere medlemslande som Polen og Slovakiet har ladet sig inspirere af den danske mandatbaserede model. Dog er den danske model i Europaudvalget ikke længere en ledestjerne for andre lande.

Den er, som Svend Auken sagde det allerede i 2006, »håbløst utidssvarende« og ude af trit med EU's lovgivningsarbejde.

Regeringen orienterer Folketingets Europaudvalg for sent, og ofte efter at forhandlingerne er afsluttet i rådet og påbegyndt med de andre EU-institutioner. Det gør det svært for Europaudvalget at ændre slagets gang. De tidlige aftaler har reduceret kredsen af faktiske beslutningstagere.

Europaparlamentet, rådet og kommissionen forhandler oftere og oftere love på plads i et uformelt samspil: de såkaldte trialogmøder. Tendensen til at vedtage EU-lovgivning tidligt begyndte efter Amsterdamtraktaten i 1999 og har siden accelereret beslutningsprocessen, hvilket ses i figuren.

Hvis Folketinget vil være med, hvor beslutningerne tages, må det komme tidligere ind i processen. Regeringen skal pålægges at informere og hente et forhandlingsmandat hos Europaudvalget, når forhandlingerne i rådet finder sted på arbejdsgruppe-og Coreper-niveau blandt embedsmænd og EU-ambassadører ved Danmarks faste repræsentation i Bruxelles.

Folketinget kan desuden introducere nye procedurer i Europaudvalget, hvormed regeringen løbende orienterer udvalget, mens trialogmøderne kører. Her er det vigtigt tidligt i processen at få fagudvalg på banen og få et dynamisk samspil mellem Europaudvalget og fagudvalg.

Mange af Europaudvalgets medlemmer er generalister, mens fagudvalgene har den dybere faglige indsigt. Folketinget skal arbejde på, at Danmark igen bliver et land, andre lande hente inspiration fra. Meget kan gøres hjemme, men den nye Europakommission med Jean-Claude Juncker i spidsen kan også gøre sit for at bringe nationale parlamenter tilbage som central medspiller i EU.

29 parlamentariske kamre blandt medlemslandene har i et brev til Juncker lagt pres på, at kommissionen skal nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra nationale parlamenter og EU's institutioner. Den skal se nærmere på, hvordan nationale parlamenter kan inddrages bedre i EU's beslutningsproces.

Og det er der god grund til, da nationale parlamenter i stigende grad er blevet hægtet af EU's beslutningsproces, ikke bare Christiansborg.

I dag bliver 85 pct. af EU's lovgivning forhandlet på plads ved første behandling bag lukkede døre mellem rådet, Europaparlamentet og kommissionen. Trialogmøderne har banet vejen for kompromiser og en mere effektiv lovgivningsproces, men det udgør også en demokratisk udfordring: Når magten indsnævres til en lille kreds af beslutningstagere, bliver andre skubbet ud på et sidespor.

Forhandlingerne er blevet mindre gennemsigtige, og nationale parlamenter har mistet indflydelse. For hvordan skal nationale parlamenter stille kritiske spørgsmål til deres regeringer, når kompromiset skal findes bag lukkede døre? Det udfordrer den danske model. 

Med tiltrædelsen af den nye kommission i den forgangne uge er der nu et mulighedsvindue for Juncker til at rette op på de skitserede problemstillinger. Førstenæstformand Frans Timmermans har allerede varslet en forstærket politisk dialog mellem kommission og de nationale parlamenter.

Hvad det betyder, står endnu ikke klart, men Timmermans har selv som tidligere hollandsk udenrigsminister slået til lyd for at introducere tiltag, der eksempelvis giver nationale parlamenters rolle som vogtere af nærhedsprincippet tyngde bag sig.

Udfordringen for Junckers kommission bliver således at tænke på nye måder at inddrage nationale parlamenter i EU's beslutningsproces. I et nyt notat giver Tænketanken Europa 5 skarpe bud på, hvad der kan gøres for at styrke nationale parlamenters rolle i EU: 

Forslag 1) Nationale parlamenter skal have muligheden for at forelægge kommissionen ideer til lovforslag.

Forslag 2) Nationale parlamenter har inden for en frist - f. eks. på 10 uger - muligheden for at kommentere på indholdet af kommissionens lovforslag.

Forslag 3) Kommissionen medtager en oversigt over nationale parlamenters holdninger i konsekvensanalysen vedhæftet endelige lovforslag.

Forslag 4) Kommissionen skal lave en fast procedure for, hvordan den forholder sig til forespørgsler fra nationale parlamenter. Det gælder både tidsfristen for at svare på forespørgsler og kommissærernes besøg til nationale parlamenter.

Forslag 5) Nationale parlamenter skal have en repræsentant til stede - f. eks. fra det roterende formandskab i rådet - under trialogmøderne, der hurtigt rapporterer tilbage til de nationale parlamenter.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.