Debat

Flere vil fælles forsvar, Løkke følger med

Resume Oven på Brexit og valget af Trump i USA har danskerne siden 2016 bevæget sig i retning af langt større opbakning til det europæiske samarbejde – ikke mindst på det forbeholdsramte forsvarspolitiske område.

Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen og flere politiske iagttagere blev tilsyneladende taget på sengen, da statsminister Lars Løkke Rasmussen i sidste uge – midt i en valgkamp – foreslog at sende EU-forsvarsforbeholdet til folkeafstemning. Normalt er forslag om "mere EU" nemlig gemt godt væk, når der er folketingsvalg.

Men Løkke følger faktisk folkestemningen. Oven på Brexit og valget af Trump i USA har danskerne siden 2016 bevæget sig i retning af langt større opbakning til det europæiske samarbejde – ikke mindst på det forbeholdsramte forsvarspolitiske område.

I den seneste repræsentative meningsmåling fra Tænketanken EUROPA, som YouGov har foretaget, ønsker over 50 pct. af danskerne deltagelse i et tæt og forpligtende europæiske forsvarssamarbejde, mens under hver tredje er imod.

Danmarks Radio indhentede umiddelbart efter statsministerens melding reaktioner blandt de valgklare partier. De deler sig i tre nogenlunde lige store grupper:

Dem, som inderst inde gerne vil, men tøver: Her finder vi Socialdemokraterne, som substantielt er imod forbeholdet, men som ønsker at udelukke en folkeafstemning. Mens formand Mette Frederiksen var tavs, udtalte forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen, at man ikke vil have forbeholdet fjernet i den kommende valgperiode, da det ikke er nødvendigt på nuværende tidspunkt. Socialistisk Folkeparti er mere åbne om ønsket om at afskaffe forsvarsforbeholdet, men understreger, at det ikke nødvendigvis behøves at være i den kommende valgperiode.

Dem, der er imod: Dansk Folkeparti og Enhedslisten plejer at være glade for folkeafstemninger og ønskede indtil for nylig en om dansk EU-medlemskab. Men de vil ikke spørge danskerne om forsvarsforbeholdet. ”En ualmindelig dum idé at afskaffe forsvarsforbeholdet” var svaret fra Enhedslistens spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Nikolaj Villumsen. ”Tudetosset” fra meldingen fra Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl. De er her i båd med Nye Borgerlige og Kristendemokraterne, som selv vil ”styre, hvor og hvornår danske soldater skal sendes ud” (ironisk nok er det reelt et argument imod forbeholdet: Med forbehold har Danmark nemlig ikke mulighed for at vælge, om danske soldater skal bidrage til en mission. Uden forbehold kan Folketinget vælge fra sag til sag).

Dem, der er for: Liberal Alliance, De Radikale, Konservative og Alternativet støttede alle Venstres udmelding. Det vil ikke være nok til at samle flertal efter valget, men Liberal Alliances melding betyder dog, at der blandt de nuværende folketingspartier vil være et nej-parti mindre sammenlignet med folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015. Her anbefalede Liberal Alliance nemlig et nej.

Båden sejler uden Danmark

Imens danskerne har god tid til at overveje, om partiernes holdning til forsvarsforbeholdet skal have betydning for stemmeafgivningen, fortsætter EU’s forsvarssamarbejde med fornyet hastighed.

Det er næppe et tilfælde, at Løkkes opfordring til en folkeafstemning kom samtidig med, at EU’s forsvarsministre mødtes i Bruxelles for at drøfte erfaringerne fra det første år med PESCO.

PESCO er det nye initiativ, der skal gøre europæisk forsvarssamarbejde til normen snarere end undtagelsen og dermed sikre, at Europa også er forsvarsteknologisk relevant om 30 år. 34 projekter er søsat og bringer i dag nye og gamle forsvarsinteressenter sammen under en EU-ramme – men uden dansk deltagelse.

Selv om de konkrete konsekvenser af de nye projekter nok ikke allerede vil være mærkbare i løbet af den kommende valgperiode, er skruen sat i vandet, og den måske største konsekvens af det danske forbehold indtil videre er således, at Danmark ikke kan deltage i PESCO.

Den langt vigtigste grund til ny folkelig debat om det 25-år gamle forbehold kommer dog fra den overordnede globale udvikling. Trump, klimaudfordringer, terrorisme, nye migrationsstrømme, cyberkriminalitet, Brexit og udviklingen i Rusland, Kina, Mellemøsten og Nordafrika, er blot nogle af de udfordringer, Danmark og Europa i dag står over for, og som betyder, at et dansk forsvarsforbehold fremover vil gøre det vanskeligere at varetage danske interesser.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.