Brief

EU’s sundhedspolitik står til markant løft efter corona

Resume Står det til Kommissionen, vil coronaudbruddet føre til en markant opprioritering af EU's indsats på sundhedsområdet med milliardinsprøjtning fra budgettet. Tyskland, der snart overtager EU-formandskabet, bakker op. Det samme gør den danske regering.

Selvom der er sket en gradvis udvikling af EU's rolle i den europæiske sundhedspolitik, er sundhedspolitikken i Europa fortsat et nationalt – og regionalt – anliggende. Faktisk har der gennem årene været en betydelig skepsis mod at EU skulle blande sig for meget på et område, som har en høj politisk følsomhed. EU-landene har organiseret deres sundhedssystemer på forskellig måde, men alligevel har systemerne meget til fælles, inklusive det meget vigtige pejlemærke om (i princippet) lige adgang for alle med en begrænset egenbetaling.

EU's kompetencer på sundhedsområdet knytter sig først og fremmest til det indre marked gennem sikring af fri bevægelighed af lægemidler og medicinsk udstyr. Gennem de fælles regler sikres, at lægemidler og medicinsk udstyr lever op til visse standarder, før de kan sælges frit i EU. Derudover har EU til opgave at skabe et grundlag for vidensdeling mellem sundhedssystemer, at støtte samarbejde om forskning og at bekæmpe grænseoverskridende trusler mod befolkningernes sundhed som f.eks. pandemier, men også bl.a. resistens mod antibiotika.

Reglerne for EU's sundhedspolitik findes i Traktatens artikel 168. Og selv om der er sket en udvidelse af EU's beføjelser på området gennem årene, har sundhedsområdet endnu aldrig haft sin egen kommissær, men har delt med andre områder. Som det er nu – og i øvrigt under den tidligere Kommission – er sundhed organiseret sammen med fødevaresikkerhed. Faktisk var der hos mange tvivl om, hvorvidt der overhovedet ville blive udnævnt en kommissær for sundhedspolitikken i perioden op til den nye Kommission blev udpeget i 2019, men det understreger, hvor stort et skridt, man ser ud til at ville tage på området efter coronakrisen.

I forlængelse af EU’s begrænsede kompetencer på sundhedsområdet har EU’s vigtigste rolle under coronakrisen været at adressere de økonomiske skadevirkninger. Den Europæiske Centralbank, ECB, har pumpet penge ud i systemet, og Kommissionen har suspenderet en række budgetrestriktive krav til medlemslandene og hastegodkendt anmodninger om national statsstøtte og hjælpepakker. Senest har Kommissionen fremlagt sin Genopretningsplan, der bl.a. omfatter en fond på 750 mia. euro.

EU har dog også – inden for de givne rammer – bistået landene direkte på sundhedsområdet. Det gælder f.eks. ift. at koordinere fælles indkøb af værnemidler, etablering af fælles lagre med medicin og værnemidler samt støtte til europæiske virksomheder til udvikling af nye vacciner. Kommissionen har også spillet en rolle ift. at afværge nationale eksportrestriktioner og sikre leverancer af medicin og farmaceutiske ingredienser fra bl.a. Kina og Indien. Se også Tænketanken EUROPAs tidslinje over coronakrisen i Europa.

Tysk formandskab vil styrke sundhedsområdet

Coronakrisen ser imidlertid ud til at vende op og ned på holdningen til, hvad EU skal kunne beskæftige sig med på sundhedsområdet, og meget af det kan blive udviklet – og måske gennemført – under det tyske formandskab for EU i andet halvår af 2020. Ifølge den tyske sundhedsminister Jens Spahn vil Tyskland under formandskabet lægge vægt på det fremtidige samarbejde i EU på sundhedsområdet. Det gælder bl.a. udvikling og lagring af vacciner og anden medicin samt medicinsk udstyr og værnemidler, så EU-lande i fremtiden ikke skal være afhængige af leverancer udefra. Desuden skal European Centre for Disease Prevention and Control styrkes, og der skal fokus på digital sundhed. Lignende tanker er lanceret i det fælles fransk-tyske oplæg.

Disse udmeldinger er bemærkelsesværdige, fordi Tyskland hidtil har været et af de lande, der har været mest restriktive mht. at give EU en rolle på sundhedsområdet. Ligesom i spørgsmålet om fælles lån, ser corona dog ud til at kunne blive en gamechanger. Der lægges dog ikke op til traktatændringer.

Kommissionens forslag: EU4Health

Nu ligger der desuden et forslag fra Kommissionen på bordet, som kaldes EU4Health. Det beskriver, hvordan EU kan udvikle en bedre sundhedspolitik i årene fra 2021 til 2027 – den kommende budgetperiode. Forslagets overordnede formål er at beskytte europæiske borgere mod grænseoverskridende sundhedstrusler, at forbedre tilgængeligheden af kritiske sundhedsprodukter og at bidrage til at styrke de nationale sundhedssystemer og arbejdsstyrken på sundhedsområdet.

Der er tale om et forslag, som dels skal vedtages i sig selv, dels vil være afhængigt af forhandlingerne om EU’s næste syvårige budget, MFF. Oprindeligt havde Kommissionen lagt op til at flytte det nuværende sundhedsprogram ind under en nyetableret Europæisk Socialfond Plus (ESF+) med et budget på knap 3 mia. kroner. Nu lægges der i stedet op til at etablere et selvstændigt sundhedsprogram med et budget på næsten 70 mia. kroner. Diskussionen om finansieringen vil indgå i MFF-forhandlingerne.

EU4Health har to hovedområder. Det første følger naturligt efter pandemien, nemlig at gøre EU bedre forberedt til at imødegå grænseoverskridende sundhedstrusler. Det drejer sig bl.a. om sikring af lagre af medicin og værnemidler, som kan distribueres indenfor EU til de steder, der har størst behov. Og så drejer det sig om udvikling af nye lægemidler i fællesskab. Det kunne også omfatte andre ting, som f.eks. at have ekstra reserver af sundhedspersonale, der kan sættes ind efter behov og digitalisering af sundhedssystemer, herunder systemer, der kan hjælpe med direkte bekæmpelse af pandemier.

Den anden store opgave – som nok også kommer til at give mere diskussion – er at gøre de europæiske sundhedssystemer mere robuste ift. at bekæmpe større sundhedstrusler, som f.eks. corona-pandemien, men også hvordan de bedst kan klare mere langsigtede problemer som effekten af demografien (flere ældre, færre unge) og uligheden, der fortsat eksisterer i sundhedssystemerne.

Udover EU4Health har Kommissionen også foreslået, at der afsættes 23,1 mia. kr. til RescEU programmet, der bl.a. går på oprettelse af fælles lagre. Derudover skal der inden for EU’s forskningsbudget (HORIZON) afsætte 7,5 mia. kr. til sundhedsrelateret emner.

Dansk regering støtter

Det kan give god mening at dele erfaringer og lære best practice på tværs af EU-landene. Spørgsmålet er, om landene vil være med til det. Historisk har det ikke været let at komme igennem med fælles EU-politik på sundhedsområdet, men coronakrisen kan måske være med til at ændre dette.

EU’s sundhedsministre skal drøfte EU4Health-forslaget på et uformelt rådsmøde d. 12. juni. Det fremgår af et notat fra Sundheds- og Ændreministeriet, at regeringen stiller sig positiv til Kommissionens forslag – og overfor at sundhedsområdet prioriteres højere i EU, herunder at det tilføres yderligere midler i budgettet.

Statsminister Mette Frederiksen sagde under spørgetimen i Folketinget onsdag d. 22. april, at hun til mødet i Det Europæiske Råd den følgende dag ville stille sig i spidsen for at sikre ”hjemmeproduktion nationalt, europæisk” af bl.a. værnemidler og vacciner. Det er dog ikke klart, hvordan statsministeren siden har fulgt op. Danmark har desuden stillet sig til rådighed som værtsland til at huse et af EU’s ResEU-lagre.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.