Brief

EU´s nye landbrugs-politik – hvor grøn bliver den?

EU's landbrugspolitik

Resume Sidste afgørende forhandlinger om EU's landbrugsreform, der skal gælde 2023-2027 blev afsluttet 25. juni. Det grønne står i centrum, og Europa-Parlamentet pressede på for størst mulig indsats her. Landbrugsbudgettet reduceres endnu en gang og nu med ca. 10 pct. i faste priser, men landbruget tegner sig dog for hele 30 pct. af EU's budget. Danske landmænd får færre penge og flere krav om grønne løsninger i en landbrugsreform, hvor det kan blive de store traditionelt drevne markbrug, der især taber ved aftrappede arealtilskud. Nationale årlige strategiske planer bliver det nye styringsredskab, hvilket sikrer national forankring og udformning, men som samtidig kræver en aktiv kontrollerende EU-Kommission, der kan sikre effektiv implementering. Det bliver afgørende, at dansk landbrug kan udnytte de nye grønne ordninger, der præmieres med ekstra midler, samt de øgede forskningsmidler til grønne løsninger. Det bliver mere og mere afgørende for dansk landbrugs indtjening fremover at kunne udvikle og markedsføre de innovative løsninger herunder grønne produkter, kunderne globalt efterspørger og vil betale en ekstra pris for.

Kamp til stregen om det grønne i EU's nye landbrugspolitik

EU's nye landbrugspolitik frem til 2027 blev fastlagt i hårde kompromisforhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet med EU-Kommissionen i en klemt mellemposition. Det var især det grønne område, der var uenighed om. Det vigtigste udestående var, hvor stor en andel af budgettet for direkte landbrugsstøtte der skal gå til de såkaldte eco-schemes - eller ”grønne ordninger”, hvor der gives EU-tilskud til en række ekstra grønne indsatser. Rådet foreslog først en budgetandel på 20 pct., men Parlamentet krævede 30 pct. Et kompromisforslag på 25 pct. faldt til jorden, fordi Rådet samtidig krævede mulighed for kun at bruge 18 pct., hvis der ikke var tilstrækkelig efterspørgsel. Parlamentet har også andre krav, herunder respekt for grundlæggende aftaler om løn og arbejdsforhold for medarbejdere i landbruget som forudsætning for udbetaling af EU-landbrugsstøtte. 

Nu kan landbrugspolitikken træde i kraft fra start 2023, med to års forsinkelse. Den nye landbrugspolitik betyder, at også dansk landbrug på en række områder skal arbejde efter anderledes regler, end det vi har kendt i årtier, og hvor Kommissionen forudser, at op mod 40 pct. af EU´s landbrugsbudget fremover vil gå til grønne områder.

Et vigtigt nyt element er, at medlemslandene får mulighed for gennem årlige strategiske planer at omsætte de aftalte EU-mål til en national indsats, der er tilpasset lokale vilkår. Fælles for alle landmænd i EU er tre overordnede målsætninger: 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbeskyttelse og klimatiltag samt 3) en socioøkonomiske struktur i landdistrikterne med særlige hensyn til bl.a. unge landmænd, vækst og beskæftigelse samt bæredygtig fødevareproduktion. 

På det grønne område er der både stok og gulerod over for landmændene. Stokken er, at der som betingelse for udbetaling af direkte støtte stilles krav om, at landmændene overholder en række af EU’s miljø- og klimapolitikker, ligesom der vil være forbud mod tilbagerulning i forhold til en række allerede gennemførte miljø- og klimatiltag (også nationale). Guleroden er, at der afsættes midler til belønning for nationalt at iværksætte de videregående grønne ordninger, der er målrettet en forbedret indsats mht. klima, miljø og dyrevelfærd. Der er forventninger om, at der slut denne måned opnås en endelig aftale med Europa-Parlamentet om hele landbrugsreformen, og at en sådan aftale vil fastlægge at ca. 25 pct. af den direkte landbrugsstøtte skal gå til disse ordninger.

Dansk landbrug får færre penge og flere grønne krav

Kan dansk landbrug og dansk miljøpolitik så leve med den nye landbrugspolitik? Et kritikpunkt fra interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer (L&F) er - ikke overraskende - at budgettet for landbrugsstøtte reduceres, samtidig med at der kræves mere af landmændene på det grønne område. Budgetreduktionen er imidlertid i høj grad en konsekvens af den stramme flerårige EU-budgetramme for 2021-2027, som det Europæiske Råd vedtog i juli 2020, og hvor Danmark jo var aktiv på sparesiden. Det har resulteret i, at landbrugspolitikken ifølge regeringens beregninger er reduceret med 10 pct. i faste priser i forhold til bevillingen i sidste periode 2014-2020. Der ventes dog årlige tilskud til dansk landbrug frem til 2027 på godt 845 mio. euro.

Det samlede tal for EU's landbrugsstøtte beregnet for 2021-2027 er på 344 mia. euro eller næsten halvdelen af EU's meget omtalte genopretningsfond for coronakrisen på i alt 750 mia. euro. Det betyder, at ét erhverv i EU - landbruget - i denne periode vil modtage næsten lige så meget i tilskud som alle de øvrige sektorer tilsammen. Med en støtte af det omfang er det forståeligt, at der stilles krav om en mere grøn landbrugspolitik, der kan bidrage til at nå EU's overordnede klimamål på en 55 pct. CO2-reduktion inden 2030 sammenholdt med 1990 niveauet. L&F - der har klimaneutralitet for dansk landbrug som et 2050-mål - anerkender også dette i høringssvaret til Folketingets Europaudvalg, hvor de støtter både den nye model med nationale strategiske planer og samtidig ønsker, at hele 30 pct. af den direkte støtte kan anvendes til de grønne ordninger. Betingelsen er dog, at reduktionen i den direkte støtte til den enkelte landmand skal svare til det beløb, samme landmand får i støtte fra de grønne ordninger. Der må ikke ske en omfordeling mellem landmændene til fordel for de mere miljørigtige bedrifter. De betingelser bliver dog svære at få opfyldt. 

Økologisk Landsforening er markant mere ambitiøs og ser gerne, at 50 pct. af det samlede landbrugsbudget afsættes til klima, natur og miljø og med målsætning om en stigende andel fremover. Det Økologiske Råd stiller sig tvivlende over for, om Kommissionen med den nye model med nationale strategiske mål har ressourcer til at sikre, at der i medlemslandene er reel fremdrift i opfyldelse af de aftalte grønne mål.

Ægte grøn landbrugspolitik eller blot ”greenwashing”?

Der er nogle ret så håndfaste grønne EU-krav i den nye politik, som landmændene ikke kan komme uden om - forudsat at alle medlemslandene administrerer de nye ordninger loyalt og effektivt, som Kommissionen jo skal prøve at sikre. Der er også med de grønne ordninger en motivation for at gøre noget ekstra for miljøet. Her er startlinjen for danske landmænd det grønne niveau, de er på nu og som på flere områder er højere end hos EU's konkurrenter. Det kan skabe ulige konkurrencevilkår og samtidig stille højere miljøkrav til de danske grønne ordninger, der jo skal være indsatser ud over det gældende, hvilket kan begrænse efterspørgslen efter grønne ordninger og dermed grønne forbedringer og tilhørende ekstra EU-tilskud. 

Der er også en risiko for, at de EU-finansierede grønne ordninger medfører, at planlagte nationalt finansierede grønne tiltag blot flyttes over til EU-finansiering, så der reelt ikke er tale om en ekstra indsats. Et eksempel på dette kan blive finansieringen af udtagning af lavbundsjorde i Danmark, som regeringen nu planlægger at anvende EU-midler til, hvor L&F mener det fortsat skal være nationalt finansieret. Endelig bliver det afgørende for de grønne resultater, at alle EU-lande iværksætter ambitiøse grønne ordninger, og at Kommissionen kan sikre en effektiv implementering. Samlet vil vi dog se en mere grøn landbrugspolitik i EU fremover og med en markant større andel af landbrugsbudgettet til grønne aktiviteter.

Landbrugsreformen kommer til at koste især for de store danske markbrug, idet reformen også sigter på en reduceret arealstøtte til større arealer evt. hel udfasning for de største brug så de maximalt kan modtage ca. 750.000 kr. i direkte støtte. Endvidere vil de afgrøder, der har fået særlig høj arealstøtte med reformen blive ramt med relativt større nedslag i støtten fremover. Disse ændringer kombineret med et samlet mindre budget vil betyde, at dele af dansk landbrug går en hårdere tid i møde. 

Mere national indflydelse på landbrugspolitikken.

Den nye model med nationale årlige strategier på landbrugsområdet vil på mange måder ”re-nationalisere” udformningen af især de grønne dele af den fælles EU-landbrugspolitik. Der kan være gevinster ved mere lokal tilpasning, men også risici for ulige konkurrencevilkår for landmændene i forskellige EU-lande pga. forskelle i miljøkrav samt uens administration. Både landbrugets organisationer, de grønne bevægelser og andre landbrugsinteresserede skal fremover være mere aktive i alle EU's medlemslande - også i Danmark - når strategiplanerne udformes og gennemføres. Landbrugspolitikken vil fremover fylde mere i både dansk klima- og erhvervspolitik.

Trods udfordringer for dele af dansk landbrug så burde det samlet set være i dansk interesse med en EU-landbrugspolitik, der i højere grad belønner grøn produktion og som derfor giver særlige muligheder for dansk landbrug, der siger, at de gerne vil være ledende på det grønne område. Fremover bliver det imidlertid endnu mere afgørende for danske landbrug at kunne udnytte de nye grønne ordninger på en innovativ måde, så de skaber basis for udvikling og markedsføring af de nye grønne produkter.

Fødevareministeriet har bl.a. fremlagt følgende forslag til danske grønne ordninger: Fjernelse af biomasse på lavbundsarealer, udskydelse og omlægning af landbrugsarealer, økologisk arealtilskud samt tiltag til fremme af plantebaserede fødevarer. Der er ikke megen innovativ fremadrettet tænkning her, måske med undtagelse af forslaget om fremme af plantebaserede fødevarer. Samtidig er det afgørende, at dansk landbrugserhverv og danske forskere inden for landbrugsområde - med gensidig respekt - samarbejder om at få maksimalt ud af de nye 10 mia. euro, der er øremærket til landbrugs- og fødevarerelateret forskning inden for EU´s forskningsprogram (Horizon Europa), hvilket ifølge Kommissionen er en forøgelse på 300 pct.

Danmark må sikre sig en markant andel, så man kan levere de grønne produkter som danske og globale forbrugere efterspørger, har tillid til, og som de derfor vil betale en ekstra pris for. Det bliver mere og mere den indsats, dansk landbrug skal leve af, hvor støtten fra EU's landbrugsbudget givet vil forsætte den faldende tendens som figuren nedenfor viser har været så markant de seneste årtier. 

Figur 1: Andel af de primære politikområder i EU's flerårige budget

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.