Analyse

EU's lovmaskine sænker farten

Resume EU er berygtet for at udstede et hav af love og direktiver, men nu viser ny kortlægning, at antallet af EU-love falder markant.

Denne analyse blev bragt i Politiken 25. september 2016.

Under debatten forud for den britiske EU-afstemning var et af Brexit-tilhængernes argumenter, at EU har udviklet sig til et regelmonster, der kvæler britisk økonomi – ja, nærmest kvæler den enkelte brite.

Forestillingen om EU som det store formynderi og bureaukrati er heller ikke uvant hjemme i den danske debat. En ny måling fra Eurobarometer viser, at 41 pct. af danskerne mener, at EU giver mere bureaukrati i deres hverdag, og 46 pct. mener, at ordet "teknokrati" beskriver EU godt.

Men er EU rent faktisk et regelmonster? Ifølge en opgørelse, som Tænketanken EUROPA for nylig offentliggjorde, er EU ganske vist er en lovmaskine, men efter at have kørt på højtryk i en periode op gennem 90'erne og 00'erne vedtager den væsentlig færre regler i dag. Lovmaskinen maler langsommere. Mens der i 1995, hvor regeludstedelsen toppede, blev vedtaget omkring 3.000 nye forordninger, direktiver og afgørelser, er dette tal halveret til omkring 1.500 i 2015.

Antallet af nye EU-regler falder drastisk

Selv om udstedelsen af nye regler bærer præg af, at EU-samarbejdet kører i et lidt lavere gear, kan 1.500 nye regler stadig lyde af meget. Antallet svarer nogenlunde til antallet af nye danske regler (love, bekendtgørelser og cirkulærer), der i 2015 var på 1.334. Dertil kommer, at der årligt udstedes ca. 600 ændringer til allerede eksisterende lovgivning i både EU og Danmark.

Kigger man nærmere på, hvilke regeltyper der udstedes flest af i EU, er det især forordninger. Forordninger ligner almindelige love mest, da de virker med det samme, når de er trådt i kraft i medlemslandene, dvs. uden først at skulle omskrives til national ret. Som det fremgår af figuren, er det også denne retsaktstype, der oplever et boom fra 1995 og frem.

Stigningen skyldes formentlig, at det indre marked skulle bygges færdigt i denne periode, og at Maastricht-traktaten, hvor EU fik nye kompetence til at regulere, trådte i kraft i 1993.

Kigger man nærmere på sammensætningen af de nye regler, som udstedes i EU, står det klart, at langt de fleste regler udstedes af kommissionen – ikke Europaparlamentet og rådet, som ellers er hovedlovgiver i EU. Faktisk er det omkring ni ud af ti nye forordninger, der har kommissionen som afsender.

Dette er dog ikke nyt, for sådan har det været siden 1990. Nogenlunde samme billede ses også i Danmark, hvor langt de fleste regler, der udstedes, er bekendtgørelser og cirkulærer, dvs. administrative forskrifter, der udstedes af ministerierne og andre myndigheder. Når der implementeres EU-regler i Danmark, er der faktisk kun hver tiende gang, at implementeringen gennemføres via almindelig lovbehandling, hvor Folketinget har en rolle at spille.

At der er så mange regler i EU og i Danmark, der går uden om lovgivningsmagten, er ikke nødvendigvis betænkeligt. I langt de fleste tilfælde er der nemlig tale om særdeles tekniske regler, der kræver høj fagkundskab og/eller hurtig reaktion.

Derfor kan det give rigtig god mening, at lovgivningsmagten delegerer kompetence til den udøvende magt.

Når det er lovgiver, der delegerer kompetence til henholdsvis kommissionen i EU og typisk ministerierne i Danmark, er det lovgiver, der bestemmer, hvad de kan bestemme. I EU er der dog til forskel fra i Danmark sat skarpe grænser for, hvad sådan en delegation kan indeholde. De regler, kommissionen kan udstede, kan således kun omhandle regler om gennemførelse af eksisterende regler, eller ikke-væsentlige og ikke-politiske elementer af en retsakt. Samtidig er det fastsat i traktaten, at kommissionen kontrolleres af henholdsvis rådet og Europaparlamentet og medlemslandenes regeringer.

Samme krav om kontrol findes ikke i den danske grundlov.

At kommissionen er afsender af langt de fleste nye regler, peger i retning af, at hovedparten af de regler, der hvert år udstedes i EU, er af meget teknisk karakter.

Tænketanken EUROPAs opgørelse viser da også, at langt de fleste gældende regler er inden for mere tekniske områder.

Det er områder, som man kan kalde "EU-classic". Det er vertikale politikområder som det indre marked, fiskeri og landbrug samt de horisontale politikområder som miljø-, forbruger-og sundhedspolitik.

Derimod er der ikke særligt meget regulering inden for skat og uddannelsespolitik, hvor medlemslandene har givet EU meget begrænset kompetence.

De områder, som EU udsteder flest forordninger og direktiver på, står dermed i kontrast til de områder, der som oftest præger EU-debatten i Danmark, hvor særligt emner som udenlandsk arbejdskraft, social dumping, "velfærdsturisme" og flygtningepolitik fylder.

Det giver et indtryk af, at det er det, EU primært handler om. Men som opgørelsen viser, beskæftiger lovgivningsmaskinen EU sig primært med andre områder.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.