Kommentar

EU’s landbrugs-politik kræver grøn omstilling i dansk landbrug

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten d. 27.06.2021

Ministerrådet og Europa-Parlamentet er inde i de sidste hårde forhandlinger om EU’s landbrugspolitik 2021-2027. I næste uge mødes EU’s landbrugsministre, så her er lagt nye forhandlinger ind. Hvis man når til enighed, kan landbrugspolitikken snart træde i kraft – med to års forsinkelse.

Uenigheden er på det grønne område og særligt på, hvor stor en andel af budgettet for direkte landbrugsstøtte der skal gå til de såkaldte eco-schemes – eller ”grønne ordninger” – hvor EU giver tilskud til en række ekstra grønne indsatser. Ministerrådet foreslog først, at 20 pct. skulle gå til eco-schemes, mens Europa-Parlamentet krævede 30 pct.

Den nye landbrugspolitik betyder under alle omstændigheder et mindre landbrugsbudget på cirka 10 pct. i faste priser. Det er en konsekvens af den finansielle EU-budgetramme for 2021-2027, som blev vedtaget sidste sommer, og hvor Danmark jo var meget aktiv på sparesiden. Der ventes et årligt EU-tilskud til dansk landbrug frem til 2027 på ca. 4,7 mia. kr.

Samtidig øges kravene til landbruget især mht. grønne indsatser, der kan lægge beslag på op mod 40 pct. af budgettet. Det kommer til at koste, især for de store danske markbrug, fordi reformen også sigter på en gradvis reduceret arealstøtte til større arealer. Der er forslag om et loft over den årlige støtte pr. landbrug på knap 750.000 kr. (100.000 euro).

Et vigtigt nyt element i landbrugspolitikken er, at EU-landene skal nå aftalte EU-mål gennem nationale planer, der er tilpasset lokale vilkår. En mere nationalt administreret EU-landbrugspolitik kan dog øge risikoen for ulige konkurrencevilkår, hvis ikke alle EU-lande administrerer de nye ordninger loyalt og effektivt. Kommissionen skal sikre dette, men det lykkes jo ikke altid.

På det grønne område vil der blive brugt både stok og gulerod over for landmændene for at nå målene. Stokken er, at landmænd kun kan få udbetalt direkte støtte, hvis de overholder en række EU- og nationale krav. Det kan betyde, at der kræves mere af landmændene i Danmark end i andre EU-lande pga. de højere miljøkrav, der allerede gælder i Danmark.

Guleroden er, at der afsættes midler til belønning for nationalt at iværksætte de videregående grønne ordninger, og trods en højere startlinje kan det give ekstra midler, hvis der iværksættes ambitiøse danske forslag til grønne ordninger.

Fremover bliver det afgørende, at danske landbrug udnytter landbrugspolitikkens grønne bevillinger maksimalt, samtidig med at erhvervet og danske forskere samarbejder om at få mest muligt ud af de nye ca. 75 mia. kr., som EU har øremærket til landbrugs- og fødevarerelateret forskning – en forøgelse på 300 pct.

Danmark må sikre sig en markant andel her, så man fremover kan levere de grønne produkter, som danske og globale forbrugere efterspørger, har tillid til og er villige til at betale en ekstra pris for. Det bliver mere og mere den indsats, dansk landbrug skal leve af, da støtten fra EU’s landbrugsbudget sandsynligvis vil forsætte den faldende tendens, vi har set de seneste årtier.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.