Notat

EU's klimakamp bør ikke øge uligheden

Gule veste i Frankring protest med dieselafgift

Resume Klimaforandringer har taget til i de seneste år og bl.a. medført sult- og naturkatastrofer, varmerekorder og store økonomiske tab. EU-Kommissionen vurderer, at klimaskabte katastrofer resulterede i et økonomisk tab på 283 mia. euro i EU-landene 2017. Ifølge FN’s Klimapanel har verden 12 år til at bringe CO2-udslippet ned på et niveau, som holder temperaturstigningen på 1,5 grader celsius. EU’s befolkninger har bl.a. reageret ved at tillægge klimapolitikken større betydning, så den nu er rykket op blandt EU’s fem vigtigste opgaver, når man spørger vælgerne i EU28.
 
En virkelig omstilling til et bæredygtigt EU vil kræve store omvæltninger – både økonomisk, socialt og mht. personlige og samfundsmæssige handlemønstre. Blandt andet vurderes investeringerne i grønne teknologier at skulle stige fra ca. 300 mia. euro om året til op til 575 mia. euro frem mod 2050.
 
Protesterne fra bevægelsen ”De gule veste” i Frankrig over bebudede afgifter på diesel viser, at klimapolitikken skal spille sammen med uddannelses-, skatte- og socialpolitikken for at afbøde konsekvenserne af den nødvendige grønne omstilling for de grupper i samfundet, som i forvejen er pressede – økonomisk og socialt. Omstilling kræver bred folkelig opbakning, hvilket kun kan forudsættes, hvis klimapolitikken ikke placerer de største byrder på smalleste skuldre.

Klimapolitikken i EU må derfor i højere grad indrettes, så rige medlemslande bærer de største byrder, og klimaafgifter differentieres, så de ikke rammer de svageste indkomstgrupper hårdest. Hertil kommer mulig kompensation for negative konsekvenser af en stærkere klimaindsats.

Hovedkonklusioner
  • Klima er nu blandt de fem vigtigste udfordringer, som EU bør fokusere på – hvis man spørger befolkningerne. I en række af de gamle mere velstående medlemslande som f.eks. Danmark, er klimapolitikken i top tre.
  • Ifølge Europa-Kommissionen er der behov for at løfte investeringerne i omstilling af energisystemer i EU fra ca. 300 mia. euro til 575 mia. om året frem mod 2050, hvis EU skal indfri sine klimaambitioner.
  • Klimatiltag som f.eks. højere afgifter på diesel bebudet af den franske præsident Emmanuel Macron har mødt voldsom modstand – anført af bevægelsen De gule veste. Det har tvunget Macron til at trække tiltagene tilbage.
  • Modstanden i f.eks. Frankrig har været udløst af, at socialt udsatte og folk med lave indkomster har følt sig pressede af nye afgifter. Protesten har især lydt fra den lavere middelklasse.
  • Den nødvendige grønne omstilling af EU risikerer at møde voldsom folkelig modstand, som det er set i Frankrig, hvis den bidrager til en stigning i uligheden og skaber usikkerhed for de europæiske befolkninger.
  • Derfor må klimapolitikken tænkes sammen med f.eks. uddannelses-, skatte- og socialpolitikken, hvor der er mulighed for at adressere ulighedsdagsordenen.
  • Klimapolitikken betjener sig i vidt omfang af økonomiske tiltag for at tilskynde borgere og virksomheder til at udlede mindre CO2. I mange tilfælde kan disse tiltag øge ulighederne i EU mellem rige og fattige.
  • EU bør i højere grad bestræbe sig på, at klimatiltag udformes, så de ikke bidrager til at øge uligheden og skaber usikkerhed hos de dele af befolkningerne, der i forvejen føler sig pressede økonomisk og socialt.
  • Det kan f.eks. ske ved at styrke offentlige investeringer, som letter omstillingen i økonomierne, ved at differentiere klimaafgifter efter indkomst –f.eks. ved progressive afgifter på biler, på motorvejs- og broafgifter og ved kompensation til de laveste indkomstgrupper.
  • EU har dog vanskeligt ved at træffe afgørelse om udformningen af klimaskatter og afgifter, da de vedtages ved enstemmighed eller er rent nationale tiltag. Evt. økonomisk kompensation til nationale lavindkomstgrupper er et nationalt anliggende.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.