Brief

EU’s civilbeskyttelses-mekanisme er blevet styrket - men er det nok?

Resume Covid-19-pandemien har udstillet mangler i EU’s kriseberedskab og sat medlemslandenes solidaritet med hinanden på prøve. De eksisterende strukturer var ikke gearet til en så massiv og langvarig sundhedskrise som Covid-19 med udbredt mangel på værnemidler, medicinsk udstyr og vacciner. I krisens start blev Italiens anmodning om hjælp gennem EU’s civilbeskyttelsesmekanisme mødt med stilhed og eksportrestriktioner, hvorimod Kina og Rusland stod klar til at hjælpe.

Pandemien har vist, at EU mangler et institutionelt set-up, kompetencerne og de nødvendige finansielle midler til hurtigt at kunne komme lande i nød til undsætning, når de nationale kapaciteter er utilstrækkelige. Derfor ser EU lige nu sit kriseberedskab grundigt efter i sømmene. Der er lagt op til en styrkelse af eksisterende strukturer og oprettelsen af nye.

Som noget nyt arbejder EU på at etablere et agentur for biomedicinsk forskning (HERA) efter amerikansk forbillede for at støtte hurtig vaccine og antibiotika udvikling og udrulning fremadrettet. EU har også styrket sin civilbeskyttelsesmekanisme ved siden marts 2020 at opbygge ti nye EU-lagre for værnemidler og medicinsk udstyr (rescEU-kapaciteter). EU har også vedtaget forstærkede civilbeskyttelsesregler, der trådte i kraft i maj 2021.  Sammen skal de sikre EU’s forsyningssikkerhed og undgå intern EU-kamp om knappe ressourcer.
Danmark er værtsland for et af lagrene, som blev indviet i maj 2021.

Den danske styrelse for forsyningssikkerhed er ansvarlig for lagret og har selv sørget for indkøb gennem 100 pct. EU-finansiering. Det er dog tvivlsomt, om den nuværende rescEU-kapacitet er tilstrækkelig, hvis en krise af samme dimensioner som Covid-19-pandemien rammer Europa igen.

Den nye forordning om civilbeskyttelsesmekanismen fra maj 2021 giver Kommissionen mulighed for direkte at opkøbe rescEU-kapaciteter (så som transport- og logistikkapaciteter). Det er endnu ikke afgjort, om Kommissionen fremadrettet selv skal kunne indkøbe værnemidler og medicinsk udstyr til de ti nye rescEU-nødlagre. Nødlagrenes fremtid bliver i denne uge diskuteret i Kommissionens arbejdsgruppe, rescEU Medical Task Team, med repræsentanter fra medlemslandenes beredskabsstyrelser.

Med et tredoblet budget til civilbeskyttelsesmekanismen for de næste syv år (sammenlignet med den forgående budgetperiode) og de nye indkøbsmuligheder, har Kommissionen fået bedre mulighed for at støtte medlemslande i nød – i hvert fald til at tage et første stød af fremtidige sundhedskriser.

I dette brief ser Tænketanken Europa nærmere på, hvordan civilbeskyttelsesmekanismen er blevet brugt under Covid-19, og hvordan den er blevet styrket siden coronakrisens start.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.