Notat

Europolaftale kræver hurtig behandling både i Danmark og EU

Statsminister Lars Løkke Rasmussen mødes med Donald Tusk og Jean-Claude for at "minimere de negative konsekvenser" af Danmarks nej til tilvalgsordningen.

Resume Der skal arbejdes ekstraordinært hurtigt både i Danmark og i EU, hvis en aftale om Europol skal på plads inden 1. maj 2017, hvor Danmark ellers må forlade samarbejdet. Én måned er allerede gået siden Danmark indledte de formelle procedure, og selv om de første forhindringer synes at være ryddet af vejen, er der lagt op til en intensiv slutspurgt.

En gennemgang af proceduren foretaget af Tænketanken EUROPA viser, at proceduren består af ikke mindre end 15 individuelle skridt, som skal gennemgås langt hurtigere end normalt. Skal det lykkes, kræver det opbakning og velvilje fra alle parter. Særligt Europa-Parlamentet, der skal høres om to retsakter, kan potentielt give Danmark problemer. Indtil videre har tilkendegivelserne her dog været positive.

Det er ikke kun i EU, at lovgivningsmøllen skal arbejde ekstra hurtigt. Det samme er tilfældet i Danmark, hvor man med Europol-aftalen har forpligtet sig til at gennemføre EU’s nye databeskyttelsesregler på retshåndhævelsesområdet et helt år før tid. Samtidig skal den danske Europol-lov sandsynligvis revideres.

Selv om aftalen skulle passere alle 15 skridt uden væsentlige problemer, er det på nuværende tidspunkt ikke klart, hvor lang holdbarheden af aftalen bliver. Europaparlamentarikerne kalder den midlertidig, og i de nye Europol-regler er der indlagt en vurdering af aftalen senest i 2021. Det er også muligt, at man fra dansk side vurderer, at aftalen hurtigt bliver utidssvarende i forhold til politiets behov.

Hovedkonklusioner
  • Den 21. december 2016 tog EU første skridt på vejen processen mod at indgå en operationel aftale mellem Europol og Danmark. Der er nu lidt mere end fire måneder til at gennemføre resten af de 15 nødvendige skridt, der kræves, for at få Danmarks aftale igennem EU-systemet.
  • Da EU-systemet skal nå at vedtage to retsakter på lidt mere end fire måneder, giver det et stort tidspres. At den ene retsakt desuden skal vedtages før den anden, forstærker tidspresset yderligere.
  • To måneder er gået, og indtil videre ser det ud til, at tidsplanen holder. Både i Danmark og i EU-systemet skal der dog arbejdes ekstraordinært hurtigt, for at få en aftale på plads inden 1. maj 2017.
  • I realiteten er det kun Rådet, der skal stemme om retsakterne, men fordi Europa-Parlamentet skal høres i begge tilfælde, har Europa-Parlamentet mulighed for at forsinke processen. Det kan i realiteten betyde, at aftalen ryger i vasken, fordi deadline overskrides.
  • Europa-Parlamentet synes indtil videre at have stor forståelse for, at aftalen skal igennem systemet hurtigst muligt. Allerede den 13.-16. februar forventes Europa-Parlamentet at godkende første retsakt på plenaren. Herefter skydes bolden over til Rådet.
  • Men det er ikke kun op til EU-systemet, om aftalen glider igennem. Også i Danmark skal lovgivningsmøllen male ekstra hurtigt. Med aftalen har Danmark nemlig forpligtet sig til at gennemføre EU’s nye databeskyttelsesregler på retsanvendelsesområdet et helt år hurtigere end alle andre lande. Samtidig skal Danmarks Europol-lov sandsynligvis revideres.
  • De 15 skridt skal tages inden 1. maj 2017, hvor selve retsgrundlaget for at indgå aftaler efter den nuværende procedure falder væk. Herefter er det usikkert, hvad der sker, om end det forventes, at der kan findes en form for overgangsløsning, så Danmark ikke må forlade Europol 1. maj 2017.
  • Hvis alt – som ventet – går godt, er det dog ikke sikkert, at aftalen bliver permanent. Europa-Parlamentet kalder allerede aftalen for ”midlertidig”, ligesom der i de nye Europol-regler er indlagt, at aftalen skal vurderes inden 2021.
  • Der kan desuden opstå en situation, hvor de danske politikere vurderer, at dansk politi ikke har gode nok redskaber med aftalen, og at der derfor skal findes en anden og bedre løsning.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.