Notat

Europol-udkast afslører nye detaljer om dansk særaftale

Resume For få dage siden fremlagde Europol et udkast til en dansk særaftale, som gør det muligt for dansk politi fortsat at samarbejde med kolleger i andre EU-lande. Af udkastet fremgår en række nye detaljer, som ikke tidligere har været kendt. Der bliver f.eks. ikke bliver indsat en udløbsklausul, som Europa-Parlamentet ellers har ønsket. I stedet skal aftalen revurderes i 2020. Til gengæld indeholder aftalen en specifik klausul, der betyder, at aftalen ophører, hvis Danmark ikke længere er med i Schengen-samarbejdet.

Danmark mister som ventet den direkte søgeadgang til Europols systemer. Til gengæld forpligter aftalen Europol til at dedikere op til otte ansatte til at tage sig af danske anmodninger. Det er Danmark selv, der skal sekundere nationale eksperter til Europol til formålet. Der kommer desuden en overgangsordning på op til seks måneder før denne nye løsning er på plads, hvor Danmark kan fortsætte som hidtil.

Aftalen svarer ingenlunde til det, Danmark kunne have opnået med den tilvalgsordning, som danskerne stemte nej til ved folkeafstemningen den 3. december 2015. Dansk politi mister bl.a. direkte adgang til Europols registre, som alene er forbeholdt fuldgyldige medlemmer. I stedet skal dansk politi nu anmode om at få foretaget søgninger i databaserne.

Udkastet bekræfter, at Danmark pr. 1. maj ikke længere vil være medlem af Europol, men fremover få status som tredjeland. På grund af Danmarks EU- og Schengen-medlemskab er der lavet en række specielle danske løsninger, som gør aftalen til den hidtil bedste mellem EU og tredjelande om Europol.

(Denne udgave af notatet er opdateret 27. marts 2017)

Hovedkonklusioner
  • Tidplanen holder og Danmark ser ud til at få den hidtil bedste tredjelandsaftale om Europol. Det er godt arbejde af den danske regering, EU og embedsværket på Christiansborg og i Bruxelles. Det seneste udkast præciserer desuden en række deltaljer, som hidtil ikke har været kendte.
  • Det fremgår, at op til otte dansktalende Europol-ansatte skal varetage de danske anmodninger til Europols registre. Danmark skal selv sende nationale eksperter til Europol for at varetage denne opgave.
  • I aftaleteksten er der indsat en juridisk binding mellem Danmarks Schengen-medlemskab og Europol-aftalen, der betyder, at aftalen ophæves, hvis Danmark ikke længere er med i Schengen. Aftalen underlægger samtidig Danmark EU-Domstolens kompetence.
  • Der er ikke indsat en egentlig udløbsklausul på aftalen. I stedet skal den revurderes i 2020.
  • Danmark får fortsat mulighed for at udsende forbindelsesofficerer, deltage i fælles efterforskningshold og fortsætte i de focal points (indsatsområder), som Danmark er med i, når aftalen træder i kraft.
  • Danmark vil alene deltage på møderne i Europols Styrelsesråd som observatør. Vi får således ikke direkte indflydelse på Europols prioriteringer og udvikling.
  • Den væsentligste ulempe ift. fuldgyldige medlemmer er, at Danmark fremover vil være afskåret direkte søgeadgang i Europols registre. Betydningen af dette vil ifølge Rigspolitiet blive endnu større i takt med, at ny teknologi udrulles.
  • I op til seks måneder efter aftalens ikrafttræden den 30. april, vil der ikke være nogen ændringer for Danmark, da der indføres en overgangsperiode, hvor Danmark deltager på samme vilkår som i dag.
  • Dansk Folkeparti lovede forud for folkeafstemningen 3. december 2015 fuldt medlemskan af Europol, og ønsker desuden, at Danmark forlader Schengen-samarbejdet. Men med aftalen indfrier Dansk Folkeparti ikke sit løfte, og partiet må desuden acceptere fortsat deltagele i Schengen.
  • Aftalen er det seneste eksempel på, at det danske retsforbehold i stigende grad afskærer Danmark fra at deltage i det europæiske samarbejde på områder, der direkte påvirker danske borgere.
Hent PDF
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.