Analyse

Europæisk hysteresis truer det indre marked

Resume De politiske ledere kæmper i de sene topmødetimer for at undgå et nervøst sammenbrud. Det sås tydeligt på EU-topmødet i juni.

Denne analyse blev bragt i Jyllands-Posten 4. juli 2018.

EU-landene søger stadig at overvinde de traumatiske chok og de lange følgevirkninger fra først finanskrisen i 2008 og siden fra flygtningekrisen i 2015.

Nye nationalistiske partier, der hader EU-samarbejdet og hylder de gamle nationalstater, forsøger at blokere for fælles løsninger, og fra Italien i syd til Ungarn og Polen i Centraleuropa hylder regeringerne et illiberalt verdenssyn, der lægger op til mere national enegang, mere protektionisme, flere mure og mindre solidaritet til at løse den fælles flygtningekrise.

Det europæiske center, der samler sig om den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron, står svækket tilbage.

Selv om befolkningerne i EU-27-landene (måske bortset fra Italien) aldrig har set mere positivt på EU-samarbejdet, lider samarbejdet stadig af en skadelig form for hysteresis, hvor det politiske system hele tiden halter bagefter.

Angela Merkel har senest været truet på sin politiske overlevelse på grund af oprøret fra den bayerske indenrigsminister, Horst Seehofer, der truer med at sende asylsøgere tilbage ved den sydtyske grænse. Ligesom Italien afviser flygtningeskibe i italienske havne, og Viktor Orban lukker af ved de ungarske grænser.

Den aftale, som EU-lederne blev enige om på sidste uges topmøde, var kun et delvist svar på udfordringen. Man er enige om at styrke Europas ydre grænsekontrol markant, etablere modtagecentre i Nordafrika og asylcentre i EU-landene, der skal bidrage til at sænke antallet kraftigt og få mere fart i asylbehandlingen.

Det, der stod på spil på topmødet, var ikke bare hensynet til de enkelte lande, men også Europas sammenhængskraft. Eller som den østrigske kansler, Sebastian Kurz, meget præcist formulerede det til netavisen Politico:

Hvis Tyskland ensidigt indfører systematisk kontrol ved dets grænser, vil Østrig "tage de samme forholdsregler ved vore egne grænser. Og det vil føre til en vis dominoeffekt", advarer Kurz, der derpå nævner "alle de negative konsekvenser i form af lange trafikkøer og en lukning af de indre grænser i Den Europæiske Union".

Det er dybest set det indre markeds dynamik og fri bevægelighed, der står på spil.

Dansk interesse i at beskytte EU's indre marked

For et land som Danmark, der får en ekstra velstandsgevinst over 100 mia. kr. – dvs. 5 pct. af vores bruttonationalprodukt eller en årlig merindtægt på 65.000 kr. til et LO-ægtepar – er der mange penge på højkant. Det er i dansk interesse at sikre, at frygten for flygtningekrisen ikke fører EU-landene derud, hvor de ikke længere magter at beskytte det indre marked.

Der er en reel og udbredt folkelig bekymring i mange EU-lande for konsekvenserne af stigende indvandring, og det er en bekymring, som regeringerne i de enkelte medlemslande og EU-topmødet som helhed forsøger at adressere.

Men hvordan går det? Indtil nu ligner det et politisk patchwork, hvor solidaritet og talen om forpligtende fordelingsordninger afløses af midlertidige lappeløsninger, hvor medlemslandene hutler sig igennem og indgår bilaterale og mellemstatslige aftaler uden forpligtelser.

Men hvis det kun er frivilligt, hvad de enkelte medlemslande gør, er der betydelig risiko for, at det hele splintres i tusinde enheder.

EU’s Dublin-asylsystem befinder sig i et limbo, hvor det er meget usikkert, om man kan blive enige om reformer. Samtidig bør man anerkende, at EU ikke længere oplever det kaos, der herskede i 2015, da flygtningekrisen toppede.

Takket være den håndfaste økonomiske aftale med Tyrkiet, som Angela Merkel fik i stand, og Italiens lige så ihærdige indsats med at hjælpe Libyens kystvagt, er antallet af flygtninge og migranter i Middelhavet nedbragt til under en tiendedel af 2015-tallet. Sideeffekten har været, at de danske asylsøgertal nu ligger en sjettedel under tallet i 2015.

EU’s stramninger og øgede kontrol ved de ydre grænser har hjulpet lande som Danmark med at få nedbragt antallet af asylsøgere til det laveste niveau siden 2008.

I de kommende år vil EU’s ydre grænseværn garanteret blive styrket endnu mere. Og det vil få mange flere tusinde mand til sin rådighed i de kommende år.

Selv om EU-landene er uenige om rigtig meget, er man dog også enige om det fundamentale: Der skal ordentligt styr på de ydre europæiske grænser, og det er en afgørende forudsætning for fortsat at sikre fri bevægelighed over de indre EU-grænser.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.