Kommentar

Europa skulle have sigtet efter stjernerne i tide

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten d. 26. marts 2021.

”Fremtiden tilhører dem, som kan se mulighederne, før de bliver tydelige”. Sådan sagde Tysklands præsident Frank-Walter Steinmeier, da han i fredags hædrede forskerægteparret, der har udviklet BioNTech-vaccinen. 

Steinmeiers Oscar Wilde citat er alt andet end rammende for Europas samlede vaccine-indsats. I modsætning til USA og Storbritannien, hvor regeringerne investerede massivt i vaccineudvikling- og produktion i foråret 2020, skar EU-landene dybt i Kommissionens forskningsudspil. Eller som Frankrigs præsident Emmanuel Macron formulerede det i onsdags: ”Vi sigtede ikke efter stjernerne… vi svigtede ved ikke at være ambitiøse og vanvittige nok”. 

Mindst lige så afgørende er det, at europæerne ikke modsatte sig, at BioNTech indgik et samarbejde med amerikanske Pfizer. Det står i stærk kontrast til britiske AstraZeneca, som af den britiske regering fik et vink med en vognstang om ikke at indgå i alliance med et amerikansk firma. Ej heller inkorporerede Tyskland klausuler i forskningsbevillingerne til BioNTech, der sikrede, at vaccinerne i første omgang skulle komme tyskere til gavn.  

Som en konsekvens står EU nu i den situation, at AstraZeneca åbenbart har skrevet under på en ”Storbritannien først” klausul, ligesom europæerne har svært ved at få BioNTech-Pfizer vacciner ud af USA, da præsident Biden har videreført Trumps eksportforbud. Bundlinjen er, at europæerne mangler vacciner, og at f.eks. BioNTech-Pfizer vacciner til Canada bliver skibet fra fabrikken i Belgien – og ikke fra Michigan.

Ikke overraskende har det udløst rødglødende reaktioner i Bruxelles og omegn. I sidste uge udtrykte kommissionsformand Ursula von der Leyen det på følgende vis: ”Jeg kan ikke forklare europæiske borgere, hvorfor vi eksporterer millioner af vaccinedoser til lande, som selv producerer vaccinen”. Ifølge von der Leyen skal medlemsstaterne på dette uges EU-topmøde diskutere eksportrestriktioner. 

Ved første øjekast forekommer Kommissionens holdning som et logisk noget for-noget. Spørgsmålet er imidlertid om restriktioner ikke risikerer at gøre ondt værre, uden at EU reelt får flere vacciner. Det skyldes først og fremmest, at der for alvor er begyndt at komme fart på vaccineleverancerne til EU. Beregninger viser, at et restriktioner over for Storbritannien vil fremskynde leverancerne til EU med én uge, men forsinke briternes vaccineplan med to måneder.

Mindst lige så afgørende er det, at eksportrestriktioner risikerer at bringe EU’s egne vaccineleverancer i fare. Forbud har det nemlig med at avle modforanstaltninger. Og hvad gør man så, når europæiske vaccinefabrikker er afhængig af ingredienser fra lande uden for EU? Resultatet kan blive en vaccine-handelskrig, der forsinker den globale vaccineproduktion med størst konsekvenser for dem, der står bagest i køen (læs Afrika).

Endelig er der omkostningerne for frihandelen. Under hele Trump-perioden har EU forsøgt at holde frihandelsfanen højt. Skal den så tages ned få måneder efter, at Biden er trådt til? Så selvom europæerne med rette kan være skuffede over USA og Storbritanniens vaccinenationalistiske kurs, kan tiden ikke skrues tilbage.

Hovedproblemet med Europas manglende massive forskningsinvesteringer kan ikke repareres ved at ty til eksportrestriktioner. EU kan ganske vist satse på, at alene truslen om restriktioner kan få bl.a. Storbritannien til at være mere samarbejdsvillig, men den langsigtede løsning ligger et andet sted: hvordan kan europæerne op til næste store krise investere mere i forskning i tide, stille krav til producenterne og dermed se mulighederne, før de bliver tydelige?

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.