Notat

Europa-Parlamentet er stadig EU's grønne duks

Europa-Parlamentet presser på for at hæve klima- og miljøambitioner

Resume Europa-Parlamentet lever op til sit ry om at være EU’s grønneste institution. Det viser en ny gennemgang, Tænketanken EUROPA har foretaget, af ti klimasager, som det nuværende parlament har behandlet. Kun i 1 pct. af tilfældene foreslår parlamentet forud for trilogforhandlingerne direkte at forringe Kommissionens forslag. 12 pct. af ændringsforslagene handler om at styrke klimambitionerne, mens langt de fleste – 87 pct. – er neutrale. Omkring halvdelen af de forslag, som handler om at hæve klimaambitionerne, vedtages enten helt eller delvist.
 
Nyere forskning viser dog, at Europa-Parlamentet vedtager færre miljøambitiøse ændringsforslag end tidligere, og parlamentets rolle karakteriseres som værende gået fra klimaforkæmper til klimafortaler. Det skyldes bl.a., at Parlamentet modererer sine krav forud for trialogforhandlingerne, at miljø- og industriudvalget har styrket koordinationen og at parlamentets miljøudvalg ikke længere alene NGO’ernes højborg, men lobbyadressat for alle interessenter, der ønsker at påvirke EU’s lovgivning. Hertil kommer, at Visegrad-landene er begyndt at arbejde mere aktivt imod en ambitiøs klima- og miljøpolitik, samt at nye, klimaskeptiske partier er blevet valgt ind i parlamentet og at vækst og arbejdspladser under den økonomiske krise var topprioritet.
 
Klima og miljø er et af de områder, som EU bør prioritere højest, hvis det står til danskerne. En måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at halvdelen af danskerne ser EU som afgørende for en løsning på klimaudfordringen.

Hovedkonklusioner
  • En gennemgang af ti af de tolv klimasager, det nuværende parlament har beskæftiget sig med siden 2014, viser, at Europa-Parlamentet er med til at styrke EU’s klimalovgivning.
  • I otte ud af de ti sager har Europa-Parlamentet udelukkende stillet neutrale ændringsforsalg eller ændringsforslag, der hæver ambitionerne i Kommissionens udspil.
  • I alt har Europa-Parlamentet stillet 290 ændringsforslag til de 10 sager. Heraf har langt de fleste – 87 pct. – været neutrale ift. klimaambitionerne, 12 pct. har villet styrke dem, mens blot 1 pct. har handlet om at sænke dem.
  • Knap halvdelen af de forslag, hvor Europa-Parlamentets ønsker at hæve klimaambitionerne, bliver medtaget i den endelige lovgivning.
  • Parlamentet lever således op til sit ry om at været EU’s ”grønne” institution, men forskning viser dog, at parlamentet ikke er lige så aktivt som før.
  • Det skyldes bl.a. en stigning af brugen af triloger, hvor EP modererer sine krav for at lande et kompromis med Rådet tidligt, et øget samarbejde mellem EP’s miljø- og industriudvalg og øget lobbyisme fra industrien.
  • Af andre faktorer kan nævnes Visegrad-landenes modstand, fremgangen hos klimaskeptiske partier ved EP-valget i 2014 samt den økonomiske og finansielle krise.
  • Der tegner sig et billede af et parlament, der sjældent forringer Kommissionens klimaforslag, men som heller ikke så ofte som tidligere foreslår mere ambitiøse løsninger.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.