Kommentar

Europa-Parlamentet er EUs klimaduks

Dette indlæg blev bragt i Berlingske d. 4. maj 2019.

Europa-Parlamentet presser ofte på for mere ambitiøse klimastandarder end Rådet. De kommende danske europaparlamentarikere får derfor god mulighed for at fremme deres mærkesag, klimaet, i Parlamentet.

Syv ud af ti af de danske spidskandidater til valget til Europa-Parlamentet (EP) har klima som deres mærkesag. Kun Dansk Folkeparti, Folkebevægelsen mod EU og Liberal Alliance prioriterer andre mærkesager end klimaet.
Klima- og miljøbeskyttelse er også ubetinget det vigtigste tema for danskerne forud for valget. 68 pct. af danskerne angiver »klima« som det vigtigste tema, når man spørger dem, hvilke temaer, der bør prioriteres under valgkampen til EP. Til sammenligning er EU-gennemsnittet 43 pct. Det viser sidste måneds Eurobarometer, som er EPs egen opinionsundersøgelse.

EP styrker klimaet
​De kommende danske europaparlamentarikere får rig mulighed for at sætte klimaet i højsædet. I forskningskredse bliver EP skildret som miljøinteressenternes vogter og de grønne organisationers alliancepartner.

EP har gennem tiden presset på for højere EU-standarder og mere ambitiøse klimamål end Rådet. Det bekræfter en ny analyse, Tænketanken EUROPA har foretaget. Analysen gennemgår ti klimasager, som det nuværende parlament har behandlet.

Kun i ét pct. af tilfældene foreslog Parlamentet forud for trilogforhandlingerne (trepartsmøder mellem Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, red.) direkte at forringe Kommissionens forslag. 12 pct. af ændringsforslagene handler om at styrke klimaambitionerne, mens de resterende forslag er neutrale.

Omkring halvdelen af de forslag, som handler om at hæve klimaambitionerne, er enten helt eller delvis medtaget i den endelige lovgivning. EP er derved med til at højne EUs standarder på klimaområdet.

Fra klimaforkæmper til klimafortaler
​Nyere forskning viser dog, at EP har skruet ned for sine klimaambitioner over tid ved at fremsætte færre ambitiøse ændringsforslag. Der tegner sig et billede af et parlament, der sjældent forringer Kommissionens klimaforslag, men heller ikke foreslår mere ambitiøse løsninger.

EP er ikke længere en aktiv klimaforkæmper, men er snarere en pragmatisk klimafortaler. EP styrker stadig EUs lovgivning på området, men i mindre grad end tidligere. Det skyldes en kombination af tre faktorer: stigning i brugen af triloger, et større samarbejde mellem EP’s miljø- og klimaudvalg samt øget lobbyisme.

For det første har brugen af trilogmøder på stort set alle lovforslag gjort det nemmere for EP at forudse, hvilke ændringsforslag, Rådet bakker op om. Denne indsigt har fået Parlamentet til at moderere sine krav for hurtigere at kunne finde frem til en fælles løsning med Rådet.

For det andet er der kommet et tættere samarbejde mellem EPs miljø- og industriudvalg. Det har betydet, at miljøudvalget har været nødt til at nedtone sine grønne holdninger internt i Parlamentet for at få industriudvalget med om bord.

Endelig har den stigende lobbyisme fra industrigrupper gjort, at Parlamentet ikke længere er NGOernes højborg. EP er derimod lobbyadressat for alle interessenter, der ønsker at påvirke EUs lovgivning.

Færre radikale ændringsforslag
EP foreslår sjældent at udvande Kommissionens forslag. Det er tankevækkende, når man tager en række udviklinger i betragtning: Visegrad-landenes skepsis over for strengere klimalovgivning, et øget antal klimaskeptiske partier ved de seneste EP-valg samt den økonomiske og finansielle krise.

En bølge af populistiske og klimaskeptiske partier fra den yderste højrefløj blev valgt ind i EP i 2009 og 2014. Disse partier har tilsyneladende ikke haft held med at svække Kommissionens lovforslag. Samtidig har EU gennemgået en omfattende økonomisk og finansiel krise, der netop kunne blive brugt som argument for ikke at pålægge industrien omkostningsfulde klimapolitikker. Krisen har hverken ført til, at politikker er blevet afviklet, eller at indholdet i klimalovgivningen er blevet mindre ambitiøst. Krisen har dog heller ikke ført til en markant højere klimaambition hos Europa-Kommissionen.

EP stiller færre radikale ændringsforslag på klimaområdet end tidligere. Til gengæld søger Parlamentet generelt at styrke Kommissionens lovforslag og ønsker ofte at gå længere end Rådet. De kommende danske europaparlamentarikere skulle derfor have god mulighed for at forfølge deres klimamærkesag.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.