Update

EUROPA FLASH! WEBINAR OM HERA

Kommissionsformand Ursula von der Leyen fremlagde i september 2020 planen om at skabe et europæisk BARDA. BARDA (Biomedical Advanced Research and Development Authority) er USA’s agentur for forskning i og håndtering af sundhedskriser, og har med sin finansielle kapacitet og kompetencer stor strategisk betydning. 

EU’s pendant til BARDA er sidenhen blevet døbt HERA (Health Emergency Preparedness and Response Authority). HERA er en del af Europa-Kommissionens lovgivningspakke om opbygning af modstandsdygtighed over for sundhedstrusler, og selvom forslaget om etableringen af HERA først kommer i anden halvdel af 2021, er diskussionerne og forberedelserne allerede godt i gang. 

Hvilke slags sundhedskriser skal HERA tage sig af? Hvor kommer finansieringen fra? Er medlemslandene klar til at give HERA finansielle muskler og evt. afgive sundhedsmæssige kompetencer til EU? Hvilken rolle kommer HERA til at spille for etableringen af offentligt-private partnerskaber? Og hvilke danske perspektiver kunne der være i HERA?

Disse spørgsmål satte Tænketanken EUROPA og DI Life Science fokus på sammen med nøgleaktører fra medicinalindustrien d. 21. april kl. 15-16.

Webinaret kan ses eller genses her

Program:

(Alle tidspunkter er vejledende)

Kl. 15.00:    Velkomst, Peder Søgaard-Pedersen, chef for DI Life Science.
Kl. 15.05:    Hvilken rolle har BARDA spillet i håndteringen af Covid-19? Ved Nikolai Brun, chef for medicinsk evaluering og biostatistik i Lægemiddelstyrelsen.
Kl. 15.15:    Hvor meget af BARDA kan EU efterligne? Ved Thomas Senderovitz, tidl. direktør i Lægemiddelstyrelsen, tidl. bestyrelsesmedlem i EMA og tidl. formand af Heads of Medicines Agencies Management Group.
Kl. 15.25:    Hvilke perspektiver kan der være for Danmark i HERA? Ved Nils Strandberg Pedersen, læge og tidl. direktør i Statens Serum Institut.
Kl. 15.35:    Q&A

Lykke Friis, direktør i Tænketanken EUROPA var moderator debatten. 

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.