Analyse

Europa er på spil, men ikke i debatten

Resume Hele Europa kigger i de næste uger mod Storbritannien, men debatten om Europa fylder meget lidt forud for det britiske valg 7. maj.

Dette indlæg blev bragt som analyse i Politiken 16. april 2015

Om præcis tre uger skal briterne til stemmeurnerne til et parlamentsvalg, som kan blive afgørende ikke bare for Storbritanniens, men for hele Europas fremtid. Paradoksalt nok fylder spørgsmålet om Storbritanniens fremtid i EU meget lidt i valgkampen og i de britiske medier.
 
Udfaldet af valget vil afgøre, om de britiske vælgere skal stemme om at forlade EU-samarbejdet. Den konservative premierminister David Cameron har nemlig lovet vælgerne at genforhandle briternes forhold til EU og sende aftalen til folkeafstemning inden udgangen af 2017, såfremt han genvinder magten.
 
Camerons løfte om en afstemning skal ses som et forsøg på at dæmpe de EU-skeptiske dele af det konservative parti og nå ud til de vælgere, der flirter med det stærkt nationalistiske og EU-kritiske United Kingdom Independence Party (UKIP). Det Konservative Parti og dets vælgere er nemlig splittet mellem et virksomhedsvenligt flertal, der gerne vil blive i EU og et skeptisk mindretal, der ønsker at forlade EU.
 
Afstemning som afledningsmanøvre
 
Det er ikke første gang, at en britisk premierminister har lovet en folkeafstemning om EU. Cameron har tidligere lovet en afstemning om Lissabontraktaten, og Tony Blair lovede en afstemning om euroen og forfatningstraktaten. Løfterne blev aldrig indfriet, men de var med til at aflede opmærksomheden fra kontroversielle EU-emner og interne partistridigheder.
 
Det er heller ikke første gang, at briterne skal til stemmeurnerne om Storbritanniens EU-medlemskab, såfremt afstemningen bliver til noget. I 1975 stemte briterne om at fortsætte deres medlemskab af EF, efter den tidligere Labour-premierminister Harold Wilson havde sikret sig en genforhandling af vilkårene. De øvrige medlemslande gav en række indrømmelser, og ved en folkeafstemning 5. juni 1975 stemte 67,2 pct. af briterne for at forblive medlem.
 
Forskellen på situationen dengang og i dag er, at Wilson foretog en hurtig og primær kosmetisk genforhandling med de dengang otte EF-lande uden en traktatændring og sendte aftalen til afstemning blot ni måneder senere. Cameron planlægger derimod en mere grundlæggende genforhandling, der kan kræve traktatændringer. Dengang var de konservative stærke fortalere af at blive i EF, mens Labour var splittede. I dag er billedet omvendt.
 
Det er ikke alle britiske partier, som bakker op om en genforhandling af EU-medlemskabet, men de store partier har fremsat næsten identiske krav til EU-reformer. Kardinalpunktet for både Labour og Det Konservative Parti er en begrænsning af EU-borgernes adgang til sociale ydelser i Storbritannien. Derudover ønsker begge partier at reformere det indre marked i en mere liberal retning, give nationale parlamenter muligheden for at blokere Kommissionens lovforslag (også kaldet et rødt kort) og undtage Storbritannien fra processen hen mod en stadig snævrere union.
 
Ingen plan for Brexit
 
I lighed med afstemningen i 1975 har ingen af de store partier nogen egentlig plan for, hvordan et Brexit, dvs. britisk exit fra EU, i yderste konsekvens skal håndteres. Man forestiller sig simpelthen ikke, at vælgerne vil stemme nej, og der synes at være en laden-stå-til-holdning i pro-europæiske kredse.
 
Det er kritisk, da et Brexit kan få store politiske og økonomiske omkostninger for såvel Storbritannien som for resten af EU. Selv om alle partier med undtagelse af UKIP ønsker at blive i et reformeret EU, vil et nej til fortsat EU-medlemskab ved en folkeafstemning højst sandsynligt føre til et Brexit. Uanset hvilken tilknytningsmodel briterne vil få til EU, vil det medføre tab af indflydelse, da Storbritannien vil skulle implementere EU-standarder, de ikke selv har været med til at udforme. De økonomiske omkostninger afhænger af, i hvilket omfang Storbritannien kan få adgang til EU’s indre marked og sikre sig favorable handelsaftaler med lande uden for EU.
 
Den nyeste YouGov-undersøgelse fra Storbritannien viser, at 57 pct. af briterne ønsker at blive EU, såfremt Cameron sikrer en genforhandling af det britiske medlemskab. Se figur 1. Men det er yderst usikkert, om EU vil imødekomme Camerons reformønskeliste. De konservative har endnu ikke fremsat officielle krav til genforhandling, og der er endnu ikke tale om reelle forhandlinger mellem den britiske regering og andre regeringsledere. ”Kravene” baserer sig alene på en række af Camerons politiske taler.

Briterne ønsker fortsat EU-medlemsskab

Det er desuden værd at huske, at folkeafstemninger er yderst uforudsigelige. Risikoen for at troløse svingvælgere ændrer holdning og giver valget et andet udfald end ventet, er altid tilstede. Så de pro-europæiske stemmer kan ikke lægge sig i hængekøjen.
 
Svingvælgerne er inkonsistente i deres svar og angiver f.eks., at de både ønsker at melde sig ud af EU og forblive i EU. YouGov-undersøgelser af briternes holdninger til EU-medlemskabet viser, at ca. 20 pct. af de adspurgte er svingvælgere og at begrænsning af immigrationen til Storbritannien fra andre EU-lande og restriktioner af immigranters adgang til sociale ydelser også er absolutte kardinalpunkter for de britiske svingstemmere.
 
Sikkert er det i hvert fald, at 7. maj bliver en yderst spændende dag – ikke blot set fra huset i Downing Street 10, men for regeringsbyer overalt i Europa.

Læs flere analyser og notater om Storbritannien og Brexit her

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.