Notat

EU udskyder slagsmål om grænsekontrol

EU godkender dansk grænsekontrol, men slagsmål venter forude

Resume På Kommissionens møde 25. januar blev der givet grønt lys til, at Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Østrig kan forlænge den midlertidige grænsekontrol med tre måneder. Det er godt nyt for den danske regering, der allerede havde lagt op til, at grænsekontrollen skulle forlænges. Glæden kan dog vise sig at være kortvarig. At Kommissionen kun forlænger med halvdelen af de mulige seks måneder tyder nemlig på, at Kommissionen vurderer, at Schengen snart kan vende tilbage til normaltilstanden uden indre grænsekontrol. Dermed er opgøret om grænsekontrollen foreløbig udskudt til maj.

Spørgsmålet om grænsekontrol har sat Kommissionen i et storpolitisk dilemma, for også Tyskland og Østrig havde meldt ud, at de ville opretholde grænsekontrollen uanset hvad. Kommissionen ønsker at fastholde en fælles tilgang til grænsekontrol, men er også under pres for at signalere, at mange måneders drøjt arbejde på asyl- og migrationsområdet rent faktisk har båret frugt, og at kriterierne for at ophæve grænsekontrollen er så godt som opfyldte. Mens gårsdagens melding er endnu et eksempel på, at den følsomme migrationsdagsorden trumfer andre hensyn, understreger den samtidig, hvor smidigt Schengen-systemet kan være.

Noget tyder nu på, at Kommissionen ser et behov for at gøre Schengen endnu mere fleksibelt – måske for at kunne undgå den polemik, der har været i forbindelse med den midlertidige grænsekontrol. I pressemeddelelsen fra 25. januar fremgår det nemlig, at man i lyset af tidens sikkerhedsudfordringer overvejer at tilpasse reglerne.

Hovedkonklusioner
  • Asylpresset ved den dansk-tyske grænse er væk, men alligevel fik Danmark i går Kommissionens velsignelse til at forlænge grænsekontrollen med yderligere tre måneder til midten af maj.
  • Forlængelsen, der også gælder Tyskland, Norge, Sverige og Østrig, blev begrundet med et fortsat pres på EU’s ydre grænser og behovet for mere tid før den fulde effekt af EU’s seneste tiltag et opnået.
  • Det er et pragmatisk valg, Kommissionen traf, der understreger, at Schengen-reglerne kan tolkes fleksibelt. EU undgår bitter strid på et tidspunkt, hvor man er presset af Brexit og snarlige valg i flere kernelande.
  • Det store ”men” er, at der kun er tale om tre måneders forlængelse af grænsekontrollen. Det er næppe nok for de fem lande. Derfor løser dagens melding ikke kampen om grænsekontrollen, den udskyder den blot.
  • Intern grænsekontrol sætter Kommissionen i et dilemma. På den ene side ønsker den at sikre en fælles EU-tilgang. På den anden side skulle en normalisering af Schengen ifølge handlingsplanen ”Tilbage til Schengen” gerne være sket allerede sidste år.
  • I denne plan anførte Kommissionen en række initiativer, der skulle sikre normaltilstand uden indre grænsekontrol i Schengen-området. Disse initiativer har rent faktisk båret frugt, og eksempelvis er der i dag ikke et asylpres ved de danske grænser. Dermed skulle man tro, at vejen var banet for en ophævelse af kontrollen.
  • Men grænsekontrol er blevet storpolitik, og Kommissionen står svagt over for de stålsatte medlemslande. Tyskland, Østrig og Danmark havde på forhånd indikeret, at de uanset hvad ville forlænge grænsekontrollen.
  • Det er muligt, at Danmark selv uden gårsdagens melding fra Kommissionen kortvarigt havde kunne forlænge kontrollen inden for Schengen-reglerne, der også foreskriver to procedurer for ensidig genindførsel.
  • Disse procedurer kræver, at der kan argumenteres for tilstedeværelsen af en ’alvorlig trussel’. Det er i det lys interessant at se, at regeringens seneste udmeldinger om behovet for grænsekontrol i stigende grad har hæftet sig ved terrortruslen og ikke som tidligere asylpresset.
  • Selv hvis Kommissionen i 2017 fortsætter sin accept af intern grænsekontrol, bliver det en udfordring at anvende de eksisterende Schengen-regler, der allerede er strækket langt.
  • Kommissionens nye melding om, at man vil overveje, om reglerne er tilstrækkelige i lyset af nye sikkerhedsudfordringer, kan ses som en kattelem, der også fremover skal give mulighed for at tilgodese ønsker om mere kontrol over grænserne.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.