Notat

EU stopper masseovervågning – dansk regering må rette ind

EU underkender dansk overvågning

Resume De danske logningsregler for data er ikke i overensstemmelse med EU-reglerne, og regeringen ser ud til at blive tvunget til at begrænse den danske logningspligt. Det står klart efter EU-Domstolen har fastslået, at vilkårlig logning af alle borgeres trafik- og lokaliseringsdata er en form for masseovervågning, som er i uoverensstemmelse med EU-charteret. I stedet kan logning kun gennemføres målrettet, når der foreligger en retskendelse, og når der er tale om grov kriminalitet.
 
Både den danske logningsbekendtgørelse og retsplejeloven pålægger ellers den danske telesektor at logge alt trafik- og lokaliseringsdata om danske borgere. Men dette underkendes både i EU-Domstolens afgørelse og i dataforordningen for elektronisk kommunikation (e-dataforordningen). Regeringens planer om at udvide den danske logning til også at omfatte den såkaldte sessionslogning, dvs. logning af internetdata, må nu lægges på hylden.
 
Der er imidlertid flere ændringer på vej, som vil presse Danmark til at nytænke logningsreglerne. I januar 2017 offentliggjorde Europa-Kommissionen et lovforslag i sin store databeskyttelsesreform, e-dataforordningen. Forordningen erstatter det gamle e-datadirektiv fra 2002, som indeholder særregler om behandling af persondata og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren. Direktivet har indtil nu været lovhjemlen i EU-retten til national telelogning i Europa, men Kommissionen følger i den nye e-dataforordning EU-Domstolens tolkning, og begrænser dermed muligheden for telelogning.

Hovedkonklusioner
  • Europa-Kommissionens seneste forslag til nye regler for databeskyttelse vil presse Danmark til at ændre kurs.
  • E-dataforordningen, som erstatter e-datadirektivet fra 2002, vil træde i kraft i 2018 – samtidig med to andre love i reformen, persondataforordningen og databeskyttelsesdirektivet.
  • Den nye e-dataforordning lægger op til bedre beskyttelse af privatlivet inden for telesektoren, men giver mulighed for målrettet logning af trafik- og lokaliseringsdata. Forordningen omfatter også nyere kommunikationstjenester såsom WhatsApp og Facebook Messenger, og forpligter nu webbrowsere til at have en funktion, som blokerer cookies.
  • Den nye forordning følger en opsigtsvækkende afgørelse fra EU-Domstolen i en svensk sag om telelogning fra december 2016. EU-Domstolen afgjorde, at en generel logningspligt, som indsamler alle borgeres trafik- og lokaliseringsdata, er masseovervågning og i strid med EU-charteret. I stedet må der kun laves målrettet logning af mistænkte kriminelle, og kun når der foreligger en retskendelse.
  • Afgørelsen bringer den danske lovgivning på området i strid med EU-retten. Den danske logningsbekendtgørelse og retsplejeloven pålægger telesektoren en generel logningspligt af alle danskere, og kan dermed karakteriseres som masseovervågning.
  • Regeringen må derfor hurtigst muligt ændre lovgivningen for at bringe den i overensstemmelse med EU-retten. Logningspligten for den danske telesektor vil blive begrænset, og politiet vil blive forpligtet til at indhente retskendelser, før logningen påbegyndes, og kun hvor der er mistanke om grov kriminalitet.
Hent PDF
RELATERET INDHOLD

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.