Analyse

EU skal stå på egne ben med Trump

Resume Valget af Donald Trump vil betyde en amerikansk nedprioritering af Europa, hvad enten det gælder forsvar, udenrigspolitik samt det at bære faklen i det globale samarbejde videre.

Denne analyse blev bragt i Jyllands-Posten 18. januar 2017.

Mange nytårskronikker om EU har med rette brugt ”annus horribilis” som beskrivelse af det forgangne år, der var præget af tab af kontrol over indvandring og flygtninge, terrorangreb, brexit, valg af Donald Trump, stigende ulighed mellem nord og syd og udfordring af grundlæggende demokratiske standarder i Polen og Ungarn.

Mange spår, at 2017 kan blive endnu værre. På en række områder er der også grund til bekymring. Syv måneder efter brexit-afstemningen er briterne langt fra at have udviklet en realistisk og holdbar vision for det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien.

Desværre tyder meget på, at vi er på vej imod et hårdt og kaotisk opgør. Forhandlingsstarten i april vil formodentlig ske på basis af meget overordnede positioner og urealistiske forhandlingskrav. Et togsammenstød synes uundgåeligt inden den to-års forhandlingsperiode er til ende, men kommer nok først sent på året.

Britisk udtræden af EU vil have store politiske og økonomiske omkostninger for Europa som helhed, men resten af EU er klart opsat på at sikre, at så meget som muligt af dette tab bæres af briterne selv.

Andre udfordringer har også højere prioritet for de tilbageblivende 27 medlemslande – ikke mindst flygtninge og migration. EU’s ledere ved, at en tilbagevenden til kaosset fra 2015 og starten af 2016 vil være en katastrofe.

For øjeblikket går det heldigvis i den rigtige retning. Indstrømningen via Tyrkiet er reduceret til nogle få procenter af tallene fra 2015. Lukningen af Balkan-ruten og aftalen med Tyrkiet har virket, og EU vil gå langt for at sikre, at disse elementer fastholdes uanset Erdogans udskejelser. Realpolitiske interesser vil i denne sag veje tungere end ideelle fordringer.

Det samme gælder for opbremsningen af strømmen af illegale migranter over Middelhavet fra Libyens kyst og i stigende grad også fra Egyptens. De migrations-partnerskaber, som EU er i gang med at få på plads med en række lande i Afrika, viser de første resultater. I Niger er menneskestrømmen gennem ørkenen mod Europa reduceret fra 70.000 pr. måned til under 3.000. Her og nu er den igangværende EU-aktion til styrkelse af Libyens kystvagt afgørende, og det samme gælder indsatsen for at tilskynde migranter, der er strandet i Libyen, til at vende tilbage til deres hjemlande og ikke vove turen over Middelhavet.

Med hensyn til vækst og bekæmpelse af arbejdsløshed er der positive tegn.

Væksten stiger især i den nordlige del af Europa, og arbejdsløsheden i EU er faldet til det laveste niveau siden finanskrisen. Den positive udvikling omfatter også Spanien og Portugal.

Derimod er der ikke basis for optimisme omkring Grækenland. Og det er der heller ikke for Italien, hvor arbejdsløsheden stiger, bankkrisen fortsat er uløst, og håbløsheden breder sig.

Bankkrisen i Italien viser med al tydelighed behovet for færdiggørelse af EU’s bankunion og ikke mindst behovet for en ændret balance i EU’s overordnede økonomiske politik mod mindre austerity. Man skal nok ikke forvente fremskridt før på den anden side af det tyske valg. Så kan det heller ikke vente længere, hvis en ny og alvorligere eurokrise skal undgås.

Valget af Donald Trump vil betyde en amerikansk nedprioritering af Europa, der vil udfordre os til i højere grad at stå på egne ben, hvad enten det gælder forsvar, udenrigspolitik (fra Ukraine til Iran) samt til at bære faklen i det globale samarbejde videre – om nødvendigt med andre partnere – på områder som klimapolitik og kamp mod international protektionisme.

Men det helt afgørende er selvsagt, at forkastelsen af den liberale samfundsorden, fremmedhadet og de postfaktuelle strømninger fra brexitdebatten og valget i USA ikke får lov til at overvælde Europa og levere en fransk præsident Le Pen og en handlingslammet tysk regering.

Heldigvis er det heller ikke det sandsynlige scenario. En ny leder i Frankrig, der har tilstrækkelig troværdighed i Berlin, vil kunne genoplive den fransk-tyske motor og skabe en chance for fremgang i Europa.

RELATERET INDHOLD

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.