Debat

EU-rettigheder drukner i sundhedsdebatten

Resume Mens debatten om privat versus offentlig behandling lige nu roterer en omgang mere i samme rille, har de danske politikere tilsyneladende valgt at glemme de europæiske rettigheder, som alle danskere fik d. 1. januar 2014 med EU’s nye patientdirektiv.

Indlægget blev bragt i Politiken 13. september 2014

Både regeringen og Venstre har inden for de seneste uger lanceret deres sundhedsudspil, og de er – med et nært forestående valg – enige om, at der skal bruges flere penge på området. De er også enige om, at sundhed og behandling skal være et rent nationalt anliggende. I regeringens udspil nævnes hverken patientdirektivet, EU eller Europa. I Venstres udspil nævnes direktivet, men som afsæt for at for at tale for at sende flere patienter til danske privathospitaler. Intet sted i de højt profilerede udspil nævnes patientdirektivet som en mulighed for at løfte patientudfordringerne og skabe bedre sundhed.
 
Direktivet har været længe undervejs, og 1. januar i år trådte det i kraft. Det styrker danske borgeres mulighed for at modtage behandling i udlandet og åbner for, at Danmark kan tiltrække patienter fra andre EU-lande på de områder, hvor vi har en særlig ekspertise.
 
Nye tal fra en rundspørge, som Tænketanken EUROPA har foretaget hos regionerne, viser dog, at stort set ingen danskere gør brug af deres nyvundne rettigheder. Siden 1. januar har regionerne blot modtaget ca. 1.000 henvendelser om mulighederne for behandling i et andet EU-land, og mindre end 50 personer har indtil videre fået dækket deres udgifter til sygehusbehandling i udlandet. I samme periode har de danske sygehuse haft flere hundredetusinde indlæggelser.
 
Men hvorfor vælger så få danskere at søge behandling i udlandet? En vigtig forklaring er, at betydningen af direktivet er blevet underspillet af de danske politikere. De står nemlig i et dilemma, da direktivet på den ene side styrker patienternes rettigheder, men på den anden side udfordrer sundhedspolitikken som et rent nationalt anliggende.
 
Direktivet har ellers til formål at skabe klarhed for borgerne om deres rettigheder, og derfor er informationspligt et bærende element i de rettigheder, der følger med direktivet. Men både hjemlige politikere og de danske myndigheder har gået på listefødder, når det kommer til at gøre borgerne opmærksomme på deres rettigheder. Det seneste år er patientdirektivet blot omtalt 16 gange i de landsdækkende aviser.
 
Det går ud over behandlingskrævende danskere, som ikke er bekendt med de rettigheder, de er sikret. Det gælder både dem, som kunne ønske at søge behandling i udlandet, men som ikke modtager tilstrækkelig information, og dem, som ønsker at blive i Danmark, men som til gengæld oplever længere ventelister.
 
Siden januar har regeringen haft to enestående muligheder for at informere om og debattere betydningen af de nye patientrettigheder. Begge muligheder har man imidlertid forpasset.

For det første var Europa-Parlamentsvalget d. 25. maj en oplagt anledning til at sætte fokus på, hvordan patientdirektivet og behandling på tværs af EU’s indre grænser kan sikre bedre behandling og være med til at løse udfordringerne på sundhedsområdet. Men debatten udeblev, og i perioden op til valget blev direktivet blot omtalt tre gange i landsdækkende aviser.

Omtaler af patientdirektiv i landsdækkende aviser

For det andet var myndighederne hen over sommeren i kontakt med alle danskere, da det blå sygesikringskort blev indfaset med en omfattende informationskampagne. Det førte til masser af medieomtale i juni, juli og august, men heller ikke i den forbindelse valgte man at informere befolkningen om deres ret til behandling i andre EU-lande. Reelt kan det blå sygesikringskort meget vel have skabt mere forvirring og uklarhed i stedet for større klarhed.
 
Patientdirektivet er blevet til på baggrund af en række afgørelser hos EU-Domstolen, der har udvidet rettighederne for borgere i alle EU-landene. Flere lande har været kritiske over for domstolens afgørelser og udtrykt bekymring for, om de kunne medføre store pres på enkelte landes sundhedssystemer. Men patientdirektivet imødekommer denne bekymring med to vigtigt forbehold – en såkaldt ”nødbremse” og regler om forholdsgodkendelse.

Nødbremsen betyder, at et Danmark midlertidigt kan lukke for adgangen for patienter fra andre EU-lande, hvis sundhedssystemet kommer under pres. Danske patienter er således beskyttet og kan ikke blive tilsidesat eller rykket længere ned på en venteliste på grund af patienter fra andre EU-lande. Reglerne om forhåndsgodkendelse betyder, at regionerne kan føre kontrol med, hvem der modtager behandling i udlandet og afvise ansøgere, hvis der f.eks. ikke er ventetid på behandlingen i Danmark.
 
De nye patientrettigheder ledsages altså af to vigtige mekanismer, der sikrer, at presset på enkelte landes sundhedssystemer ikke løber løbsk. Alligevel synes rettighederne at afføde politisk berøringsangst. De seneste sundhedsudspil viser i hvert fald ikke tegn på, at hverken regeringen eller Venstre har tænkt sig at komme ud af busken og gøre danskerne opmærksomme på deres EU-sikrede rettigheder. I stedet skal vi gennem endnu en debat om privat eller offentlig behandling.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.