Notat

EU opruster mod terror – dansk deltagelse usikker

EU intensivere kampen mod terror bl.a. via Europol

Resume I 2015 oplevede flere europæiske storbyer at blive ramt af terror. Det har ført til en række nye og forstærkede tiltag mod terror i EU. Et af de vigtigste initiativer er mere intensiv deling af information, bl.a. i regi af EU’s politisamarbejde, Europol. Her har EU-landene tidligere været tilbageholdende, men nye tal viser en helt ny tendens. Alene i ugerne efter angrebet i Paris i november 2015 steg antallet af registreringer om fremmedkrigere med 134 pct. i EIS-databasen. På ét år er antallet af disse oplysninger i EIS steget fra 18 (delt af to medlemmer) til 3.740 (delt af 24 medlemmer).

EIS-databasen er blot ét blandt en række elementer, som EU ønsker at styrke i kampen mod terror. Fælles for flere af disse er, at de falder ind under det retlige samarbejde, hvor Danmark pga. retsforbeholdet ikke har mulighed for at deltage. Og med nej’et 3. december 2015 til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning står Danmark endda til at ryge ud af Europol-samarbejdet i 2017.

Selv de partier, der anbefalede et nej, er dog enige om, at Danmark skal fortsætte i Europol. Men kun endnu en folkeafstemning om tilvalgsordningen (evt. i begrænset form) kan sikre samme vilkår for dansk politi som i dag, vurderer flere centralt placerede embedsmænd i EU over for Tænketanken EUROPA.

Hovedkonklusioner
  • De seneste års terrorangreb og et fortsat højt trusselsniveau i Europa gør terrorbekæmpelse til en af EU’s absolutte topprioriteter. Der satses især på øget informationsdeling medlemslandene imellem.
  • Det gælder f.eks. øget brug af databaser som Europol Information System (EIS), en ny lov om et passagernavneregister for flypassagerer (PNR), og et større samspil mellem EU’s grænse- og politisamarbejde.
  • Udviklingen er allerede i fuld gang. Alene i ugerne efter angrebet i Paris i november 2015 steg antallet af registreringer om fremmedkrigere med 134 pct. i EIS-databasen. På ét år er antallet af disse oplysninger i EIS steget fra 18 (delt af to medlemmer) til 3.740 (delt af 24 medlemmer).
  • Samtidig skal to nye centre under Europol om terrorisme og migration styrke samarbejdet om at imødegå organiseret menneskesmugling og minimere risikoen for, at terrorister i flygtningestrømmen kommer ind i Europa. Overvågning af internettet for ekstremistisk propaganda og smuglernetværk optrappes også.
  • Også uden for Europol rykker EU videre på anti-terrordagsordenen. Kommissionen har bl.a. stillet forslag om at udvide ECRIS-databasen om deling af straffeattester til også at gælde tredjestatsborgere. PNR forventes vedtaget af Europa-Parlamentet allerede i denne uge (14. april 2016).
  • Danmark kan blive isoleret i dette anti-terrorsamarbejde på grund af retsforbeholdet. Uden en ny aftale med EU må dansk politi forlade politisamarbejdet til næste forår, når den nye Europol-forordning træder i kraft, og Danmark kan heller ikke være med i PNR-registret.
  • Meldingerne fra Bruxelles er, at selvom dette selvfølgelig ikke kun er et problem for Danmark, er dette primært et dansk problem. Europol og EU kører altså videre – med eller uden Danmark ombord.
  • Hvis ikke Danmark beslutter sig for at stå uden for Europol, står valget formentlig mellem en parallelaftale eller en begrænset anvendelse af den tilvalgsordning, som et flertal af danskerne afviste i december 2015.
  • Det er usandsynligt, at en parallelaftale vil kunne give dansk politi samme vilkår som i dag.

Download hele notatet om terrorbekæmpelse og Europol

Læs mere om EU's politisamarbejde i vores tema om Danmark i Europol
 

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.