Analyse

EU-landene lukkede sig om sig selv og bankede det indre marked tilbage før startstregen i 1987

Resume Covid-19-angrebet er den første krise, der direkte rammer kernen af samarbejdet: det indre marked.
 

Denne analyse blev bragt i Jyllands-Posten d. 14. juli 2020.

This time it’s different. I 1933 udråbte den britiske finansmand og filantrop John Templeton disse ord som verdens dyreste. Måske fordi man har en tendens til at overse vigtige mønstre og lærdom, hvis man altid tror, man selv lever midt i den mest unikke periode i verdenshistorien.

Alligevel er covid-19-krisen ulig noget, EU tidligere har prøvet – og her er man ellers ikke ubekendt med kriser. Det skyldes, at covid-19 er den første krise, der direkte rammer kernen af samarbejdet: det indre marked.

I løbet af bare få uger i marts lukkede EU-landene sig om sig selv i en grad, der bankede fællesmarkedet tilbage før startstregen i 1987. Chokbølgen fik med rekordfart Europa-Kommissionen til at godkende enorme summer i statsstøtte, hvis potentielt konkurrenceforvridende konsekvenser nu monitoreres nøje i erhvervslivet.

Men mindst tre andre coronabarrierer blev en realitet de uger i marts, og de er lige så vigtige at forstå i arbejdet med at genstarte EU-landenes økonomier – og være bedre forberedt, hvis en ny pandemi rammer.

For det første er der grænserne. Over halvdelen af EU’s 27 lande lukkede ned i en sådan grad, at kun statsborgere og folk med bopæl kunne komme ind. Flere steder skulle dem, der blev lukket ind, i to ugers karantæne.

For eksportvirksomhederne forsvandt en selvfølge. Serviceteknikere kunne ikke rejse ud for at levere deres ydelser, og flere strandede i udlandet. Især for mindre virksomheder var det svært at blive klog på, hvilke nye regler der opstod på deres markeder – for lockdown kom på 27 forskellige måder.

EU-kommissæren på området har senere sammenlignet landenes reaktion med bekymrede borgere, der hamstrede pasta og toiletpapir. Men faktum er, at kommissionens retningslinjer – om grønne korridorer og lukning af EU’s ydre grænser – først kom efter, de nationale bomme var gået ned.

I dag kan mange rejse igen, men fortsatte kontroltiltag ved grænserne betyder, at EU stadig er langt mindre åben end før krisen.

For det andet er der de eksportrestriktioner, som en række lande indførte for at sikre egne medicinske forsyninger. Et omdiskuteret eksempel var det tyske forbud, som bl.a. førte til, at en leverance med 240.000 masker den 11. marts blev stoppet ved grænsen til Schweiz.

I et forsøg på at undgå en total tilsidesættelse af det indre marked med 27 forskellige restriktioner hasteindførte kommissionen et par dage efter fælleseuropæisk eksportkontrol af visse værnemidler til lande uden for EU.

Muligvis ville man derved kunne undgå interne forsyningskampe i tilfælde af nye virusudbrud – men ligesom med lukningen af de ydre grænser er spørgsmålet, om tiltagene signalerer en voksende accept i Bruxelles af behovet for et ”Fort Europa”.

En tredje coronabarriere, forsyningspatriotisme, handler om at bremse import. Den er indtil videre især kommet til udtryk i fødevaresektoren med politiske forsøg på at få supermarkeder til at prioritere lokale varer – såsom franske opråb om økonomisk patriotisme og polske opfordringer til at boykotte virksomheder, herunder danske Arla, der benytter importerede mælkeprodukter.

Men på sigt kan forsyningspatriotisme ramme flere sektorer, ikke mindst der hvor der er givet store summer i statsstøtte.

I EU-lande med store hjemmemarkeder kan der dermed ligefrem være fordele ved de nye coronabarrierer – men det er skidt nyt for små, eksportorienterede lande som Danmark samt for udviklingslande, der er særligt sårbare over for handelsbarrierer.

Denne sommer, hvor de fleste EU-lande er ved at vende tilbage til en mere normal dagligdag, er det derfor ikke kun vigtigt at holde øje med, om favoritdestinationen genåbner, men også med, om de nye barrierer for det indre marked forsvinder igen.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.