Update

EU kæmper for at finde melodien på topmødet

Resume Der kom som ventet ikke noget gennembrud på topmødet om EU's budget torsdag. Mødet fortsætter i dag, men meget peger mod et nyt budgettopmøde i marts, skriver direktør Lykke Friis, som følger forhandlingerne i Bruxelles.

Hollands statsminister Mark Rutte ankom torsdag til EU-topmødet med en biografi om Frederic Chopin under armen. Da han forlod topmødet ca. kl. 1 natten til fredag, havde han ikke haft tid til at læse i den, og EU-landene havde ikke formået af finde melodien.

De bilaterale diskussioner fortsatte størstedelen af natten, men et kompromis er langt fra i sigte. Eller som Rutte, der sammen med Danmark, Østrig og Sverige, udgør den såkaldte ”sparebande” antydede: Der skal et lille mirakel til. 

At det ville blive svært at nærme sig et gennembrud, stod allerede klart, da aktørerne kom med deres første meldinger over mikrofonen ved de såkaldte ”doorsteps” ved ankomsten til rådsbygningen Justus Lipsius. Ingen talte om nødvendigheden af at finde et kompromis. Det efterlod indtrykket, af der kan blive afholdt endnu et topmøde.

Hvis EU skal lande et kompromis, kræver det, at alle parter er overbeviste om, at der simpelthen ikke er mere tid til at endevende tallene. Det er nu, der er nu!

Tyskland og Frankrig i hver sin lejr

Én af årsagerne til at det bliver svært at blive enige i denne uge, er at Frankrig og Tyskland langt fra har fundet hinanden. I 2013 mødte præsident Francois Hollande og kansler Merkel i Paris til en fodboldvenskabskamp mellem Tyskland og Frankrig og høvlede under kampen de største knaster af.

Denne gang står de to store lande nærmest i hver deres lejr. Torsdag var Frankrigs Macron faktisk den eneste, der lykønskede EU’s formand Charles Michel med sidste fredags kompromisudspil. Udspillet tog udgangspunkt i det forslag, som det finske EU-formandskab lagde frem i slutningen af sidste år.

Merkel derimod betegnede udspillet som langt fra tilfredsstillede, hvilket hun også gjorde meget klart på topmødet. Ganske tankevækkende forlod kansleren allerede kl. 22 topmødebygningen for at tage til tilbage til sit hotel. Hun meddelte dog, at hun var klar til at komme tilbage, hvis der blev brug for hende.

På mødet understregede kansleren, at balancen mellem de såkaldte nettobidragsydere – altså dem, der betalere mere til EU-kassen, end de får ud – ganske enkelt er uacceptabel. Med mindre Tyskland kan bevare sin rabat, vil det tyske årlige bidrag stige fra 16 mia. euro til 27 mia. euro.

Selvom der i den tyske koalitionsaftale mellem CDU/CSU og SPD står, at Tyskland er villig til at betale mere til EU’s budget, er det alt for meget.

Og hvad der mindst lige så vigtigt: Frankrig slipper langt billigere.

Faktisk vil det ifølge tyske Handelsblatt være sådan, at Tyskland vil betale netto tre gange så meget til budgettet som Frankrig. Som en Tysklands førende EU-journalister forklarede mig sent i går aftes: ”Det er jo dødens gab. Merkel kan da ikke acceptere, at Frankrig slipper så let. Det er ganske enkelt ikke fair. EU har brug for at bruge penge på moderne ting som klima, grænsekontrol og forsvar; og ikke fransk landbrug”.

Fastlåste positioner

Da Macron blev valgt for få år siden, var der mange, der håbede, at Frankrig i forhandlingerne i højere grad ville prioritere emner som forskning og innovation. Jeg havde selv fornøjelsen af at sidde i et ekspertudvalg om forskning under den tidligere WTO-generalsekretær Pascal Lamy, hvor det var det store tema: Denne gang vil Frankrig satse på forskning; ikke på landbrug. Men så kom urolighederne i Frankrig, bl.a. centreret om de gule veste.

Torsdag stod det hurtigt klart, at Frankrig ville kæmpe intenst for landbrugsstøtten. Allerede inden Macron ankom, havde hans europaminister slået fast, at landbrug også er en moderne politik og præsidenten selv understregede, at landbrug og klimaudfordringen går hånd i hånd.

Udover den manglende enighed mellem Frankrig og Tyskland præges topmødet også af, at Storbritannien ikke længere er tilstede. Nu kan de ”sparsommelige” lande ikke længere gemme sig bag Margaret Thatchers håndtaske, men må selv forsvare deres interesser.

I løbet af natten var det ikke til at få øje på en sprække i de fasttømrede koalitioner – på den ene side sparebanden; på den anden side ”friends of cohesion” (samhørighedspolitikken) bestående af 17 øst- og sydeuropæiske lande.

Forhandlingerne går efter sigende i gang igen kl. 11 fredag, men det kan sagtens rykke sig. Hertil morgen er endnu ikke fremlagt et nyt forhandlingskompromis – en såkaldt ”forhandlingsboks”.

Hvor langt tid fortsætter forhandlingerne så? Og vil det lykkes at blive enige?

Et gamelt fif er at se på, hvad stats- og regeringscheferne har planlagt i weekenden. Én ting falder her særligt øjnene: Ifølge Élyseé-palæets hjemmeside skal Macron allerede deltage i en reception fredag aften kl. 18 i Paris.

Anledningen er landbrugspolitikken. Den kan måske aflyses, men hele hans lørdag er afsat til Salon de L’Agriculture – et stort landbrugsarrangement i Paris. Ikke alene vil han næppe aflyse det; han vil heller ikke ankomme med dårligt nyt fra Bruxelles – ”Jeg har givet mig”.

Set i det lys er det mest realistiske, at der må endnu et topmøde til, sandsynligvis i marts. Så mon ikke Mark Rutte får tid til for alvor at komme i gang med Chopin-biografien i løbet af weekenden?

Ps. Karakteristisk for, at realitetsforhandlingerne ikke er gået i gang, brugte Merkel og Macron torsdag en del tid på at diskutere situationen i Syrien. De to europæiske lande ringede bl.a til Ruslands Vladimir Putin.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.