Analyse

EU har givet Danmark en uventet håndsrækning

Resume Migrationspakken er en rungende afvisning af ønsket om modtagecentre i tredjelande og derudover en løftet pegefinger til de lande, der fortsat har grænsekontrol ved de indre grænser.

Denne analyse blev bragt i Jyllands-Posten d. 6. oktober 2020. 

I fem år – lige siden migrationskrisen i 2015 – har asyl været blandt EU’s største stridsemner. Det har truet med at splitte kontinentet i en sådan grad, at kommissionen i flere år har ventet med at spille de lovforslag på banen, der skal gøre Europa bedre i stand til at håndtere fremtidens migrationsudfordringer.

Det var så sikkert som amen i kirken, at debatten ville ende i et uløseligt, opslidende slagsmål mellem medlemslandene.

Men for hver dag, man ventede, blev bekymringen om en ny migrationskrise større. Den humanitære situation i Syrien og Nordafrika, en truende politisk konflikt med Tyrkiet og nu coronarelateret arbejdsløshed i store dele af Afrika betyder, at de seneste års relativt lave asyltal ikke kan tages for givet.

Og sidst i september kom den så, kommissionens nye migrationspakke. Som det mest opsigtsvækkende er tvungne asylkvoter ikke længere med i udspillet. Det har været en svær kamel at sluge for kommissionen og viser en nødtvungen accept af, at EU bare ikke er et sted, hvor man kan kræve af et medlemsland, at det skal tage imod et bestemt antal flygtninge. Ind er derimod kommet krav om andre solidaritetsformer, såsom hjælp til at returnere afviste asylansøgere eller opbygge modtagefaciliteter. Ifølge kommissionens arbejdsplan er det noget, der skal vedtages i andet kvartal af 2021.

Det bliver svært. Kommissionens argeste modstandere på migrationsområdet, Visegrad-landene, har allerede meldt ud, at pakken i deres øjne er gammel vin på nye flasker: Selv de udvandede krav om solidaritet går for langt. Omvendt har et andet ”strammerland”, Østrig, været ganske positiv i sin reaktion.

Danmark har retsforbehold og er ikke bundet af lovgivning på området. Ikke desto mindre var der udsigt til, at vi ville blive påvirket gennem vores kobling til det såkaldte Dublin-samarbejde om tilbagesendelse af asylansøgere til første EU-ankomstland. Dublin-systemet ophæves nu, og derfor var forventningen, at Danmark, ligesom alle andre, ville blive afkrævet solidaritet, hvis vi fortsat ville undgå at skulle asylbehandle alle flygtninge, så længe de bare nåede dansk jord.

Men sådan bliver det næppe.

Ganske overraskende har kommissionen nemlig indskrevet i forslaget, at Danmark kan fortsætte på de gamle vilkår: Retur med asylansøgere uden tvungen solidaritet. Det er en helt uventet håndsrækning, der betyder, at forbeholdet ikke kommer til at gøre nær så ondt, som det kunne have gjort.

Måske har man fra kommissionens top ønsket at skabe sig venner. Måske har der været tale om en særdeles rettidig og effektiv lobbyindsats fra dansk side. Eller også har man bare har haft meget andet at tænke på end danske forbeholdsteknikaliteter.

Under alle omstændigheder står lovteksten i skarp kontrast til de politiske udmeldinger omkring pakken fra den ansvarlige svenske kommissær, Ylva Johansson. Her siges det utvetydigt, at Danmark bør være solidarisk på lige fod med alle andre: Intet land har kunnet vælge sin geografiske placering, og i kriser må den europæiske familie hjælpe hinanden.

Og på to andre områder har kommissionen langtfra været Danmarks bedste ven: Migrationspakken er en rungende afvisning af ønsket om modtagecentre i tredjelande og derudover en løftet pegefinger til de lande, der fortsat har grænsekontrol ved de indre grænser: Der kan forventes traktatkrænkelsessager, hvis kontrollen opretholdes, uden der er et reelt pres.

Indtil videre har migrationspakken trukket påfaldende få overskrifter i medierne. Men det skyldes nok primært, at multitasking har sine begrænsninger: EU-topmødet i sidste uge havde således nok at gøre med drøftelser om Tyrkiet og det østlige middelhav, Hviderusland, retsstatsmekanisme, brexit, Kina og behovet for strategisk autonomi. Sæt ikke hele opsparingen på, at migrationspakken vedtages efter kommissionens plan.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.