Debat

EU-forbehold kolliderer med danske ønsker til EU

Resume De negative konsekvenser af de danske forbehold bør være en del af debatten frem mod valget til Europa-Parlamentet i 2019.

Rundt om på partikontorerne er de i fuld gang med at planlægge valgkampen, og flere danske spidskandidater har meldt sig på banen til det kommende valg til Europa-Parlamentet.Kandidaterne har også en særlig god grund til at være grundige i deres forberedelser denne gang. Det er nemlig no

gle helt andre mærkesager og holdninger til EU, som præger vælgerne i dag i forhold til ved det seneste valg til Europa-Parlamentet i 2014. Det viser en ny sammenligning, som Tænketanken EUROPA har lavet.

Heraf fremgår det, at immigration og terrorisme de vigtigste udfordringer for EU, hvis det står til de danske vælgere. Ifølge hele 52 pct. af danskerne er immigration den vigtigste udfordring, mens 35 pct. peger på terrorisme. På tredjepladsen kommer klimaforandringer.

Til sammenligning var de danske topscorere i 2014 arbejdsløshed og den økonomiske situation. De nye holdninger afspejler tydeligt de kriser, som EU og de europæiske lande står overfor.

Forbehold hvor vi gerne vil samarbejde

I 2014 var der stadig eftervirkninger af finanskrisen, mens især flygtningekrisen og en række terrorangreb har præget Europa de sidste par år.

Det er her værd at hæfte sig ved, at de europæiske befolkninger generelt ønsker fælles EU-løsninger på områder som migration og sikkerhed samt forsvar. Det gælder også i Danmark, hvor et stort flertal på 63 pct. f. eks. ønsker en fælles migrationspolitik.

Særligt for Danmark er dog, at vi har forbehold på disse områder, så nye tiltag inden for immigration og bekæmpelse som udgangspunkt omfattet af rets-og forsvarsforbeholdet.

Hvis EU f. eks. lykkedes med at flytte asylbehandlingen ud til lejre i f. eks. Nordafrika – sådan som også Socialdemokraterne for nylig har talt for herhjemme – er det usikkert, om Danmark kan være med på grund af vores retsforbehold.

Konsekvenserne af de danske forbehold vil kun blive større, som EU intensiverer samarbejdet på disse områder, og det vil ikke være i dansk interesse eller imødekomme den danske befolknings ønsker, at Danmark har sat sig selv uden for døren på disse områder.

Det er tydeligere og tydeligere, at forbeholdene har negative konsekvenser for Danmark, og at det gælder områder, hvor de danske vælgere faktisk ønsker mere samarbejde.

Man må derfor håbe, at de danske kandidater frem mod valget til Europa-Parlamentet vil tage vælgernes ønsker til alvorligt, og at spørgsmålet om de negative konsekvenser af vores forbehold vil være en del af debatten.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.