Notat

EU bør presse Kina med handelsaftale

xi jinping og EU

Resume Coronapandemien har ikke blot skabt en verdensomspændende sundhedskrise, men også en dyb økonomisk krise. Der er risiko for, at det fører til nye protektionistiske tiltag, men EU har en stor interesse i at bevare og udvikle frihandelsorienterede initiativer og orientere sig mere globalt og markedsorienteret.

Det gælder ikke mindst over for Kina, som er EU’s næststørste handelspartner, men som på en lang række områder ikke lever op til de standarder og vilkår, som gør sig gældende for EU. Det skaber en unfair konkurrencesituation for europæiske virksomheder. Vejen frem er at indgå tættere dialog med henblik på at indgå en ambitiøs frihandelsaftale med Kina. Sker det ikke, vil det overlade den globale handelspolitiske dominans til USA og Kina, hvilket ikke vil være i europæisk interesse.

En frihandelsaftale med Kina skal bl.a. give virksomheder i EU bedre markedsadgang til det nu på en række områder lukkede og ofte politisk styrede kinesiske marked og lægge pres på Kina for at overholde verdenshandelsorganisationen WTO’s regler. Samtidig er der grund til at styrke kontrollen med kinesiske investeringer i EU. Det er allerede velkendt, at kineserne har opkøbt kritisk infrastruktur i stor stil i Europa, og krisen kan føre til, at kinesiske virksomheder forsøger at overtage kriseramte europæiske virksomheder – med staten i ryggen.

En forudsætning for at presse Kina i en mere ligeværdig og regelbaseret retning er dog enighed og sammenhold internt i EU. Her er der imidlertid uenighed mellem en gruppe af store lande, Tyskland, Frankrig, Italien og Polen, som ønsker at udvikle ”European champions” med en pick the winner-strategi, og 15 mindre og mere frihandelsorienterede lande, som er imod en stærkere statslig indgriben i markedet.

Hovedkonklusioner
  • Coronakrisen forstærker behovet for, at EU arbejder på en mere ambitiøs og langsigtet Kina-politik.
  • Hovedmålene bør være at modvirke protektionisme og binde Kina ind i en WTO-medholdelig frihandelsaftale.
  • En frihandelsaftale med Kina skal give markant bedre markedsadgang for europæiske virksomheder til det fortsat lukkede og politisk styrede kinesiske marked.
  • Kineserne kan være hurtigere ude af coronakrisen end EU (og USA), hvilket kan give dem en styrkeposition, som kan misbruges – f.eks. til opkøb af kriseramte europæiske virksomheder.
  • EU har over for Kina hidtil fokuseret på delaftaler om emner, der blev fastlagt i EU-China Strategic Outlook, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i marts 2019. Nu er dette katalog med de vigtigste områder ved at være udtømt.
  • EU har også siden 2014 forhandlet med Kina om en investeringsaftale. Denne skulle efter planen være underskrevet hen over sommeren, men er nu udskudt på ubestemt tid som følge af corona.
  • Der er behov for en mere offensiv politik for at styrke konkurrenceevnen hos virksomhederne i EU. Dette kan bl.a. ske ved øgede midler til forskning og udvikling på områder, hvor europæiske virksomhederne har særlige markedsmuligheder.
  • Der er spændinger og uenigheder mellem de protektionistiske og de mere frihandelsorienterede lande i EU om en fremtidig EU-politik over for Kina.
  • Danmark, som traditionelt tilhører den frihandelsorienterede gruppe af lande i EU, har til manges overraskelse ikke ønsket at medunderskrive et fælles brev om vigtigheden af at sikre fri konkurrence i EU.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.