Kommentar

Er Merkel stadig kansler til nytår?

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten d. 23. september 2021

Kontrasten er til at tage at føle på. Da jeg var i Berlin før sommerferien, var det nærmest umuligt at opdrive én, der var i tvivl: Tysklands nye kansler hedder Armin Laschet og kommer fra kristendemokraterne, CDU/CSU. ”Hvad skulle der da kunne ske i løbet af en sommerferie”, sagde f.eks. et medlem af forbundsdagen. Da jeg i sidste uge igen besøgte Tysklands hovedstad, var de skråsikre forudsigelser erstattet af rådvildhed og ikke mindst hyppige referencer til usikre ”mavefornemmelser”.

Meningsmålingerne taler da også deres tydelige sprog. Selvom SPD’s kanslerkandidat Olaf Scholz nu har ført i målingerne i en lille måned, er op mod 40 pct. af de tyske vælgere fortsat i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds. Tilsvarende mener 55 pct, at det fortsat er uafklaret, hvem der efter på søndag overtager Angela Merkels stol.

Alene derfor bør man være varsom med allerede nu mentalt at udlevere nøglerne til kanslerkontoret i Willy-Brandt-Strasse-1. Det gælder i høj grad også efter på søndag. I hvert fald viser den tyske historiebog, at der også er god grund til at have is i maven, når de første prognoser tikker ind klokken 18.

Det første eksempel er fra 1976. Her var der utallige sekt-propper i luftrummet i CDU’s hovedkvarter, da prognosen viste, at Helmut Kohl havde fået næsten absolut flertal og dermed lagt SPD bag sig. Ikke desto mindre endte ”der andere Helmut”, nemlig SPDs Helmut Schmidts med at blive kansler. Det skyldtes, at SPD fik det liberale FDP over på sin side. Det samme var tilfældet i 1969 og 1980. Som flere CDU-toppolitikere har gentaget i den forgange uge, er al håb derfor ikke ude for Laschet, hvis CDU/CSU kun bliver valgets nummer 2.

Det andet eksempel er af nyere dato og viser, hvordan partilederrunden på valgnatten kan have en selvstændig betydning. I 2005 havde Merkel sat et så stort forspring over styr, at partifæller tidligt på aftenen begyndte at slibe knivene. Da kansler Schröder, angiveligt under indflydelse af rusmidler, gik uforskammet og hårdt til hende i partilederrunden, kunne selv hendes største kritikere ikke gøre andet end at bakke hende op. 65 dage efter valget dannede Merkel derfor alligevel sin første CDU/CSU-SPD regering. Schröders bizarre optræden bidrog til, at han selv trak sig fra politik.

Endelig er der 2017, hvor koalitionssammensætningen ændrede sig flere måneder efter valget. Merkel forsøgte nemlig først at danne en såkaldt Jamaica-koalition bestående af CDU/CSU, De Grønne og FDP. Men efter næsten 2 måneders sonderinger smækkede FDP imidlertid med døren. Så selvom SPD’s daværende formand Martin Schulz havde brugt dagene efter valget på at garantere, at hans parti under ingen omstændigheder stod til rådighed for en ny såkaldt stor koalition, måtte han æde sine ord i sig igen. Det samme gjaldt stort set alle ind- og udenlandske kommentatorer, der havde forsvoret, at Merkel igen kunne gå i regering med SPD. Da Tyskland efter Anden Verdenskrig har for vane kun at danne flertalsregeringer, måtte SPD imidlertid igen sætte sig på regeringsbænkene.

Efter 16 år med Merkel i kanslerrollen er der i disse uger godt gang i lanceringen af Merkel-merchandise – lige fra citronpresser over kageform til ny Angela-bamse. Med valget på søndag er det dog ikke sikkert, at Merkel behøver at pakke flyttekasserne på kanslerkontoret lige med det samme. Udsigten til et mudret valgresultat og eksemplerne fra historiebogen viser nemlig, at det sagtens kan være, at hun også holder nytårstalen i Willy-Brandt-Strasse.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.