Kommentar

Er det fleksible Europa godt for Danmark?

Resume Vil en mere fleksibel union gøre EU-samarbejdet mere spiseligt for danskerne, eller vil den sende Danmark helt ud på sidelinjen i samarbejdet?

Denne kronik blev bragt i Berlingske 28. november 2017.

Den Fleksible Union er et af tidens store temaer i Paris, Berlin og Bruxelles. Især den franske præsident, Macron, vil gerne formalisere et Europa i flere hastigheder. De virkelystne går videre, mens de mindre virkelystne fortsætter i de eksisterende EU-rammer.

Er Den Fleksible Union godt eller dårligt nyt for Danmark? Det findes der to helt modsatrettede bud på.

Det ene er, at det kunne være en af de få unioner, danskerne gerne vil have mere af.

Tænketanken EUROPAs målinger viser, at danskerne ser positivt på både et "Europa i flere hastigheder" og på "EU-forbehold". Fleksibilitet giver EU tilpasningsevne og dermed styrke i en krævende og uforudsigelig verden. Det tilfredsstiller de ambitiøse og giver skeptikerne en kattelem mod mere integration.

Danmark har været med til at opfinde tilgangen: Det var os, der påkaldte os fleksibilitet efter nej'et til Maastricht-traktaten i 1992, og med EU-forbehold over for euro, forsvar og retlige og indre anliggender er vi dem, der benytter os mest af fleksibiliteten i det nuværende EU-samarbejde.

Det andet bud er, at Den Fleksible Union sender Danmark helt ud på sidelinjen. Det isnede koldt ned ad ryggen på mangen en dansk embedsmand, da kommissionsformand Juncker i sin tale om unionens tilstand i september foreslog nye tiltag for at få alle EU-lande, undtagen to, til at implementere euroen.

Den ene undtagelse var nemlig Storbritannien, der som bekendt er på vej ud af EU. Den anden var Danmark, der med Brexit står alene tilbage med et formelt euro-forbehold. Det kan gøre det langt vanskeligere at forsvare udenforståendes interesser.

Læg dertil, at vi også er det eneste land med forsvarsforbehold og det eneste land med et fuldt retligt forbehold – og at det netop er på disse tre områder, euro, forsvar og retlige anliggender, at der er flest tanker om forstærket samarbejde. Det kan vise sig at blive rigtig svært for Danmark at være fleksibel med ufleksible EU-forbehold.

Yderste medlem

Derfor befinder Danmark sig egentlig ret godt med status-quo i EU. Hvis et Europa i flere hastigheder institutionaliseres, bliver det sværere at opretholde den underfundige balance, Danmark indtil nu har formået at finde i integrationsprocessen. Her er vi på en og samme tid en aktiv og konstruktiv medspiller, der ønsker at være så "tæt på kernen" af EU som muligt – og, hvordan man end vender og drejer det, EUs yderste medlem.

Selv på forbeholdsområderne er det indtil videre lykkedes Danmark at være med i store dele af substansen, fordi vurderingen har været, at det var i dansk interesse.

Udover at skulle veksle kroner til euro på rejsen har de mest mærkbare konsekvenser af vores EU-forbehold nok været for danske embedsmænd. Deres evne til at navigere i EU-systemet har reelt skabt en situation, hvor vi både har kunnet blæse og have mel i munden: I substansen har vi været tæt på kernen, formelt har vi stået uden for.

Danmark deltager, trods euro-forbehold, i størstedelen af de mellemstatslige samarbejder, der understøtter den fælles mønt, og vi lever i højere grad end de fleste euro-lande op til kravene for at være med i euroen.

Det er en politikførelse, der understøtter den fastkurspolitik, som man må gå ud fra, danskerne bakker op om. Substansielt ligger danske ønsker for EUs økonomiske og monetære politik meget tæt op ad Tysklands med den primære undtagelse, at Nationalbanken stadig printer kroner og øre.

Mulighed for flere danske job

Forsvarsforbeholdets konsekvenser har længe været begrænset til manglende dansk deltagelse i nogle militære missioner samt i forsvarsagenturet. Snart får Danmark formentlig, lidt heldigt, adgang til den nye forsvarsfond, fordi man fra europæisk hold er gået med til give fonden hjemmel i det indre marked, snarere end i forsvarssamarbejde – en teknikalitet, der potentielt kan skabe flere job i danske virksomheder.

Men større konsekvenser venter nu, hvor udbygningen af Europas forsvar har topprioritet i flere lande. Den hidtil største konsekvens af forsvarsforbeholdet kom således i forrige uge, da 23 medlemslande, inklusiv vores neutrale nabo, Sverige, gik med i et nyt forsvarssamarbejde om bl. a. budgetspørgsmål og fælles militære projekter.

Inden for de retlige og indre anliggender har vi forhandlet os frem til ekstraordinære og på papiret midlertidige særaftaler, der betyder, at vi er dækket ind, hvor det ellers havde gjort mest ondt på danske politikønsker.

Blandt andet kan vi tilbagesende asylansøgere til første EU-ankomstland gennem det såkaldte Dublin-system. Men heller ikke her er status quo sandsynligt. De igangværende forhandlinger om et nyt Dublin-system viser, at der er flere lande, som ønsker at koble fordelingsspørgsmål sammen med interne tilbagesendelser og gerne ser den idé udviklet med fælles asylcentre i Nordafrika.

Det kan gøre det sværere at være med i tilbagesendelserne uden også at skulle acceptere fælles byrdefordeling. Og dette efterår blev danske politibetjente på patrulje ringere stillet end kolleger i resten af EU, da de ikke fik mobiladgang til Europols databaser, fordi Danmark pga. retsforbeholdet ikke længere er fuldt medlem af politisamarbejdet.

Den fransk-tyske motor

Efter Brexit styres EU med tydeligere hånd af den ambitiøse fransk-tyske motor. Det er her, alles øjne er vendt, for Storbritannien er der ikke længere til at bremse forslagene. Det har sendt udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) på jagt efter nye alliancepartnere.

Aldrig i EU-historien har det dansk-portugisiske bånd været stærkere. Andre små medlemslande med åbne økonomier, som Sverige, Holland, Irland og de baltiske lande, deler umiddelbart Danmarks prioritering af sammenhold i EU27 og hælder nok mere til Tyskland end til Frankrig i spørgsmålet om EUs fremtidige indretning.

Men for Danmark bliver det nogle skrøbelige alliancer. Ingen af vores samarbejdspartnere har ufleksible forbehold, og der er bare forskel på ikke at kunne vælge til og på ikke at ville vælge til. Det første er vi ene om. Derfor kan Den Fleksible Union også skabe større divergens mellem Danmark og vores traditionelt ligesindede i EU-spørgsmål.

I disse dage er de franske og tyske udenrigsministerier ved at afslutte et års fælles brainstorming om Den Fleksible Union. I projektets afsluttende fase blev der holdt to møder, hvor eksperter fra resten af EU, herunder Tænketanken EUROPA, var inviteret til at give bud på, hvordan tankerne ville blive modtaget. Mødet, der dækkede "Baltikum, Centraleuropa og Norden" blev afholdt i Vilnius, og det var næppe et tilfælde, at det ikke var i København. For selv om planerne – der inkluderer en fælles arbejdsløshedsforsikring og investeringsbudget i eurozonen, og udviklingen af en fælles udrykningskapacitet og fælles indkøbsprocesser på forsvarsområdet – ikke ligefrem blev modtaget med baltisk entusiasme, kunne balterne forholde sig til substansen, modsat Danmark, der på forhånd er meldt ude.

Uhåndgribelige konsekvenser

Men selv hvis der kommer konkret politik ud af de nye fransk-tyske ideer, bliver det næppe en stor kæp i hjulet for danskernes positive oplevelse af EU-forbeholdene.

Realistisk set vil ingen kunne mærke en forskel i dagligdagen over, at Danmark ikke lige deltager i udrykningskapaciteten. De første mange år med Den Fleksible Union vil konsekvenserne stadig være forbeholdt vores embedsmænd og få andre, og forblive uhåndgribelige for de fleste.

Men vi bør også se 20 år frem og forholde os til den fremtid, vi ønsker for vores kontinent. I et lækket strategipapir fra det tyske forsvarsministerium er et af de scenarier for år 2040, som Tyskland forholder sig til allerede i dag, et EU, som er i opløsning. Det scenario tegner ikke kønt, og det er da også værd at bemærke, at der selv i de hårdeste Brexit-kredse ses en stor britisk interesse i, at resten af EU forbliver stærkt og stabilt.

Folketinget bør udnytte fraværet af udsigten til en ny folkeafstemning, der alligevel altid ender i polemik om ja eller nej til EU, til at løfte debatten om Danmark i fremtidens Europa. Den Fleksible Union har fået sit indtog, og her er der masser af manøvrerum for såvel skeptikere som integrationstilhængere.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.