Notat

EP-valget varer to uger i danske aviser

EU i danske medier

Resume Når danskerne d. 26. maj 2019 skal stemme om, hvem der skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet, skal de ikke forvente, at den egentlige valgkamp kommer til at vare mere end to uger. I hvert fald ikke, når det kommer til de danske mediers interesse for valget. Det viser en analyser af trykte danske mediers dækning fra de seneste fire Europa-Parlamentsvalg.
 
Ser man på tværs af de fire EP-valg, udgør EU-stoffet i aviserne omkring 7,5 pct. af dækningen indtil to uger før valget svarende til 400-500 artikler om ugen. I løbet af de sidste uger op til valget sker der omtrent en fordobling af EU-stoffets andel af nyhedsstrømmen. Efter valget falder andelen hurtigt igen.
 
 Der synes i nogen grad at være en sammenhæng mellem valgdeltagelsen, og hvor intens mediernes dækning af Europa-Parlamentsvalget er. Valget i 2009 adskiller sig dog. Her var valgdeltagelsen høj sammenlignet med de øvrige år, men valget fyldte relativt lidt i medierne. Dette kan hænge sammen med, at tronfølgeloven var til afstemning sammen med valget til Europa-Parlamentet.
 
Generelt er der en sammenhæng med partiernes størrelse og hvor meget, de nævnes i medierne op til valgene. De EU-skeptiske partier Dansk Folkeparti og Enhedslisten opnåede begge en rekordhøj andel af omtalen i 2014, hvor Dansk Folkeparti som bekendt også opnåede den højeste vælgertilslutning.

Hovedkonklusioner
  • Valgkampen op til et valg til Europa-Parlamentet varer omkring to uger, hvis man kigger på en række trykte, danske mediers interesse. Og interessen for EU-stoffet falder hurtigt tilbage til normalen efter valget. Det viser en analyse af avisernes omtale af EU i forbindelse med de seneste fire EP-valg.
  • Med undtagelse af valget i 2009, hvor der også blev stemt om tronfølgeloven, ser der ud til at være en sammenhæng mellem valgdeltagelsen og hvor meget EU-stoffet fylder i aviserne.
  • Den korte periode med intensiveret omtale af EU-relaterede emner betyder, at valg til Europa-Parlamentet ikke kan ses som udsving i den samlede årlige omtale af EU (eller EF).
  • Mediedækningen af EU var højest i 1992 – året for afstemningen om Maastricht-traktaten. Efter 1992 var tendensen faldende frem til 2010 for den relative andel af artiklerne i landsdækkende medier, der omhandlede EU.
  • Socialdemokratiet og Venstre er blevet eksponeret mest i løbet af de seneste fire EP-valgkampe. SF har også haft en konsekvent høj eksponering.
  • De Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten har alle oplevet en stigning i deres relative omtale i løbet af de seneste valgkampe til Europaparlamentet.
  • Efter 2010 har den samlede omtale igen været stigende, og i særlig grad været intensiveret i årene 2014 til 2016. Dette skyldes sandsynligvis en reaktion på den økonomiske krise, migrationskrisen og afstemningen om Brexit.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.