Notat

En uattraktiv norsk model

Den norske EØS-model er ikke attraktiv for Danmark

Resume Den britiske afstemning om fortsat EU-medlemskab har fået bl.a. Dansk Folkeparti til at tale for en lignende afstemning i Danmark. Både i Danmark og i Storbritannien er ”den norske model” blevet fremhævet af EU-modstandere som et muligt alternativ til fuldgyldigt EU-medlemskab.
Den norske model er karakteriseret ved at give adgang til EU’s indre marked, hvilket er helt afgørende for Danmark, og hvilket Dansk Folkeparti ønsker. Fortalere for denne model fremhæver desuden, at det vil give Danmark større suverænitet, da vi kan sige nej tak til ny EU-lovgivning.

Men en nærmere analyse af den norske model viser, at en lignende aftale mellem Danmark og EU meget vel kan begrænse vores medlemsfordele, fratage os indflydelse og alene på et rent formelt niveau give os mere dansk suverænitet. For at få adgang til det indre marked, må vi nemlig respektere arbejdskraftens frie bevægelighed og EU-Domstolen, herunder fælles regler om sociale ydelser til borgere fra andre EU-lande. Den norske model løser således ikke de problemer, som bl.a. Dansk Folkeparti ser ved EU-samarbejdet.

Til gengæld risikerer Danmark at overtage det, man undertiden har kaldt ”fax-demokratiet”. Begrebet dækker over, at nordmændene har implementeret mere end 10.000 EU-regler, som de reelt ikke har haft indflydelse på. Og selv om Norge juridisk set har ret til at frasige sig ny EU-lovgivning, er det i praksis aldrig sket.

Den norske model er med andre ord alt andet end attraktiv for Danmark, der som fuldgyldigt medlem har indflydelse beslutningerne i EU, og fortalerne for et EU-exit i Storbritannien og Danmark mangler stadig at pege på et troværdigt alternativ.

Hovedkonklusioner
  • ”Den norske model” bliver ofte anført som et alternativ til det danske EU-medlemskab. Det skete forbindelse med folkeafstemningen om retsforbeholdet, og er nu igen aktuelt ift. en dansk afstemning om hele EU-medlemskabet med inspiration fra Storbritannien.
  • Den norske model giver adgang til det indre marked, men kræver til gengæld, at landet accepterer reglerne for fri bevægelighed og EU-Domstolens afgørelser.
  • Reelt vil den norske model ikke ændre grundlæggende på Danmarks muligheder for selv at bestemme på de områder, som EU-skeptikerne især er kritiske overfor. Det gælder f.eks. ift. at begrænse sociale ydelser og udenlandsk arbejdskrafts samt ift. Schengen, Dublin og familiesammenføringsreglerne efter EU-retten.
  • Til gængæld vil en norsk model afskære Danmark for indflydelse på EU’s beslutningsprocesser. I stedet vil vi mere eller mindre automatisk skulle implementere ny EU-lovgivning, når den er vedtaget af de øvrige lande.
  • Fortalere for den norske model fremhæver, at det giver Danmark mulighed for at sige nej til ny EU-lovgivning. I de 21 år, som Norge har haft en aftale med EU, har de imidlertid aldrig formelt set brugt deres ”reservationsret” og sagt nej til lovgivning, selvom det har været tæt på en enkelt gang med det tredje postdirektiv. Det vurderes, at konsekvenserne ved at sige nej vil være betydelige.
  • Danmark vil værre dårligere stillet ift. Europol med en norsk aftale, da den ikke giver direkte adgang til at søge i EIS-databasen.
  • Formelt set har Norge i modsætning til Danmark bevaret suveræniteten, men reelt har de blot fotokopieret EU’s lovgivning ind i norsk ret. I gennemsnit er der blevet kopieret én lov om dagen siden 1994.
  • Norge må desuden også følge EU-Domstolens meget omfattende case-law, der fastsætter tolkningen af de regler, som Norge er bundet af. Da der er tale om hele det indre marked, er det et meget omfattende område.
  • Den norske model virker derfor mest af alt som en narresut, der umiddelbart kan tilfredsstille en principiel EU-modstand, men som i virkeligheden giver Danmark mindre indflydelse.
  • Det er således svært at pege på en realistisk model for dansk tilknytning til EU, der er bedre end det vi har i dag.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.