Analyse

Det bløde Brexit synes umuligt

Resume Det Europæiske Råds formand, Donald Tusk, ramte plet, da han sidste år forudsagde, at "det eneste reelle alternativ til et hårdt Brexit er intet Brexit." Det er stadig tilfældet.

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten 7. august 2018.

I juni fremlagde Theresa May forslag, der skulle løse cirklens kvadratur og lede til en blød skilsmisse. Nu en måned senere må man konstatere, at nok var oplægget blødt, idet det bevarer mange af de britiske fordele af medlemskabet, herunder fravær af grænsekontrol og deltagelse i udvalgte dele af samarbejdet.

Den hårde realitet er imidlertid, at forslaget ikke vil virke i praksis. Alle toldeksperter (også de britiske) afviser, at kernen i det nye oplæg – et såkaldt toldpartnerskab – kan fungere, i hvert fald inden for en overskuelig fremtid.

Storbritannien har også fortsat svært ved at erkende, at med fordele følger forpligtelser som fri bevægelse af arbejdskraft, domstolskontrol eller bidrag til EU’s budget. Dødsstødet til den nye plan kom imidlertid fra hjemmefronten, idet Mays manøvremuligheder inden for planen straks blev undermineret af et flertal i Underhuset.

Den barske sandhed er, at det formodentligt er umuligt – teknisk og politisk – at konstruere et blødt Brexit. Boris Johnson og David Davis, der forlod regeringen i protest, har ret i, at fortsat britisk medlemskab af dele af det indre marked forudsætter, at EU-lovgivning følges slavisk.

Det kan være et problem i Norge under EØS-samarbejdet. For Storbritannien, som kræver deltagelse i det indre marked og desuden – modsat Norge – fravær af grænsekontrol, bliver frihedsgraden endnu mindre. Det er ikke politisk holdbart for Storbritannien med sin størrelse og historie.

EU har været forsigtig med kritik. Men holdningen er klar: Hvis det er, hvad briterne kan tilbyde, øges risikoen markant for et forhandlingssammenbrud.

Britiske aviser fyldes lige nu med artikler om behov for nødlagre af fødevarer og medicin, indgriben af militæret for at hindre kaos og andre skrækscenarier. Britiske ministre rejser Europa rundt med budskabet om, at det er manglende EU-fleksibilitet, der leder til katastrofen. Den britiske Brexit-minister truer endog med at tilbageholde de 40 milliarder pund, som EU har til gode hos briterne.

No deal er gift for fremtidens relation

Men den virkelige katastrofe i dette klippekantscenario er ikke de umiddelbare forsyningsvanskeligheder (som der nok kunne findes en løsning på), men forgiftningen af atmosfæren omkring samarbejdet i fremtiden. Løber briterne fra regningen, blokerer det for alt.

Heldigvis holder EU’s forhandlere med Michel Barnier i spidsen hovedet koldt. Man analyserer de britiske forslag for at finde elementer, der kan bruges i en aftale.

Samtidig fastholder EU det tilbud, som blev lagt på bordet ved årets begyndelse, nemlig den mest ambitiøse frihandelsaftale, som EU har afsluttet med noget land, omfattende frihandel for alle varer og tjenesteydelser – forudsat at produkterne opfylder EU-normer og -standarder – deltagelse i en række EU-programmer (f.eks. forskning) samt et tæt sikkerhedspolitisk samarbejde.

Grænsekontrol i Den Engelske Kanal fastholdes med heraf følgende problemer for britisk fremstillingsindustri (bl.a. biler, medicin og flydele). Men at tage kontrol over egne grænser, som briterne kræver, vender begge veje.

EU’s tilbud er betinget af fravær af grænsekontrol mellem Irland og Nordirland, og at Nordirland derfor forbliver i EU’s indre marked og i toldunionen. Dette er ikke ensbetydende med en hård grænse mellem Nordirland og Storbritannien. Allerede i dag er der kontrol med fødevarer, der krydser Det Irske Hav.

EU er parat til at lægge andre kontrolfunktioner hos producenter og forhandlere og ikke ved grænsen. Denne løsning mindsker selvfølgelig britisk suverænitet, men langt mindre end alternativerne. Hvad vigtigere er – det er formodentlig den eneste model, der har en chance for at flyve.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.