Analyse

Der gambles med vores sikkerhed

Resume Det er skadeligt for danskernes sikkerhed, hvis politiet ikke kan være fuldgyldigt medlem af Europol og af Schengen-samarbejdet.

Dette er en version af en analyse bragt i Jyllands-Posten 5. oktober 2016.

Der er overhængende risiko for, at Danmark  falder ud af det europæiske politisamarbejde, Europol, når den nye forordning træder i kraft i maj 2017.

Sidste år stemte et flertal af danskerne imod at benytte tilvalgsordningen for at komme ind i Europol. Men intet tyder på – efter Kommissionens seneste udmeldinger - at Danmark får den parallelaftale, som regeringen arbejder for.

Hvis ikke politikerne ændrer kurs, indgår et national kompromis og udskriver en ny folkeafstemning om et begrænset tilvalg af Europol, må dansk politi aflevere nøglerne til Europols hovedkontor i Haag.

Det svækker politiets muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, terrorisme, cyberkriminalitet og menneskesmugling. Politiet vil miste direkte adgang til Europols databaser og analyseværktøjer, hvor informationer om kriminelles færden over landegrænserne kobles sammen, så man hurtigere kan anholde de mistænkte. Mistes den, skader det danskernes sikkerhed.

Europol styrkes

Europol har en nøglerolle i kampen mod kriminaliteten. I 2016 har Europol oprettet et anti-terror-center, som koordinerer indsatsen imod terroristerne. Selv om der stadig er ensomme ulve, der slipper under radaren, bliver flere og flere terrormistænkte anholdt, flere terrorceller trevles op, og flere får fængselsdomme, viser Europols tal. Europol har også oprettet fælles centre mod cyberkriminalitet og mod illegal menneskesmugling.

Det er dansk sikkerheds interesse at være med i Europol, som arbejder tættere sammen med Frontex, og EU’s nye kyst- og grænseværn til beskyttelse af de ydre grænser mod illegal migration. Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, lægger op til yderligere styrkelse af Europol. Samtidig vil Kommissionen etablere et europæisk visumsystem, der som USA´s ESTA-system kontrollerer ydre grænsegængere. Politiets og toldernes direkte adgang til fælles databaser sikrer mere effektiv og intelligent grænsekontrol.

Danmark er stadig med i EU’s Schengen-grænsesamarbejde, som vi i sin tilsluttede os mellemstatsligt for at bevare den nordiske pasunion. Og Schengen gør også en forskel.

Adgang til data er afgørende

Politiets nye nummerpladescannere, der er opstillet ved grænsen og andre trafikknudepunkter, kan trække direkte på Schengens databaser med data om eftersøgte biler og om udenlandske kriminelle. Uden fortsat Schengen-medlemsskab er disse nummerpladescannere ikke noget værd ift. kriminelle fra udlandet. I 2015 søgte politifolk i hele EU tre milliarder gange i Schengens database, og 156.000 gange blev myndighederne advaret ved grænserne om mistænkte. Det bidrager til afsløringen af illegale grænsegængere og kriminelle.

Den grænseoverskridende kriminalitet er stigende, mens den hjemmegroede stagnerer. Derfor er det vigtigt for politiet at kunne søge i EU’s databaser for at få informationer om stjålne biler, stjålne våben, fingeraftryk, DNA-profiler på kriminelle, mistænkte terrorister, menneskesmuglere og tyvebander. Eller få fuld adgang til Eurodacs database over asylansøgeres fingeraftryk, Schengens VIS-database for visumansøgere og det nye PNR-register for flypassagerer. Og være med i Europols fælles efterforskningshold imod de kriminelle og kunne bruge EU’s efterforskningskendelse, så politiet får myndighed til at undersøge disse sager til bunds.

Det er skadeligt for danskernes sikkerhed, hvis politiet ikke forbliver fuldgyldigt medlem af Europol og af Schengen. Det er to sider af samme sag.

Danskerne har krav på ny afstemning

Før folkeafstemningen den 3. december lovede nej-partierne, at de uanset hvad ville garantere fuldt medlemsskab af Europol med direkte søgeadgang til Europols databaser. Hvis ikke parallelaftalen, så plan-B med begrænset tilvalg af Europol, inklusiv Schengen. Det løfte blev nedskrevet og givet af DF’s formand Kristian Thulesen Dahl på TV2. Og det stemte danskerne ud fra.

I sidste uge løb DF’s formand fra sit løfte, og partiet kræver oveni en folkeafstemning om Schengen.

Danskerne har krav på en ny folkeafstemning. Men ikke om Schengen, som Danmark er bundet til, med eller uden tilvalgsordning. Med eller uden parallelaftale.

Alle andre partier bør tage ansvar, indgå et national kompromis og udskrive folkeafstemning om et fuldgyldigt Europol-medlemsskab. Sådan som vælgerne blev lovet af både ja- og nej-partierne sidste år.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.