Kommentar

Der findes ikke et gratis pandemi-beredskab

En kortere version af dette indlæg blev bragt i Berlingske Tidende d. 21. april. 
Af Maja Kluger Dionigi, ph.d., seniorforsker, Tænketanken Europa og Peder Søgaard-Pedersen, chef for DI Life Science.

”Vi sigtede ikke efter stjernerne…vi svigtede ved ikke at være ambitiøse og vanvittige nok”.  Sådan sagde en selvkritisk fransk præsident Emmanuel Macron for nylig, da han gjorde status over EU’s vaccineindsats.

I modsætning til amerikanerne har EU postet for få penge i vaccineudvikling. Macrons melding fremhæver endnu engang behovet for et styrket EU pandemiberedskab. For hvad er læren af EU’s problemer med at sikre sig tilstrækkelige vacciner, og hvad bør EU gøre for at undgå en lignende misere fremadrettet?

Hvad er BARDA?

Et godt sted at starte er at lære fra de bedste; i det her tilfælde USA. Hvad er hemmeligheden bag den amerikanske vaccineudrulning? Det korte svar er BARDA. BARDA er USA’s agentur for biomedicinsk avanceret forskning og udvikling og en af hovedforklaringerne på, at USA er forgangsland i vaccineudvikling og -udrulning.

Siden BARDA blev etableret i 2006 som et agentur under det amerikanske sundhedsministerium, har det årligt fået bevilliget $1,6 mia. og tilført yderligere midler tidligt i coronakrisen.

Allerede i maj 2020 etablerede den amerikanske regering det offentlige-private partnerskab, Operation Warp Speed (OWS) for at fremskynde udvikling, produktion og distribution af Covid-19-vacciner.

Den amerikanske kongres bevilligede i første omgang $10 mia. til OWS (i oktober 2020 steg det til $18 mia.), hvoraf størstedelen gik BARDA og resten til forskning. Til sammenligning lancerede EU et nødhjælpsinstrument i juni 2020 på €2,7 mia. for at understøtte EU’s køb af vacciner på vegne af medlemslandene.

USA har længe investereret massivt i vaccineforskning og -udvikling og ladet det gå hånd i hånd med vaccineindkøb. Her ligger nøglen til USA’s succes i det globale vaccinekapløb. BARDA har nemlig sikret sig forhåndsindkøbsaftaler med de virksomheder, de har støttet.

Samtidig erkendte den amerikanske administration tidligt, at vaccineudvikling er forbundet med høj risiko, og at det er dyrt at fremskynde kliniske forsøg i vaccineudvikling. BARDA har desuden gjort det muligt for medicinalindustrien at forhandle med én myndighed, hvorimod Kommissionen først skulle sikre sig et mandat fra EU’s 27 lande.

Et europæisk BARDA?

I Kommissionen er der ingen tvivl. Svaret på coronakrisen er at oprette et europæisk BARDA. Allerede i september 2020 før manglen på vaccinerne for alvor begyndte at vise sig, annoncerede formand Ursula von der Leyen i sin årlige tale om Unionens tilstand, at hun ønsker en ny EU-myndighed for biomedicinsk beredskab efter amerikansk forbillede.

Ligesom BARDA lægger Kommissionen op til, at Europas pendant skal have ansvaret for at opbygge medicinske beredskabslagre og sikre støtte til udvikling, produktion og indkøb af medicinske modforanstaltninger (f.eks. vacciner) samt skabe vellykkede offentlige-private partnerskaber. Alt sammen skal det styrke EU’s beredskab i fremtidige grænseoverskridende trusler og nødsituationer.

Selvom Kommissionen først fremsætter et forslag om et europæisk BARDA (nu døbt HERA, Health Emergency Preparedness & Responsive Authority) i slutningen af 2021, er det forberedende arbejde godt i gang. Præcist hvad, hvordan og med hvilke penge HERA skal operere, er stadig uvist.

En ting er dog sikkert, hvis EU vil efterligne den amerikanske model, koster det klejner. Problemet er, at EU’s budget for de næste syv år ligger fast og ikke tager højde for finansiering af HERA. Det vil være kontroversielt at tage penge fra eksisterende programmer, og medlemslandene vil næppe gå med til at spytte flere penge i EU-kassen. EU kan være nødsaget til at nedskalere sine ambitioner og give HERA et mere begrænset mandat, der reflekterer de finansielle midler, det får rådighed.

En mulighed er at give HERA en forhåndsgodkendt kreditbevilling til øjeblikkelig disposition – finansieret af medlemslandene – der er øremærket hasteudvikling og -produktion af vacciner i tilfælde af fremtidige pandemier. Aktiveringen af en sådan mekanisme kan f.eks. være betinget af, at WHO erklærer en global nødssituation – ligesom de gjorde i januar 2020 med Covid-19-pandemien. For der er uden tvivl behov for et markant styrket pandemiberedskab – men uden penge kan EU kigge i vejviseren efter et europæisk BARDA.  

Men hvad vil medlemsstaterne – og hvad vil Danmark? Det bliver et af de mest interessante spørgsmål i Bruxelles i den kommende tid. Derfor holder Tænketanken EUROPA og DI Life Science et online event d. 21. april, hvor vi sætter fokus på problemstillingen.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.