Debat

Den danske model har det godt i EU's indre marked

Resume Tag det roligt, når fanden males på væggen i debatten om fri bevægelighed. Indtil nu har den danske velfærdsmodel vist sig robust i EU's indre marked.

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten 15. maj 2019.

Har vi i Danmark lært af brexit og Storbritanniens kaotiske exit fra EU? Det har vælgerne. Danskernes opslutning til EU har slået historisk rekord, og ifølge Eurobarometer vil 77 pct. af danskere stemme ja til medlemskabet af EU.

Op til Europa-Parlamentsvalget den 26. maj har mange kandidater fået mod til at tale positivt om fordelene i EU. Det er kun glædeligt.

Det indre marked og den fri bevægelighed giver Danmark en årlig velstandsgevinst svarende til 164 mia. kr. på bruttonationalproduktet. Det gør vores land rigere og giver mere plads til velfærd.

Læs mere i Tænketanken EUROPAs nyligt offentliggjorte rapport om EU's betydning for dansk velfærd.

I 2018 betalte de ca. 242.000 EU/ EØS-borgere i Danmark 6,4 mia. kr. mere i skatter og afgifter, end de fik i velfærdsydelser, og siden 2002 har de betalt over 45 mia. kr mere i skatter, end de har fået i velfærd. De er klar overskudsforretning.

Ikke desto mindre er der i valgkampen fremlagt flere forslag, der strider mod fundamentale regler i EU's indre marked, og som minder om, hvad britiske politikere krævede i 2013-2016 inden den famøse brexit-folkeafstemning.

EU anklages for at underminere, true og svække den danske model. Man hævder, at den fri bevægelighed fører til massiv social dumping og skader velfærden i Danmark.

Dansk Folkeparti kræver et "velfærdsværn" og ønsker at "suspendere" arbejdskraftens fri bevægelighed. Gør man det, kan Danmark ikke være med i det indre marked. Så hvorfor fortæller partiet ikke vælgerne ærligt og åbent, at Danmark skal bryde med det indre marked?

Læren af brexit er, at selv store medlemslande ikke får lov til at plukke de gode kirsebær ud af den samlede indre markedspakke.

DF kræver, at danske politikere selv skal bestemme, hvornår arbejdstagere fra EU-landene får velfærdsydelser i Danmark. Her forleden blev SU-modtagere fra EU-landene sat på skydeskiven, selv om de kun får 2,4 pct. af de samlede SU-udbetalinger. Og den storpolitiserede sag om den berømte børnecheck udgør kun 0,03 pct. af de samlede sociale udgifter i Danmark.

Intet er åbenbart for småt.

I 2014-valgkampen gik ledende danske politikere i kødet på jordbærplukkere og græshoppeplager, men i dag ved vi, at de lidt over 132.000 vandrende lønmodtagere fra EU/ EØS-landene er en kæmpe overskudsforretning for Danmark.

DF er ikke alene om at hakke på dem, der kommer udefra og bidrager.

Flere partier har ført en hård kampagne mod social dumping, som om det er et massivt problem på det danske arbejdsmarked.

Vælgerne må snart få fornemmelsen, at arbejdskraftens fri bevægelighed i EU er problemet.

Det er den ikke. For fri bevægelighed er en del af den samlede indre markedspakke, der har været en kæmpe gevinst for Danmark.

Selvfølgelig skal social dumping bekæmpes. Der skal være ordentlige og fair arbejdsvilkår her i landet. På størsteparten af det danske arbejdsmarked er der godt styr på det, for flertallet er underlagt overenskomster og er organiserede. I enkelte brancher som transport, byggeri og landbrug har der været enkeltsager med social dumping.

De, der snyder, bør stoppes. Det danske arbejdstilsyn kan med flere virksomhedsbesøg, RUT-register og bøder få bugt med meget. Gerne med flere ressourcer.

I EU-valgkampen fremprovokeres folkelig frygt for, at "nogen udefra" presser lønningerne. Når lønmodtagerne hører kampagnerne imod social dumping, føler de sig måske bekræftet? Men kigges isoleret på reallønningerne for lønmodtagere i transporterhvervet og byggebranchen, er de steget siden 2005.

Helt slemt kan det ikke være. Få kedelige dumpingsager er nok snarere undtagelser end normen.

EU-reglerne forhindrer ikke Danmark i at håndhæve reglerne.

Tværtimod. Og EU-domstolen har været lydhør og strammet op, så medlemslande med EU-retten i hånden kan forhindre socialt snyd på tværs af grænserne.

EU har gjort også meget for at komme social dumping til livs og fastslået, at lønmodtagere skal have samme løn for samme arbejde samme sted. I EU er der vedtaget et håndhævelsesdirektiv med flere instrumenter til at forfølge virksomheder, der overtræder reglerne - inklusiv med kædeansvar.

EU opretter en fælles arbejdsmarkedsmyndighed, ELA, der skal hjælpe medlemslandene til at håndhæve reglerne. Det er positivt. Man kan sikkert komme videre med datadeling og id-kort på tværs af grænserne.

Indtil nu har den danske velfærdsmodel været meget robust.

Vi bør sove roligt om natten, selv om fanden males på væggen i debatten om fri bevægelighed. Det store flertal i EU deler vores ønske om, at bevægeligheden skal være fair. I EU er der heldigvis fælles rettigheder for vandrende arbejdstagere, der arbejder og betaler skat i medlemslandene.

Husk, at de også beskytter de mere end 140.000 danskere, der bor og arbejder i de andre EU/ EØSlande.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.