Kommentar

De overskydende danske vacciner må ikke strande i seruminstituttets fryser

Covid-19, vacciner, Astrazeneca, Johnson & Johnson

Dette indlæg blev bragt i Altinget d. 19. maj 2021.
 
USA er tilbage! Det var hovedkonklusionen på udenrigsminister Antony Blinkens besøg i København. Med Biden ved roret er USA igen villig til at påtage sig globalt lederskab, lige fra klima over skat til global sundhed. Blinkens fly var dårligt lettet, før en vigtig nyhed tikkede ind: USA har besluttet at donere yderligere 20 mio. covid-19-vaccinedoser til verdens trængende. 

Timingen af Bidens melding er næppe tilfældig. Fredag den 21. maj holdes det første sundhedstopmøde i G20-regi, siden corona-krisen ramte. Op til topmødet har bl.a. verdenssundhedsorganisationen, WHO, appelleret til verdens ledere: Slip de overskydende vacciner fri.

Faktisk viser beregninger fra UNICEF, at G7- og EU-landene har hamstret så mange vacciner, at de vil kunne donere 153 mio. doser over sommeren, uden at det forrykker deres egen vaccinekalender. Vaccinerne vil kunne redde liv i lande som Indien, Brasilien og Nepal, der p.t. kæmper med et voldsomt højt smittetryk. Alene Indien skal bruge 5-6 mio. doser om dagen.

Biden, WHO og UNICEF er ikke alene om at opfordre til handling før topmødet i Rom. For få uger siden gik Mette Frederiksen sammen med Frankrig, Sverige, Belgien og Spanien og appellerede til EU-kollegerne om, at tiden nu er kommet til at donere overskydende vacciner. »Ingen vil være sikre, indtil alle er sikre. Hvis vaccinationer kun finder sted i den udviklede del af verden, vil vores sejr over covid-19 kun være kortvarig,« lød det fra de fem regeringsledere.

Kort sagt: Smitten vil gøre comeback på vores breddegrader pga. mutationer. Med en slet skjult hentydning til Kinas og Ruslands vaccinediplomati slog de fem også fast, at »hvis ikke EU træder frem, vil andre udfylde tomrummet og bruge vaccinerne som et geopolitisk værktøj«.

Før og efter brevet har de øvrige lande fulgt op med handling. Premierminister Pedro Sanchez har signaleret, at Spanien vil donere 7,5 mio. doser til bl.a. Latinamerika, mens Frankrigs Macron og Sveriges Löfven har fundet henholdsvis 500.000 og 1 mio. overskydende vacciner. Ifølge Belgiens udviklingsminister vil landet i juli levere 100.000 doser. Med undtagelse af udlån af 55.000 Astrazeneca-vacciner til naboerne i Slesvig-Holsten har Danmark imidlertid endnu ikke meldt sig som vaccinedonor.

Det skorter ellers ikke på henvendelser til Danmark. De mange henvendelser til lige netop København hænger givetvis også sammen med, at meldingen om, at Danmark har trukket både Astrazeneca og Johnson & Johnson ud af det nationale vaccineprogram, er gået verden rundt. Bl.a. Maldiverne og Bhutan har anmodet om at modtage nogle af de mange vacciner, der p.t. ligger i fryserne i seruminstituttet, og som snart rammer udløbsdatoen.

Naturligvis vil regeringen have i tankerne, at danskere, der ønsker at benytte sig af den såkaldte frivillighedsordning, kan få en vaccine. Lige så klart burde det imidlertid være, at regeringen har en forpligtelse til at sikre, at vaccinerne ikke går til spilde i de danske frysere.

Dertil kommer, at den danske underskift på det fælles brev kun vil kunne lægge pres på de øvrige EU-lande, hvis også Danmark selv lever op til det.
Set i det lys vil det allerbedste være, hvis Danmark inden EU-topmødet, der starter anden pinsedag, vil kunne sende den glædelige besked til en stribe lande – vaccinerne er på vej fra fryseren til lufthavnen! Og mon ikke nyheden også vil blive taget vel imod i USA? Der er trods alt ikke meget ved at lede, hvis kun få følger.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.