Tema

De danske forbehold

Resume I de kommende år vil EU intensivere samarbejdet på de områder, hvor Danmark har forbehold. Det er ikke i dansk interesse at stå udenfor.

I mere end 25 år har de fire danske forbehold afholdt Danmark fra at deltage i det fælles samarbejde om forsvar, euroen og dele at EU’s retspolitik. Men i kølvandet på bl.a. finanskrisen og senere flygtningekrisen vil EU i de kommende år intensivere samarbejdet på netop de områder, hvor Danmark har valgt at stå udenfor.

Forbeholdene blokerer i stigende grad for at varetage danske interesser i EU, og de har konsekvenser, som ikke var tilsigtede – f.eks. at danske betjente ikke har direkte adgang til at søge i Europols databaser, eller at Danmark ikke kan deltage i EU's fredsbevarende og forsvarsarbejde.

Tænketanken EUROPA udgav i anledning af forbeholdenes 25 års jubilæum en rapport om forbeholdslandet Danmark.

Vi analyserer løbende konsekvenserne af de danske undtagelser og vurderer forbeholdenes betydning for Danmark.

Notater og analyser om de danske forbeholds betydning:

Retsforbehold kan blokere konfiskation af milliarder – 10-15 gange om året bruger bagmandspolitiet EU’s regler om indefrysning og konfiskation af midler. Desværre vil det danske retsforbehold i nær fremtid blokere denne brug. (Notat, 5.1.2018)

Styrket EU-forsvar kan koste investeringer i Danmark – Skal Danmark undgå forsvarspolitisk isolation i EU, kræver det et opgør med forsvarsforbeholdet. Det har aldrig været meningen at begrænse dansk industris mulighed for udvikling eller Danmarks engagement i internationale operationer. (Notat, 12.12.2017)

Tusindvis af danske betjente havner på Europols B-hold – En redegørelse fra Rigspolitiet til Folketinget viser, at tusindvis af danske politibetjente går glip af mobil søgeadgang til Europol – en direkte konsekvens af retsforbeholdet. (Debat, 20.10.2017)

Forsvarsforbeholdet aktiveret 141 gange siden 1993 – En optællingen viser, at forsvarsforbeholdet i stigende grad er blevet aktiveret de seneste år. Den udvikling vil sandsynligvis fortsætte. (Notat, 24.8.2017)

Opgiv strudsepolitik om forsvarsforbeholdet – Siden år 2000 har der været et solidt flertal for at fjerne forsvarsforbeholdet. (Debat på Altinget.dk 24.8.2017)

Forsvarsforbeholdet er ikke til gavn for Danmark – Konsekvenserne af forbeholdet vil stige i omfang, jo mere forsvarssamarbejdet mellem EU-landene udvikles. (Debat i JP, 14.6.2017)

Dansk EU-paradoks bygger på en misforståelse – Dansk europapolitik står over for et paradoks: Vi er på den ene side blandt dem, der bakker mest op om EU. På den anden side risikerer Danmark efter Brexit at stå tilbage som EU's yderste land. (Kronik i JP, 21.4.2017)

Lyt til danskerne, fjern forsvarsforbeholdet – Hvis politikerne turde lytte til befolkningen, ville de afskaffe forsvarsforbeholdet. (Debat i JP, 19.4.2017)

Hvidbog legitimerer et EU i flere hastigheder – Debatten om Jean-Claude Junckers hvidbog viser, at rækkevidden af de danske forbehold vil blive udviddet. (Kronik i Politiken, 7.3.2017)

Aftale om Europol vil ikke fremtidssikre Danmark – Allerede i dag er Danmark afskåret fra flere dele af Europol-samarbejdet, og på sigt vil gabet mellem Danmark og de andre EU-lande kun blive større. (Notat, 26.11.2016)

Forsvarsforbeholdet bør også til afstemning – Forsvarsforbeholdet er ikke i vores interesse og forhindrer dansk deltagelse i EU-operationer med humanitært formål og med FN-mandat. (Notat, 19.1.2015)

Danmarks retsforbehold i EU har overlevet sig selv – Regeringen bør udskrive en folkeafstemning om retsforbeholdet allerede i efteråret 2014. (Notat, 13.6.2014)

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.