Analyse

De besværlige briter spiller stadig en rolle i Bruxelles

Briterne spiller stadigvæk en rolle i EU's diplomati

Resume I en artikel i Journal of Common Market Studies har jeg netop fremlagt et nyt studie af betydningen af Storbritanniens EU-kritiske linje for britiske diplomater i Bruxelles. I dette indlæg sammenfatter jeg de vigtigste konklusioner. Studiet viser bl.a., at de britiske diplomater nok opfattes som upassende og besværlige, men at en egentlig marginalisering (endnu) ikke finder sted.

Artiklen "Heavy Fog in the Channel. Continent Cut Off’? British Diplomatic Relations in Brussels after 2010" er offentliggjort i Journal of Common Market Studies og kan købes her.

”Heavy Fog in the Channel. Continent Cut Off” var en overskrift i den britiske The Times den 22. oktober 1957. Den skildrerede en tilsyneladende midlertidig vejrsituation i Den Engelske Kanal, hvorved en tyk tåge havde afbrudt al sø- og lufttransport over kanalen.

Briterne så vejrsituationen som uheldig – ikke for dem selv, men for resten af Europa, der midlertidigt var afskåret fra Storbritannien. Overskriften er blevet brugt mange gange til at skildre Storbritanniens kritiske holdning til EU. Mens britiske vælgere, partier og medier altid er blevet opfattet som værende mere euroskeptiske end resten af Europa, har tågen over kanalen taget til siden de konservative indtog regeringsposten i maj 2010.

Dette har vist sig på flere måder, mest markant med forpligtelsen til afholde en folkeafstemning om nye EU-beføjelser (den såkaldte European Union Act), premierminister David Camerons forsøg på at blokere Jean-Claude Juncker fra at blive formand for Europa-Kommissionen og diskussion om, hvorvidt Storbritannien skal blive i eller forlade EU.

De konservatives euroskepsis har været særlig mærkbar på det økonomiske og finansielle område. Her har Storbritannien ikke ønsket at deltage i en række af EU’s økonomiske kriseforanstaltninger. Det gælder bl.a. Camerons veto af finanspagten, ønsket om ikke at give flere midler til Den Internationale Valutafond til redningspakker til eurolande og uvilligheden til at revidere forordningen vedrørende betalingsbalancefaciliteten.

Storbritanniens kritiske holdning til ovennævnte tiltag udfordrer Ministerrådets uskrevne samarbejdsregler, der ellers tilskriver konsensus, kompromissøgende adfærd, udvisning af tillid til hinanden og forståelse for hinandens holdninger og selvbeherskelse. Det rejser følgende spørgsmål: Hvad sker der, når et medlemsland udfordrer Rådets uskrevne regler og normer? Marginaliseres deres diplomater fra uformelle møder, eller gør andre lande en ekstra indsats for få dem med om bord?

Besværlig og upassende – men ikke marginaliseret

I en nyligt publiceret artikel i Journal of Common Market Studies har jeg undersøgt, hvilken indvirkning den britiske regerings kritiske holdning til økonomiske og finansielle anliggender har haft på britiske diplomater relationer til andre diplomater i Bruxelles. Baseret på 33 interviews med diplomater på det finansielle og økonomiske område (såsom Ministerråd, Anticiere og COREPER II-ambassadører) fra 20 permanente repræsentationer i Bruxelles er konklusionen, at den britiske regerings kritiske holdning til en række af EU's finansielle og økonomiske tiltag ikke har marginaliseret britiske diplomater i Bruxelles.

Storbritannien er simpelthen for stort et land til at blive udelukket fra uformelle møder med andre permanente repræsentationer. Dertil kommer, at mange ikke-britiske diplomater ser britiske diplomater som yderst velinformerede og bruger dem som en vigtig informationskilde. Det bliver anset for upassende og uretfærdigt at udelukke et ”besværligt” medlemsland.

Til trods for at britiske diplomater ikke er blevet marginaliseret i Bruxelles, er der sket ændringer i forholdet mellem britiske og ikke-britiske diplomater. For det første er der et vist element af træthed, når det kommer til at rumme Storbritanniens bekymringer. Det kommer til udtryk ved en mindre villighed til at arbejde hårdt for, at få briterne med om bord på områder, hvor de er særligt kritiske.

"Selv den bedste idé kan dø, hvis den er fremlagt af en brite"

Blandt de interviewede diplomater, er der en klar fornemmelse af, at Storbritannien har isoleret sig selv og agerer på en måde, der strider imod EU-normer om opbygning af alliancer og indgåelse af kompromisser. Flere nordeuropæiske lande, såsom Danmark, Holland og Sverige, beklager sig over, at Storbritannien har isoleret sig. De ser briterne som en vigtig samarbejdspartner. Samtidig er de ikke villige til at koordinere deres holdninger med Storbritannien for enhver pris.

For det andet opfattede flere diplomater det som problematisk at alliere sig med Storbritannien, fordi de er bange for at skubbe andre lande væk og blive opfattet som nogle, der bryder med fællesskabets normer. Som en rådsembedsmand bemærkede: ”selv den bedste idé kan dø, hvis den er fremlagt af en brite”.

Ligeledes udtrykte en dansk diplomat, at det "førhen var mere legitimt at dele synspunkter med briterne, men nu er vi mere påpasselige med at alliere os med dem”. Flere af de interviewede diplomater nævner, at de er mere tilbageholdende med at engagere sig i koalitioner med Storbritannien, især hvis de risikerer at ende i en mindretalskoalition med briterne. Det opfattes som værre end at ende i en mindretalskoalition med andre store lande. Det bunder primært i en frygt for at fremmedgøre andre lande ved at tilslutte sig Storbritannien.

Endeligt peger de interviewede diplomater på flere ”ekskluderende udviklinger” mellem Storbritannien på den ene side og EU’s institutioner, Polen og de nordiske medlemslande på den anden side.

For det første, fremhæver flere diplomater en ændring i, hvordan Europa-Parlamentet og Kommissionen opfatter Storbritannien. Den generelle opfattelse blandt interviewpersonerne fra Kommissionen og den britiske faste repræsentation i Bruxelles er ifølge en britisk diplomat, at "europaparlamentarikerne mener, at Storbritannien konstant er ude på at sætte en kæp i EU-hjulet, og Kommissionen bryder sig ikke om, at vi ikke tror på EU-projektet". Britiske diplomater finder det særligt vanskeligt, at påvirke Europa-Parlamentets større grupper (særligt EPP og S&D), især når det gælder den finansielle sektor (såsom bankfolks bonusser), hvor de føler, at de bliver betragtet som en ”finansiel bussemand".

For andet udtrykker polske diplomater, at de føler sig forrådt af Storbritannien, fordi Storbritannien spillede en afgørende rolle under Polens udvidelsesforhandlingerne med EU. Nu, hvor Polen er i EU, føler de, at de har "mistet en ven", som en polsk diplomat udtrykte det.

For det tredje udtrykker flere lande uden for euroområdet, herunder særligt Danmark og Sverige, at de har mistet en vigtig allieret i deres "kamp" mod den gradvise marginalisering af ikke-euro-lande. Her er det dog værd at huske, at Storbritannien i sit ønske om at reformere sit EU-medlemskab, ønsker garantier for lande uden for euroen, når det kommer til vedtagelsen af økonomiske beslutninger, der potentielt har indflydelse på både lande i og uden for euroen.

Overordnet set er tågen i kanalen blevet tykkere, selvom Storbritannien endnu ikke er blevet afskåret fra kontinentet.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.