Notat

Danskerne vil udskifte retsforbeholdet med en tilvalgsordning

Danskerne vil have tilvalgsordning i stedet for retsforbehold

Resume 81 pct. af befolkningen mener, at Danmark fortsat skal være en del af EU-samarbejdet om at bekæmpe organiseret kriminalitet, der foregår i Europol. Men på grund af retsforbeholdet vil Danmark være tvunget til at forlade dette samarbejde i 2015, med mindre retsforbeholdet afskaffes, eller der findes en anden samarbejdsmulighed.
 
Danskernes massive tilslutning til samarbejdet fremgår af en ny meningsmåling, som YouGov har gennemført for Tænketanken EUROPA blandt 1.005 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-74 år.
 
Målingen viser også, at 60 pct. mener, at Danmark og resten af EU bør have fælles regler om forbrugerbeskyttelse og datasikkerhed, og at 57 pct. ønsker, at EU-landene opretter en fælles anklagemyndighed til at bekæmpe økonomisk kriminalitet. Områder, som retsforbeholdet ellers tvinger Danmark ud af.
 
Tænketanken EUROPAs notat afslører et paradoks i befolkningens holdning til det retlige samarbejde i EU. Når der spørges til konkrete samarbejdsområder, er der stor opbakning, men når det handler om retsforbeholdet generelt, er der skepsis og tvivl.
 
Den nye måling viser, at denne skepsis og tvivl skyldes en bekymring over at miste suverænitet. Sammen med danskernes modvilje mod fælles EU-regler om indvandring betyder det, at et flertal af danskerne fortsat er imod helt at afskaffe retsforbeholdet til fordel for et fuldt samarbejde på EU’s retlige område.
 
Men Danmark har i kraft af Lissabon-traktaten fra 2009 mulighed for at indføre en såkaldt tilvalgsordning på det retlige område. Det betyder, at Danmark fra sag til sag kan vælge at deltage i samarbejdet eller stå udenfor. Og sættes danskerne en tilvalgsordning for øje, ser tilslutningen helt anderledes ud.
 
Tænketanken EUROPAs nye måling viser, at blot 28 pct. af befolkningen ønsker at bevare det danske forbehold, hvis alternativet er en tilvalgsordning. Hele 51 pct. ønsker enten en tilvalgsordning eller en fuld afskaffelse af retsforbeholdet. Faktisk kan alle partier – på nær Dansk Folkeparti – mønstre flertal for en tilvalgsordning blandt deres vælgere.

Hovedkonklusioner
  • Regeringen kan vinde en folkeafstemning om at afskaffe retsforbeholdet. Det kræver, at Danmark indfører den såkaldte tilvalgsordning, der blev en mulighed med EU's Lissabon-traktat fra 2009, hvor Folketinget fra sag til sag kan vælge at deltage i EU´s retlige samarbejde. 51 pct. af danskerne ønsker en tilvalgsordning eller en fuld afskaffelse af forbeholdet, mod 28 pct. der ønsker at bevare forbeholdet. Mere end hver femte er i tvivl.
  • Hvis ikke partierne støtter op om en folkeafstemning om at indføre en tilvalgsordning kan de komme på kollisionskurs med deres vælgere. Med undtagelse af Dansk Folkeparti mønstrer alle partier et flertal blandt deres vælgere for at afskaffe retsforbeholdet, hvis det erstattes af en tilvalgsordning.
  • Danskernes forhold til retsforbeholdet rummer tilsyneladende et paradoks. Der er et overordnet flertal mod en fuld afskaffelse af forbeholdet, men samtidig markante flertal for dansk deltagelse i en lang række konkrete dele af EU's retlige samarbejde. For eksempel ønsker 81 pct. af danskerne at være en del af EU-samarbejdet om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der finder sted i Europol, og som Danmark står til at ryge ud af i 2015 som en konsekvens af retsforbeholdet.
  • Forklaringen er et udpræget ønske om at sikre dansk selvbestemmelse samt en modvilje mod fælles EU-regler på udlændingeområdet. Tænketanken EUROPAs måling viser, at tilvalgsordningen ses som en skræddersyet løsning til at imødekomme ønsket om at deltage aktivt i store dele af EU's retssamarbejde samtidig med, at Danmark kan føre en selvstændig udlændingepolitik.
  • Udfaldet af en afstemning om retsforbeholdet vil afhænge af, om partierne kan præsentere vælgerne for en klar plan for, hvordan de forventer at gøre brug af tilvalgsordningen. Derfor bør et bredt flertal i Folketinget inden en eventuel folkeafstemning indgå en europapolitisk aftale, der klart angiver, hvilke dele af det retlige samarbejde, som Danmark vil tilslutte sig inden for rammerne af en tilvalgsordning. Vælgerne er klar til at blive fuldgyldige EU-medlemmer på stort set alle retlige områder, men noget tyder på, at de gerne vil bevare selvbestemmelse over udlændingepolitikken. Der er større sandsynlighed for at opnå et flertal, hvis denne bekymring imødekommes.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.